Vi har i dag mødtes og afsluttet spørgeskemaundersøgelsen.
Vi har rettet bloggen og tilpasset den til vores case. Derudover har vi aftalt at vi deler yderligere rettelser på bloggen op, med aftaler omkring udseende m.m.
Louise retter case og transaktionsanalysen skal tilføjes.
Henriette retter tema 3 og laver forside til blog aflevering.
Karina retter tema 2
Hani retter tema 1 og tilføjer Loma Feigenberg.
Alle laver selvvalgt litteratur til i morgen.
torsdag den 14. april 2016
mandag den 11. april 2016
D. 11. april 2016 - tema 3 - af Hani, Karina, Louise og Henriette
Vi har i dag haft sygepleje med Annette, og dagens overordnede tema har været kernefagligheden i sygepleje.
Først startede vi med at snakke om sygeplejens historie. Hvordan det for 150 år siden var vågekoner, som arbejdede som frivillige med at passe de svage og syge i samfundet. De første hospitaler i Danmark havde en meget religiøs tilgang. I dag findes der stadig hospicer, som har nonner, der går rundt i uniform. Sygeplejen startede for alvor med Florence Nightingale - også kendt som "damen med lampen". Før 1800-tallet kunne det bedre borgerskab blive behandlet i eget hjem. I dag er sundhedsvæsenet for alle religioner, kulturer og sociale klasser. Omkring 1900-tallet blev der indført undervisning, og de første bøger udkom. Det var Dansk Sygeplejeråd som gjorde, at vi blev statsautoriseret. Først i 2001 bliver uddannelse til den uddannelse, som ser ud, som den vi har i dag - mht. 3,5 års uddannelse, hvor 58 % er teori og 42 % er praktik. Sygeplejen har nogle vigtige virksomhedsområder: at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje. Helhedsperspektivet i sygepleje stiller krav til et perspektiv på menneskets fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige tilstand. Kernefagligheden i sygepleje fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning. Herefter har vi arbejdet med sygeplejen i vores case - arbejdet kan ses under tema 3, sygepleje, lek. 9-12.
Først startede vi med at snakke om sygeplejens historie. Hvordan det for 150 år siden var vågekoner, som arbejdede som frivillige med at passe de svage og syge i samfundet. De første hospitaler i Danmark havde en meget religiøs tilgang. I dag findes der stadig hospicer, som har nonner, der går rundt i uniform. Sygeplejen startede for alvor med Florence Nightingale - også kendt som "damen med lampen". Før 1800-tallet kunne det bedre borgerskab blive behandlet i eget hjem. I dag er sundhedsvæsenet for alle religioner, kulturer og sociale klasser. Omkring 1900-tallet blev der indført undervisning, og de første bøger udkom. Det var Dansk Sygeplejeråd som gjorde, at vi blev statsautoriseret. Først i 2001 bliver uddannelse til den uddannelse, som ser ud, som den vi har i dag - mht. 3,5 års uddannelse, hvor 58 % er teori og 42 % er praktik. Sygeplejen har nogle vigtige virksomhedsområder: at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje. Helhedsperspektivet i sygepleje stiller krav til et perspektiv på menneskets fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige tilstand. Kernefagligheden i sygepleje fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning. Herefter har vi arbejdet med sygeplejen i vores case - arbejdet kan ses under tema 3, sygepleje, lek. 9-12.
onsdag den 6. april 2016
mandag den 4. april 2016
D. 4. april 2016 - tema 3 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi startet med at have sundhedsinformatik. Her snakkede vi om EPJ's opbygning og hvad der er positivt og negativt. Vi herefter gruppearbejde om, hvorfor det er vigtigt at have sundhedsinformatik.
I pausen arbejdede vi videre med vores spørgeskemaundersøgelse og fik skrevet omkring vores resultater.
Vi sluttede dagen af med sygepleje, hvor vi snakkede om sygdom og sundhedsfremme. Antonovsky går meget op i sundhedsfremme, som han mener bliver styrket af OAS - oplevelse af sammenhæng. Han har 3 stressorer - forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis mennesket har disse opstår oplevelsen af sammenhæng. Han forklarer ud fra flodmetaforer, at patienterne selv skal kunne klare sig i floden.
Se vores noter fra i dag under tema 3.
I pausen arbejdede vi videre med vores spørgeskemaundersøgelse og fik skrevet omkring vores resultater.
Vi sluttede dagen af med sygepleje, hvor vi snakkede om sygdom og sundhedsfremme. Antonovsky går meget op i sundhedsfremme, som han mener bliver styrket af OAS - oplevelse af sammenhæng. Han har 3 stressorer - forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis mennesket har disse opstår oplevelsen af sammenhæng. Han forklarer ud fra flodmetaforer, at patienterne selv skal kunne klare sig i floden.
Se vores noter fra i dag under tema 3.
fredag den 1. april 2016
D. 1. april 2016 - tema 3 - af Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft organisation og ledelse, herunder tværfagligt samarbejde.
Vi har snakket om LEON princippet, som beskriver, hvordan man kan behandle patienter så billigt som muligt. Herefter har vi kigget på finansieringen i sundhedsvæsenet, hvor vi har kigget på statens, regionernes og kommunernes ansvar.
Vi er kommet omkring professionernes status og kulturer, som man kan møde på arbejdspladsen. Man kan have forskellige syn på egen profession. Man kan have en tilgang til faget ud fra naturvidenskaben. Man kan også have humanvidenskaben med, men den kan ikke stå alene. Vi har set på Gittell, som har set på, hvilke betingelser der skal til, for at professionerne begynder at arbejde sammen. Dette kaldes for relationel koordinering.
Det tværfaglige samarbejde er under udvikling, og det går både positive og negative veje mht. mål, viden, respekt og kommunikation.
Se noter fra timen under tema 3.
Vi har snakket om LEON princippet, som beskriver, hvordan man kan behandle patienter så billigt som muligt. Herefter har vi kigget på finansieringen i sundhedsvæsenet, hvor vi har kigget på statens, regionernes og kommunernes ansvar.
Vi er kommet omkring professionernes status og kulturer, som man kan møde på arbejdspladsen. Man kan have forskellige syn på egen profession. Man kan have en tilgang til faget ud fra naturvidenskaben. Man kan også have humanvidenskaben med, men den kan ikke stå alene. Vi har set på Gittell, som har set på, hvilke betingelser der skal til, for at professionerne begynder at arbejde sammen. Dette kaldes for relationel koordinering.
Det tværfaglige samarbejde er under udvikling, og det går både positive og negative veje mht. mål, viden, respekt og kommunikation.
Se noter fra timen under tema 3.
torsdag den 31. marts 2016
D. 31. marts 2016 - tema 3 - af Karina og Henriette
I dag har vi haft sociologi. Vi startede med at spille kort, hvor holdene havde forskellige spilleregler. Nogle blev underlagt andres regler og normer.
Herefter havde vi undervisning om det kulturelle interview. Vi snakkede om Iben Jensens FIX-punkter, og hvordan man møder brændpunkter i samtaler.
Det kulturelle interview består af:
1. Patientens kulturelle identitet.
2. Patientens forklaringsmodeller på sygdom.
3. Patientens sociale miljø og funktion.
4. Relationen mellem patient og behandler.
5. Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger.
Vi kiggede på hvilke spørgsmål man kan stille ved det kulturelle interview - hvordan man kan bruge disse spørgsmål til en spørgeteknisk guide.
Vi sluttede af med at kigge på en lille guideline kaldet L.E.A.R.N.
Se noter under tema 3, sociologi.
Herefter havde vi undervisning om det kulturelle interview. Vi snakkede om Iben Jensens FIX-punkter, og hvordan man møder brændpunkter i samtaler.
Det kulturelle interview består af:
1. Patientens kulturelle identitet.
2. Patientens forklaringsmodeller på sygdom.
3. Patientens sociale miljø og funktion.
4. Relationen mellem patient og behandler.
5. Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger.
Vi kiggede på hvilke spørgsmål man kan stille ved det kulturelle interview - hvordan man kan bruge disse spørgsmål til en spørgeteknisk guide.
Vi sluttede af med at kigge på en lille guideline kaldet L.E.A.R.N.
Se noter under tema 3, sociologi.
onsdag den 30. marts 2016
D. 30. marts 2016 - tema 3 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft sociologi med Susanne. Vi er opstartet tema 3 med en snak om kultur.
Vi har snakket om en statisk og dynamisk tilgang til kultur. Herudover er der desuden forskellige centrale begreber som etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion og socialisering.
Vi har snakket om Habermas og det komplekse samfund. Hvordan systemer og livsverdenen adskiller sig fra hinanden, og hvordan livsverdenen kan blive påvirket af systemet.
Vi har kigget på Leiningers teori. Hun snakker om diversity og universality, samt emic og ethic. Herunder har vi kigget på hendes Sunrice model.
Vi har til sidst kigget på teoretikeren Campinha-Bacote. Hun har lavet en "vulkan" teori om kulturel kompetence, som bruges i sygeplejen. Se noter fra undervisningen under tema 3.
Vi har snakket om en statisk og dynamisk tilgang til kultur. Herudover er der desuden forskellige centrale begreber som etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion og socialisering.
Vi har snakket om Habermas og det komplekse samfund. Hvordan systemer og livsverdenen adskiller sig fra hinanden, og hvordan livsverdenen kan blive påvirket af systemet.
Vi har kigget på Leiningers teori. Hun snakker om diversity og universality, samt emic og ethic. Herunder har vi kigget på hendes Sunrice model.
Vi har til sidst kigget på teoretikeren Campinha-Bacote. Hun har lavet en "vulkan" teori om kulturel kompetence, som bruges i sygeplejen. Se noter fra undervisningen under tema 3.
torsdag den 17. marts 2016
17. marts 2016 - tema 2 - af Karina og Henriette
Vi har i dag haft sociologi (lek. 10-12) med Susanne.
Vi har snakket om stigmatisering og stigma generelt, herunder hvilke varianter vi møder af stigma. Stigmatisering ligger som regel på makro-niveau.
Vi har kigget på personers sociale identitet, og hvordan der findes den tilsyneladende sociale identitet, samt den faktiske sociale identitet. Jeg'et har en identitet, og skal lære at leve med sig selv i det normale samfund. Denne indlæring sker gennem 3 faser, som er tilegnelsen, erkendelsen og håndterbarheden.
Hvem rammer stigmatiseringen? Vi har kigget på primær og sekundlr stigmatisering.
Vi har derudover været omkring Beckers stemplingsproces med de 3 faser: tilblivelse, påføring og afvigelsen. Vi har også kigget på Beckers afvigerkarriere - hvor det er smertefuldt at komme til subkulturen, og svært at komme tilbage til normalen. Vi er kommet omkring miskrediteringsprocesser, og hvordan vi håndterer det. Vi har snakket om krænkelse af patienter og tilpasningsformer.
Vi har snakket om stigmatisering og stigma generelt, herunder hvilke varianter vi møder af stigma. Stigmatisering ligger som regel på makro-niveau.
Vi har kigget på personers sociale identitet, og hvordan der findes den tilsyneladende sociale identitet, samt den faktiske sociale identitet. Jeg'et har en identitet, og skal lære at leve med sig selv i det normale samfund. Denne indlæring sker gennem 3 faser, som er tilegnelsen, erkendelsen og håndterbarheden.
Hvem rammer stigmatiseringen? Vi har kigget på primær og sekundlr stigmatisering.
Vi har derudover været omkring Beckers stemplingsproces med de 3 faser: tilblivelse, påføring og afvigelsen. Vi har også kigget på Beckers afvigerkarriere - hvor det er smertefuldt at komme til subkulturen, og svært at komme tilbage til normalen. Vi er kommet omkring miskrediteringsprocesser, og hvordan vi håndterer det. Vi har snakket om krænkelse af patienter og tilpasningsformer.
onsdag den 16. marts 2016
D. 16. marts 2016 - tema 2 - af Hani og Henriette
I dag har vi haft organisation og ledelse (lek. 3-4) med Gitte.
Vi har kigget på, hvad der forstås ved et sammenhængende patientforløb ud fra patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Der kan være flere årsager til problemer, som medfører, at patienterne ikke føler sig i centrum. Patienterne og borgerne får nye roller, når de bliver "sat ind" i et forløbsprogram. I et forløbsprogram er det ofte kommunikationen, som fejler. Fejl i kommunikationen kan lede til en kritisk episode, som aller helst skal indberettes som utilsigtethændelse. Patienterne oplever det heller ikke som et forløb, men som episoder - denne overvejelse skal man have med, når man vil spørge patienter ind til deres forløb. Patienterne har en forskellig række mestringsstrategier.
Vi har desuden snakket om teoretikeren Aron Antonovsky, som har en salutogenetisk tankegang. Han siger, at patienter føler en oplevelse af sammenhæng (OAS), når de oplever meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Vi har kigget på, hvad der forstås ved et sammenhængende patientforløb ud fra patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Der kan være flere årsager til problemer, som medfører, at patienterne ikke føler sig i centrum. Patienterne og borgerne får nye roller, når de bliver "sat ind" i et forløbsprogram. I et forløbsprogram er det ofte kommunikationen, som fejler. Fejl i kommunikationen kan lede til en kritisk episode, som aller helst skal indberettes som utilsigtethændelse. Patienterne oplever det heller ikke som et forløb, men som episoder - denne overvejelse skal man have med, når man vil spørge patienter ind til deres forløb. Patienterne har en forskellig række mestringsstrategier.
Vi har desuden snakket om teoretikeren Aron Antonovsky, som har en salutogenetisk tankegang. Han siger, at patienter føler en oplevelse af sammenhæng (OAS), når de oplever meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
mandag den 14. marts 2016
D. 14. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft folkesundhed.
Annette startede med at lave et lille oplæg om ronkedorfænomenet, middellevetid, folkesygdomme, KRAM og mænd, kommunikation og mænd, samt de to køns utilfredshed med hospitalsophold.
Herefter har vi arbejdet med forskellige emner i grupper, som skulle fremlægges til sidst på dagen.
I vores oplæg har vi beskæftiget os med sundhedsinformation til mænd og hvordan den skal formidles til mændende. Desuden kom vi ind på, hvad en kvindelig sygeplejerske skal være opmærksom på i sin kommunikation til en mandlig patient. Vi sluttede af med at snakke om, hvordan vi kommunikere med vores case, som er en kvinde, samt hvordan vi vil kommunikere om sundhedsinformation til det mandlige køn.
I de oplæg, som vi hørte, var om mænds middellevetid, livsstil, sundhed og sygdom samt reaktionsmønstre. Den sidste gruppe fremlagde om manden som patient.
(Slides fra vores PowerPoint præsentation er at finde under tema 2)
Annette startede med at lave et lille oplæg om ronkedorfænomenet, middellevetid, folkesygdomme, KRAM og mænd, kommunikation og mænd, samt de to køns utilfredshed med hospitalsophold.
Herefter har vi arbejdet med forskellige emner i grupper, som skulle fremlægges til sidst på dagen.
I vores oplæg har vi beskæftiget os med sundhedsinformation til mænd og hvordan den skal formidles til mændende. Desuden kom vi ind på, hvad en kvindelig sygeplejerske skal være opmærksom på i sin kommunikation til en mandlig patient. Vi sluttede af med at snakke om, hvordan vi kommunikere med vores case, som er en kvinde, samt hvordan vi vil kommunikere om sundhedsinformation til det mandlige køn.
I de oplæg, som vi hørte, var om mænds middellevetid, livsstil, sundhed og sygdom samt reaktionsmønstre. Den sidste gruppe fremlagde om manden som patient.
(Slides fra vores PowerPoint præsentation er at finde under tema 2)
fredag den 11. marts 2016
D. 11. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Karina, Louise og Henriette
Vi har i dag haft undervisning i sociologi og jura.
I sociologi har vi snakket om sociale identiteter og relationer. Vi har snakket om forskellige identiteter som den personlige og den sociale identitet. Herefter har vi snakket om social rolleteori ud fra Olav Gjarsø's teori. Vi har kigget på, hvordan man kan kortlægge menneskers sociale relationer/ netværk - herunder forskellen på funktion (formelle og uformelle relationer) og struktur (social støtte, belastning og forankring).
Vi har desuden set på, hvordan sociale relationer har en betydning for helbredet. Hvordan man fx inddirekte kan dø af ensomhed. Der findes forskellige definitioner på begrebet magt. Fx Webers, Hernes og Foucault. Foucault beskriver, hvordan magten kan ændres efter hvilket perspektiv, man kigger på patienten fra. Når man skal beskrive magten, skal man altså se på alle perspektiver - se dem sammen.
Hall og Berit Ås snakker om magtstrategier. Hall fortæller om, hvordan vi kan ændre magten ved at ændre vores position i forhold til den anden. Berit Ås snakker om, at vi har et non-verbalt magtsprog. Vi har kigget på, hvilket magtstrategier patienter kan have. Man kan se bestemte type kendetegn, når de oplever afmagt, og de kan ligeledes prøve at ophæve afmagten.
I jura har vi snakket om sundhedsloven og patienters retsstilling, hvor de har rettigheder til:
1. medinddragelse
2. selvbestemmelse
3. aktindsigt
4. tavshedspligt
Herefter har vi kigget på serviceloven og dens formål:
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb, som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser - senest med initiativer som hjemmetræning.
Vi har snakket om legalitetsprincippet og mindste middel princippet. Vi har snakket om hvad der står i loven, når man skal bruge magtanvendelse.
Vi har set på underretningspligten, og at det er svært at møde sager med dette.
I psykiatriloven står der om magtanvendelse, som gælder ved patienter der indlagt og får behandling på psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven retter sig mod patienter, som ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv.
Når man bruger tvang i psykiatrien, skal man sikrer sig, at man først har prøvet at opnå patientens frivillige medvirken. Anvendelse af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Tvang skal udføres skånsomt, må kun udføres i den grad det er nødvendigt, og patienter skal tilbydes samtaler efter at have været under tvang. Patienter kan blive tvangsindlagt af politiet, hvor lægen giver en lægeerklæring på, at patienten er så sindsyg, at han har bedst af tvangsindlæggelsen.
Til tvangsfiksering bruger man bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Hvis patienten skal groft fikseres, skal en overlæge tilse patienten. Fikserede patienter skal altid have en fast vagt. I følge Psykiatriloven skal man dokumentere alt brug af magt.
I sociologi har vi snakket om sociale identiteter og relationer. Vi har snakket om forskellige identiteter som den personlige og den sociale identitet. Herefter har vi snakket om social rolleteori ud fra Olav Gjarsø's teori. Vi har kigget på, hvordan man kan kortlægge menneskers sociale relationer/ netværk - herunder forskellen på funktion (formelle og uformelle relationer) og struktur (social støtte, belastning og forankring).
Vi har desuden set på, hvordan sociale relationer har en betydning for helbredet. Hvordan man fx inddirekte kan dø af ensomhed. Der findes forskellige definitioner på begrebet magt. Fx Webers, Hernes og Foucault. Foucault beskriver, hvordan magten kan ændres efter hvilket perspektiv, man kigger på patienten fra. Når man skal beskrive magten, skal man altså se på alle perspektiver - se dem sammen.
Hall og Berit Ås snakker om magtstrategier. Hall fortæller om, hvordan vi kan ændre magten ved at ændre vores position i forhold til den anden. Berit Ås snakker om, at vi har et non-verbalt magtsprog. Vi har kigget på, hvilket magtstrategier patienter kan have. Man kan se bestemte type kendetegn, når de oplever afmagt, og de kan ligeledes prøve at ophæve afmagten.
I jura har vi snakket om sundhedsloven og patienters retsstilling, hvor de har rettigheder til:
1. medinddragelse
2. selvbestemmelse
3. aktindsigt
4. tavshedspligt
Herefter har vi kigget på serviceloven og dens formål:
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb, som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser - senest med initiativer som hjemmetræning.
Vi har snakket om legalitetsprincippet og mindste middel princippet. Vi har snakket om hvad der står i loven, når man skal bruge magtanvendelse.
Vi har set på underretningspligten, og at det er svært at møde sager med dette.
I psykiatriloven står der om magtanvendelse, som gælder ved patienter der indlagt og får behandling på psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven retter sig mod patienter, som ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv.
Når man bruger tvang i psykiatrien, skal man sikrer sig, at man først har prøvet at opnå patientens frivillige medvirken. Anvendelse af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Tvang skal udføres skånsomt, må kun udføres i den grad det er nødvendigt, og patienter skal tilbydes samtaler efter at have været under tvang. Patienter kan blive tvangsindlagt af politiet, hvor lægen giver en lægeerklæring på, at patienten er så sindsyg, at han har bedst af tvangsindlæggelsen.
Til tvangsfiksering bruger man bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Hvis patienten skal groft fikseres, skal en overlæge tilse patienten. Fikserede patienter skal altid have en fast vagt. I følge Psykiatriloven skal man dokumentere alt brug af magt.
torsdag den 10. marts 2016
D. 10. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft sundhedsinformatik.
Vi har snakket om patientsikkerhed og datasikkerhed, og at patienten selv har ret til at bestemme, hvad der skal skrives ned, og hvad der ikke skal. Vi har derudover snakket om begreberne integritet, fortrolighed og tilgængelighed, som ligger til baggrund for datasikkerheden. Vi har herefter kigget på patientforeninger og blogs, som forholder sig til vores patient og hendes pårørende. Det er patientforeningerne som hjernesagen.dk og hjerneskadet.dk (begge med blogs, først nævnte også en facebook side). Herefter har vi beskrevet datasikkerhed og patientsikkerhed i forhold til vores patient. Det hele findes under tema 2.
Vi har herefter haft vejledning, hvor vi har snakket om vores blogs opbygning, Kari Martinsen, det tværprofessionelle modul og etik. Herefter har vi snakket om vores spørgeskemaundersøgelse, hypotese og opbygning af dette spørgeskema.
Vi har snakket om patientsikkerhed og datasikkerhed, og at patienten selv har ret til at bestemme, hvad der skal skrives ned, og hvad der ikke skal. Vi har derudover snakket om begreberne integritet, fortrolighed og tilgængelighed, som ligger til baggrund for datasikkerheden. Vi har herefter kigget på patientforeninger og blogs, som forholder sig til vores patient og hendes pårørende. Det er patientforeningerne som hjernesagen.dk og hjerneskadet.dk (begge med blogs, først nævnte også en facebook side). Herefter har vi beskrevet datasikkerhed og patientsikkerhed i forhold til vores patient. Det hele findes under tema 2.
Vi har herefter haft vejledning, hvor vi har snakket om vores blogs opbygning, Kari Martinsen, det tværprofessionelle modul og etik. Herefter har vi snakket om vores spørgeskemaundersøgelse, hypotese og opbygning af dette spørgeskema.
fredag den 4. marts 2016
D. 4. marts 2016 - tema 1 - af Henriette
I dag har Susanne undervist i Kari Martinsen og Løgstrup. Det er sidste del i tema 1.
Jeg har været den eneste til undervisning fra gruppen. Hani og Louise har hjemmefra lavet et dokument med baggrund til forskellige teoretikere, herunder Kari Martinsen.
Hun har lavet en intro til, hvem Kari Martinsen er og hvad hun beskæftiger sig med - herunder hendes anderledes syn på sygeplejen end andre.
Omsorgen er fundamentet, og det skal være til stede ved hvert møde. Omsorgen er relationen mellem to mennesker. Vi kan snakke sammen uden filter og vise tillid. Omsorgen kan være afhængig af fx alder og profession. Vi skal som sygeplejersker arbejde for at skabe tillid, hvis der er opstået mistillid. Omsorgen består af det relationelle, moralske og praktiske.
Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.
Løgstrup snakker om livsytringer, som er fx tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.
Vi har på klassen snakket om forskellen på moral og etik. Vi har også snakket om det faglige skøn, og vores sanser som vi får brugt, når vi sætter os ned og snakker med patienten. Vi møder patienten med tillid. Vi er også kommet omkring begrebet svag paternalisme. Man tager en beslutning og handler på en anden persons vegne. Paternalisme kan gradbøjes efter hvor meget man gør på den anden patients vegne. Vi er også kommet omkring det faglige skøn, som er hvor man bruger begge sine øjne. Det ene til at observere og det andet til at sanse. Man skal altid bruge begge øjne.
Jeg har været den eneste til undervisning fra gruppen. Hani og Louise har hjemmefra lavet et dokument med baggrund til forskellige teoretikere, herunder Kari Martinsen.
Hun har lavet en intro til, hvem Kari Martinsen er og hvad hun beskæftiger sig med - herunder hendes anderledes syn på sygeplejen end andre.
Omsorgen er fundamentet, og det skal være til stede ved hvert møde. Omsorgen er relationen mellem to mennesker. Vi kan snakke sammen uden filter og vise tillid. Omsorgen kan være afhængig af fx alder og profession. Vi skal som sygeplejersker arbejde for at skabe tillid, hvis der er opstået mistillid. Omsorgen består af det relationelle, moralske og praktiske.
Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.
Løgstrup snakker om livsytringer, som er fx tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.
Vi har på klassen snakket om forskellen på moral og etik. Vi har også snakket om det faglige skøn, og vores sanser som vi får brugt, når vi sætter os ned og snakker med patienten. Vi møder patienten med tillid. Vi er også kommet omkring begrebet svag paternalisme. Man tager en beslutning og handler på en anden persons vegne. Paternalisme kan gradbøjes efter hvor meget man gør på den anden patients vegne. Vi er også kommet omkring det faglige skøn, som er hvor man bruger begge sine øjne. Det ene til at observere og det andet til at sanse. Man skal altid bruge begge øjne.
torsdag den 3. marts 2016
D. 3. marts 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
Vi har i dag haft sidste dag (3. dag) i det tværprofessionelle forløb med pædagogerne.
Vi har startet med at lave plancher med det overordnede tema: utopi.
Karina og Louise var på holdet, hvor der blev lavet en planche med temaet "tværfagligt samarbejde om handleplaner".
Hani og Henriette var på holdet, hvor der blev lavet en planche til temaet "ligestilling og arbejdsmiljø". Herunder var det mest ligestilling mellem de to professioner, sygeplejersker og pædagoger, som var i centrum.
Vi skulle fremlægge vores planche, hvor vi derefter skulle rette planchen til ud fra den feedback, som man fik fra de medstuderende.
Feedback metoderne:
- feed up: Hvor skal vi hen?
- feed back: Hvor er vi i processen?
- feed forward: Hvad er næste skridt?
Efter feedbacken var blevet inddraget i vores plancher blev de udstillet på en fernisering her på skolen.
Vi har startet med at lave plancher med det overordnede tema: utopi.
Karina og Louise var på holdet, hvor der blev lavet en planche med temaet "tværfagligt samarbejde om handleplaner".
Hani og Henriette var på holdet, hvor der blev lavet en planche til temaet "ligestilling og arbejdsmiljø". Herunder var det mest ligestilling mellem de to professioner, sygeplejersker og pædagoger, som var i centrum.
Vi skulle fremlægge vores planche, hvor vi derefter skulle rette planchen til ud fra den feedback, som man fik fra de medstuderende.
Feedback metoderne:
- feed up: Hvor skal vi hen?
- feed back: Hvor er vi i processen?
- feed forward: Hvad er næste skridt?
Efter feedbacken var blevet inddraget i vores plancher blev de udstillet på en fernisering her på skolen.
onsdag den 2. marts 2016
D. 2. marts 2016 - tema 1 - af Louise, Hani, Karina og Henriette
Tværprofessionelt samarbejde med pædagoger, dag 2:
Vi har i dag arbejdet sammen i grupper om et oplæg. Vi har lavet et skuespil, som skulle lægge op til en diskussion omkring, at pædagoger og sygeplejersker kan glemme at sætte individet i centrum, når de skal samarbejde. Se om fremlæggelserne under tema 1.
Herefter har vi opstartet utopifasen, hvor vi først laver en brainstorm over det perfekte samarbejde mellem sygeplejersker og pædagoger.
Vi har regler for utopifasen, som er:
- Alt kan lade sig gøre (stort & småt).
- Der er forbud mod verbale indvendinger mod hinandens positive vinkel.
Vi vil prøve med brainstormen at finde muligheder for fremtiden i det tværprofessionelle møde.
Vi lavede brainstorm med følgende områder:
- Handleplaner/faggrupper, ubegrænset ressourcer, ingen normering, ikke voldlig kommunikation, ingen girafsprog, ligestilling mellem professioner.
- Flere økonomiske ressourcer, ligestilling, ingen overvågning, tillid, tid - mere tid til fælles forståelse, fuld forståelse - ingen fordomme i/fra samfundet, fælles kommunikations platforme, gratis mad + p-plads.
- Mere relevant efteruddannelse, ingen akademisering, større fleksibilitet - bedre struktur + arbejdsforhold, fjernelse af fordomme, lige løn, pårørende og forældre samarbejde mellem pædagog og sygeplejerske, ingen supersygehuse samt mindre institutioner.
Herefter har vi udvalgt 4 temaer til henholdsvis 4 grupper.
1. tema: Efteruddannelse på tværs af professionerne.
2. tema: Ligestilling/ arbejdsmiljø
3. tema: Ny arbejdsstruktur - fælles platforme, mindre institutioner og afdelinger.
4. tema: Tværfagligt samarbejde om handleplaner - fx metode.
Vi skal i grupperne fremlægge 10 min. i morgen.
Vi har snakket om, at vi i morgen skal give hinanden feedback i grupperne, for at få realiseret vores drømme.
Vi har i dag arbejdet sammen i grupper om et oplæg. Vi har lavet et skuespil, som skulle lægge op til en diskussion omkring, at pædagoger og sygeplejersker kan glemme at sætte individet i centrum, når de skal samarbejde. Se om fremlæggelserne under tema 1.
Herefter har vi opstartet utopifasen, hvor vi først laver en brainstorm over det perfekte samarbejde mellem sygeplejersker og pædagoger.
Vi har regler for utopifasen, som er:
- Alt kan lade sig gøre (stort & småt).
- Der er forbud mod verbale indvendinger mod hinandens positive vinkel.
Vi vil prøve med brainstormen at finde muligheder for fremtiden i det tværprofessionelle møde.
Vi lavede brainstorm med følgende områder:
- Handleplaner/faggrupper, ubegrænset ressourcer, ingen normering, ikke voldlig kommunikation, ingen girafsprog, ligestilling mellem professioner.
- Flere økonomiske ressourcer, ligestilling, ingen overvågning, tillid, tid - mere tid til fælles forståelse, fuld forståelse - ingen fordomme i/fra samfundet, fælles kommunikations platforme, gratis mad + p-plads.
- Mere relevant efteruddannelse, ingen akademisering, større fleksibilitet - bedre struktur + arbejdsforhold, fjernelse af fordomme, lige løn, pårørende og forældre samarbejde mellem pædagog og sygeplejerske, ingen supersygehuse samt mindre institutioner.
Herefter har vi udvalgt 4 temaer til henholdsvis 4 grupper.
1. tema: Efteruddannelse på tværs af professionerne.
2. tema: Ligestilling/ arbejdsmiljø
3. tema: Ny arbejdsstruktur - fælles platforme, mindre institutioner og afdelinger.
4. tema: Tværfagligt samarbejde om handleplaner - fx metode.
Vi skal i grupperne fremlægge 10 min. i morgen.
Vi har snakket om, at vi i morgen skal give hinanden feedback i grupperne, for at få realiseret vores drømme.
tirsdag den 1. marts 2016
D. 1. marts 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft intro til tværfagligt samarbejde sammen med pædagogerne.
Vi brugte de første to timer på at være negative og forholde os negativt til hinanden og hinandens professioner. Vi var i det som kaldes kritikfasen. Kritikfasen havde 4 regler.
1. Vi er konsekvent negative
2. Vi udtrykker vores utilfredshed og ubehag - stort og småt.
3. Vi formulere os i stikord.
4. Det er forbudt med verbale indvendinger mod hinandens kritik.
Efter dette havde vi alle en åben dialog/diskussion hvor stemningen var både høj og lav. I vores gruppe havde vi aftalt inden at uanset hvad der blev talt om, skulle det ikke tages personligt, hvilket vi efterlevede rigtig godt.
Efter den åbne dialog lavede alle en brainstorm af kritikpunkterne. Derefter lavede vi mundtligt en problemstilling med forslag til tematikker her i den tværfaglige projektuge- de blev yderligere indsnævret til tre tematikker.
1) Fordomme for hinandens profession
2) Individet i centrum
3) Samfundsforståelse
Vores gruppe blev enige om at forblive sammen og valgte os ind på tema to:
Individet i centrum.
Vi er i gruppe sammen med tre pædagogstuderende:
Morten
Melissa
Simone W
- alle på modul 10 i deres forløb, men mangler modul 9.
Efter dette havde vi en kort energizer, hvor vi snakkede om, hvad der var godt ved de to professioner.
Derefter aftalte vi i vores tema grupper, at vi til imorgen ville tænke over, hvad vi kan komme ind på i vores oplæg.
mandag den 29. februar 2016
D. 29. februar 2016 - tema 2 - af Karina, Louise og Henriette
Vi har i dag taget hul på vores tværprofessionelle forløb med pædagogerne. Vi snakkede om, hvad innovation var og opdelingen i inkrementel innovation og radikal innovation. Vi har snakket om social innovation, de fem karakteristika og de forskellige egenskaber. Der er flere forskellige foreninger for social innovation, fx natteravnene. Vi snakkede om, at Horsens Sygehus er et innovativt sygehus. Et andet eksempel på social innovation er det visionære køkken, samt Reefood fra Folkekirkens nødhjælp. På sygehusene snakkede vi om, at der er inkrementel innovation omkring, at der er dyner uden dynebetræk. Vi har snakket om de forskellige tværprofessionelle samarbejder, som finder sted i DK - at der kan være monofagligt samarbejde eller tværprofessionelt samarbejde. Vi har desuden set på samskabelse - at offentlige medarbejdere udvikler og fremmer velfærd "sammen med" borgerne. I fremtidsværkstedet samskaber vi.
I sundhedsinformatik har vi kigget på velfærdsteknologi, telemedicin og sygepleje. Velfærdsteknologi som begreb defineres på forskellige måder og har forskellige fokusområder. Der er udformet en velfærdsteknologisk vurdering, VTV. Sundhedsteknologi er teknologi som hjælper mennesket som patient, og kan fx gælde robotteknologi som kan hjælpe til eller assistere personale under operationer. Vi har kigget på telemedicin, som fungere ved at sundhedspersoner kommunikere med fx udlagte patienter over computere ved hjælp af billeder, lyd og måleresultater. Telemedicin kan fungere over lange afstande, fx fra et hospital i Grønland til Rigshospitalet i Danmark. Telemedicin vil blive mere implementeret i det danske sundhedsvæsen over de næste par år. Gamification er et begreb for, at man lærer om sundhed gennem spil - og derved lærer/ får lyst til at leve sundere. Hvis patienterne begynder i fremtiden at lære om egen sundhed og sygdom via nettet, kan sygeplejersken blive nødt til at blive opgraderet til en version 2.0, da hun i stedet for at fortælle og vejlede om sundhed og sygdom, nu skal oversætte den viden, som patienten har fra nettet.
I sundhedsinformatik har vi kigget på velfærdsteknologi, telemedicin og sygepleje. Velfærdsteknologi som begreb defineres på forskellige måder og har forskellige fokusområder. Der er udformet en velfærdsteknologisk vurdering, VTV. Sundhedsteknologi er teknologi som hjælper mennesket som patient, og kan fx gælde robotteknologi som kan hjælpe til eller assistere personale under operationer. Vi har kigget på telemedicin, som fungere ved at sundhedspersoner kommunikere med fx udlagte patienter over computere ved hjælp af billeder, lyd og måleresultater. Telemedicin kan fungere over lange afstande, fx fra et hospital i Grønland til Rigshospitalet i Danmark. Telemedicin vil blive mere implementeret i det danske sundhedsvæsen over de næste par år. Gamification er et begreb for, at man lærer om sundhed gennem spil - og derved lærer/ får lyst til at leve sundere. Hvis patienterne begynder i fremtiden at lære om egen sundhed og sygdom via nettet, kan sygeplejersken blive nødt til at blive opgraderet til en version 2.0, da hun i stedet for at fortælle og vejlede om sundhed og sygdom, nu skal oversætte den viden, som patienten har fra nettet.
fredag den 26. februar 2016
D. 26. februar 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft sundhedsinformatik.
Vi har snakket om teknologiens udvikling, og hvordan vi har set teknologien i vores praktikker på de forskellige afsnit. Vi har snakket om fordele og ulemper både i forhold til sundhedspersonalet og i forhold til patienten. Vi har arbejdet med forskellige begreber, som empowerment, compliance, teknofobi, teknofili og pervasive healthcare.
Vi har snakket om, hvordan man ved hjælp af it-teknologi kan udvikle sygeplejen. Man starter med data, hvor man indsamler rå observationer. Derefter samler man de rå observationer til information, hvor man så kan samle dem til kundskab.
Vi har set på, hvordan vi bliver en del af den it-teknologiske fremtid.
Vi har arbejdet med opgaver (se tema 1, sundhedsinformatik, lek 1-4) omkring vores nuværende viden om sundhedsinformatik, samt hvilke udfordringer der vil blive for inden for sundhedsvæsenet. Derudover hvilke udfordringer der vil være, når den kroniske patient/ vores patient møder it-teknologien. Vi har kigget på vores rolle som sygeplejerske i et teknologisk sundhedssystem, samt har vi fundet 2 film med teknologiske systemer, som kunne hjælpe vores patient fremadrettet.
Vi har snakket om teknologiens udvikling, og hvordan vi har set teknologien i vores praktikker på de forskellige afsnit. Vi har snakket om fordele og ulemper både i forhold til sundhedspersonalet og i forhold til patienten. Vi har arbejdet med forskellige begreber, som empowerment, compliance, teknofobi, teknofili og pervasive healthcare.
Vi har snakket om, hvordan man ved hjælp af it-teknologi kan udvikle sygeplejen. Man starter med data, hvor man indsamler rå observationer. Derefter samler man de rå observationer til information, hvor man så kan samle dem til kundskab.
Vi har set på, hvordan vi bliver en del af den it-teknologiske fremtid.
Vi har arbejdet med opgaver (se tema 1, sundhedsinformatik, lek 1-4) omkring vores nuværende viden om sundhedsinformatik, samt hvilke udfordringer der vil blive for inden for sundhedsvæsenet. Derudover hvilke udfordringer der vil være, når den kroniske patient/ vores patient møder it-teknologien. Vi har kigget på vores rolle som sygeplejerske i et teknologisk sundhedssystem, samt har vi fundet 2 film med teknologiske systemer, som kunne hjælpe vores patient fremadrettet.
torsdag den 25. februar 2016
D. 25. februar 2016 - tema 1 - af Karina, Hani og Henriette
I dag har vi haft jura og sociologi.
I jura har vi kigget på autorisationsloven, og hvad det vil sige at miste den og snakket om generhvervelse. Vi har snakket om, at når man kalder sig autoriseret, har man pligt til at vise omsorg og samvittigfulhed over for vores patienter. Læger er autoriseret til at udføre flere opgaver end sygeplejersker, men de delegere ofte opgaver til os, enten i konkrete situationer eller i rammeopgaver. Vi kan også delegere opgaver til fx sundhedsassistener eller ikke autoriseret personale/ pårørende, men vi skal sikre os, at de har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Vi har kigget på inddelingen af ledelsen på sygehuset:
I sociologi har vi haft om forskellige sociale klasser. Herunder økonomisk, kulturel og social kapital af Pierre Bourdieu (se teoretiker). Vi har kigget på social ulighed i helbredet, samt om social mobilitet, at man kan bevæge sig op eller ned i de forskellige klasser. Man tilhører ofte en bestemt klasse ud fra den arv og opvækst man får, herunder uddannelse og det erhverv, som man ender med at uddanne sig til.
Der findes 12 determinanter, som påvirker sygdomme socialt.
Når vi behandler patienter kommunikativ, skal vi sikre som sygeplejersker, at patienten har de rette forudsætninger for at forstå, hvad vi fortæller dem - ellers skal vi omformulere det herefter.
Akutte sygdomme har ofte højere status end kroniske sygdomme, som har lav status - også fordi, at der ofte føre problemer med afføring, urin, snot, blod, opkast - udskillelser - som stigmatiseres. Kvinder har også lav status, sammen med unge mænd som er fastryger. Sygdomme med høj status bliver forbundet med prestige, men vi skal som sygeplejersker behandle alle med lighed.
I jura har vi kigget på autorisationsloven, og hvad det vil sige at miste den og snakket om generhvervelse. Vi har snakket om, at når man kalder sig autoriseret, har man pligt til at vise omsorg og samvittigfulhed over for vores patienter. Læger er autoriseret til at udføre flere opgaver end sygeplejersker, men de delegere ofte opgaver til os, enten i konkrete situationer eller i rammeopgaver. Vi kan også delegere opgaver til fx sundhedsassistener eller ikke autoriseret personale/ pårørende, men vi skal sikre os, at de har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Vi har kigget på inddelingen af ledelsen på sygehuset:
I sociologi har vi haft om forskellige sociale klasser. Herunder økonomisk, kulturel og social kapital af Pierre Bourdieu (se teoretiker). Vi har kigget på social ulighed i helbredet, samt om social mobilitet, at man kan bevæge sig op eller ned i de forskellige klasser. Man tilhører ofte en bestemt klasse ud fra den arv og opvækst man får, herunder uddannelse og det erhverv, som man ender med at uddanne sig til.
Der findes 12 determinanter, som påvirker sygdomme socialt.
Når vi behandler patienter kommunikativ, skal vi sikre som sygeplejersker, at patienten har de rette forudsætninger for at forstå, hvad vi fortæller dem - ellers skal vi omformulere det herefter.
Akutte sygdomme har ofte højere status end kroniske sygdomme, som har lav status - også fordi, at der ofte føre problemer med afføring, urin, snot, blod, opkast - udskillelser - som stigmatiseres. Kvinder har også lav status, sammen med unge mænd som er fastryger. Sygdomme med høj status bliver forbundet med prestige, men vi skal som sygeplejersker behandle alle med lighed.
onsdag den 24. februar 2016
D. 24. februar 2016 - tema 1 - af Henriette
I dag har jeg været ene kvinde fra gruppen i skole, så de andre læser op derhjemme fra :)
Jeg har haft undervisning i begreberne etik, paternalisme og autonomi. Ordforklaringer står under tema 1. Vi har på klassen set små film om teknologi i sygeplejen, bl.a. Paro og Tug robotten.
Jeg har arbejdet sammen med en anden gruppe om en tidslinje over De Sygeplejeetiske Retningslinjer, samt hvordan vi ser etikken blive udspillet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Derefter har jeg arbejdet videre med vores case omkring etik mellem hende og datteren, hvor datteren helst vil lade sin mor leve længst muligt, men patienten selv som muligvis ikke ønsker at leve (vi kan ikke helt få svar på det grundet hendes afasi, men kun tanker derimod pga. hendes mimik og tåre). Jeg har skrevet lidt om autonomi og paternalisme i forhold til patienten, hvor autonomien nærmest er helt væk, og hvor vi som sygeplejersker er nødt til at bruge de forskellige paternalistiske former, enten ægte, uønsket eller ønsket.
Jeg har haft undervisning i begreberne etik, paternalisme og autonomi. Ordforklaringer står under tema 1. Vi har på klassen set små film om teknologi i sygeplejen, bl.a. Paro og Tug robotten.
Jeg har arbejdet sammen med en anden gruppe om en tidslinje over De Sygeplejeetiske Retningslinjer, samt hvordan vi ser etikken blive udspillet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Derefter har jeg arbejdet videre med vores case omkring etik mellem hende og datteren, hvor datteren helst vil lade sin mor leve længst muligt, men patienten selv som muligvis ikke ønsker at leve (vi kan ikke helt få svar på det grundet hendes afasi, men kun tanker derimod pga. hendes mimik og tåre). Jeg har skrevet lidt om autonomi og paternalisme i forhold til patienten, hvor autonomien nærmest er helt væk, og hvor vi som sygeplejersker er nødt til at bruge de forskellige paternalistiske former, enten ægte, uønsket eller ønsket.
mandag den 22. februar 2016
D. 22. februar - tema 1 - af Louise, Hani, Karina og Henriette
Idag har vi haft både organisation og ledelse, samt folkesundhed.
________
I organisation og ledelse skal vi se og forstå hvordan praksis omkring patienten formes af formelle og uformelle beslutninger.
Vi har kigget på mødet mellem patienter og den sundhedsprofessionelle indrammes af
1. en række formelle målsætninger
2. Love der former arbejdsdelingen
3. En lang række af styringsidéer, der har vundet almen accept, men som kan være
med til at forme normer og kultur.
De tre tilsammen udgør den daglige praksis .
Vi har kigget på, at for at forstå forskelle i praksis opstilles der fire forskellige teoretiske modeller for samspillet mellem patienter og de sundhedsprofessionelle.
1. Den paternalistiske model
2. Partnerskabsmodellen
3. Forbrugermodellen
4. Den autonome model
Vi har beskæftiget os med de forskellige mål i sundhedspolitikken
Mål i sundhedspolitikken
● Indretning af sundhedsvæsenet
● Forebygge sygdomme
● Indsats for at mindske sundhedsrisici i samfundet.
Vi har beskæftiget os med de forskellige "styrelser" - fx sundhedsstyrelsen, og vi har kigget på LEON.
Vi har kigget på de nationale mål for danskernes sundhed gennem de næste 10 år:
mål 1. den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
mål 2: flere børn skal trives og have god mental sundhed → flere og flere børn går rundt med en
diagnose
mål 3: flere voksne skal trives og have god mental sundhed
mål 4: flere skal vælge et røgfrit liv
mål 5: færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
mål 6: færre børn skal være overvægtige
mål 7: flere skal bevæge sig i dagligdagen
Vi har kigget på, hvad statens, regionernes og kommunernes opgave er individuelt og i forhold til hinanden.
________
I folkesundhed, kiggede vi på MTV - medicinsk teknologisk vurdering.
Vi kiggede på dens 4 hovedområder - teknologi, organisation, patient og økonomi.
Vi lavede vores egen i forhold til vores case med apoplexia cerebri. Se tema 1 for vores MTV.
________
I organisation og ledelse skal vi se og forstå hvordan praksis omkring patienten formes af formelle og uformelle beslutninger.
Vi har kigget på mødet mellem patienter og den sundhedsprofessionelle indrammes af
1. en række formelle målsætninger
2. Love der former arbejdsdelingen
3. En lang række af styringsidéer, der har vundet almen accept, men som kan være
med til at forme normer og kultur.
De tre tilsammen udgør den daglige praksis .
Vi har kigget på, at for at forstå forskelle i praksis opstilles der fire forskellige teoretiske modeller for samspillet mellem patienter og de sundhedsprofessionelle.
1. Den paternalistiske model
2. Partnerskabsmodellen
3. Forbrugermodellen
4. Den autonome model
Vi har beskæftiget os med de forskellige mål i sundhedspolitikken
Mål i sundhedspolitikken
● Indretning af sundhedsvæsenet
● Forebygge sygdomme
● Indsats for at mindske sundhedsrisici i samfundet.
Vi har beskæftiget os med de forskellige "styrelser" - fx sundhedsstyrelsen, og vi har kigget på LEON.
Vi har kigget på de nationale mål for danskernes sundhed gennem de næste 10 år:
mål 1. den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
mål 2: flere børn skal trives og have god mental sundhed → flere og flere børn går rundt med en
diagnose
mål 3: flere voksne skal trives og have god mental sundhed
mål 4: flere skal vælge et røgfrit liv
mål 5: færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
mål 6: færre børn skal være overvægtige
mål 7: flere skal bevæge sig i dagligdagen
Vi har kigget på, hvad statens, regionernes og kommunernes opgave er individuelt og i forhold til hinanden.
________
I folkesundhed, kiggede vi på MTV - medicinsk teknologisk vurdering.
Vi kiggede på dens 4 hovedområder - teknologi, organisation, patient og økonomi.
Vi lavede vores egen i forhold til vores case med apoplexia cerebri. Se tema 1 for vores MTV.
onsdag den 17. februar 2016
D. 17. februar 2016 - tema 1, folkesundhed - af Hani, Louise og Henriette
Vi har i dag haft folkesundhed, hvor vi har haft intro til epidemiologi og spørgeskemaundersøgelser.
Vi har haft om begreber og definitioner omkring epidemiologi. Vi har diskuteret forskellige metoder til at opbygge en spørgeskemaundersøgelse (observationsstudie/analytiskstudie). Herunder kohortestudie, case-control studie, randomiseret kontrolleret studie og tværsnitsstudie. Vi har snakket om hypoteser, populationer, respondanter, målgrupper og stikprøver. Vi har snakket om, hvad man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til i forskning, hvordan man sikre at sin undersøgelse giver et validt resultat og hvorfor vi i det hele taget laver en undersøgelse.
Inden vi laver undersøgelsen er der 3 punkter, som skal laves:
1. Præcis problemstilling
2. Baggrundsspørgsmål
3. Hovedspørgsmål
Desuden skal der være en række baggrundsvariabler, der belyser vores respondanter - fx køn, alder, bopæl, uddannelse, erhverv m.m.
Vi har indset, at det er umuligt at nå en besvarelse på 100 %, men at vi er interesseret i at få en besvarelse på minimum 50% for at sikre et valid undersøgelse/resultat.
Vi er kommet frem til, at vi vil basere vores spørgeskemaundersøgelse/ case på den population/ del af klassen, som har været på de medicinske afdelinger, fordi vores case/patient selv er indlagt på en medicinsk afdeling. Vores erfaringer med patienter med apoplexia cerebri (med følger som afasi/dysfagi/hemiparese), er at vi også møder dem i vores praktik på netop de medicinske afdelinger/ akutpladserne. Vi vil desuden bestræbe os på, at lave den elektronisk over internettet.
Vi har haft om begreber og definitioner omkring epidemiologi. Vi har diskuteret forskellige metoder til at opbygge en spørgeskemaundersøgelse (observationsstudie/analytiskstudie). Herunder kohortestudie, case-control studie, randomiseret kontrolleret studie og tværsnitsstudie. Vi har snakket om hypoteser, populationer, respondanter, målgrupper og stikprøver. Vi har snakket om, hvad man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til i forskning, hvordan man sikre at sin undersøgelse giver et validt resultat og hvorfor vi i det hele taget laver en undersøgelse.
Inden vi laver undersøgelsen er der 3 punkter, som skal laves:
1. Præcis problemstilling
2. Baggrundsspørgsmål
3. Hovedspørgsmål
Desuden skal der være en række baggrundsvariabler, der belyser vores respondanter - fx køn, alder, bopæl, uddannelse, erhverv m.m.
Vi har indset, at det er umuligt at nå en besvarelse på 100 %, men at vi er interesseret i at få en besvarelse på minimum 50% for at sikre et valid undersøgelse/resultat.
Vi er kommet frem til, at vi vil basere vores spørgeskemaundersøgelse/ case på den population/ del af klassen, som har været på de medicinske afdelinger, fordi vores case/patient selv er indlagt på en medicinsk afdeling. Vores erfaringer med patienter med apoplexia cerebri (med følger som afasi/dysfagi/hemiparese), er at vi også møder dem i vores praktik på netop de medicinske afdelinger/ akutpladserne. Vi vil desuden bestræbe os på, at lave den elektronisk over internettet.
tirsdag den 16. februar 2016
D. 16. februar - tema 1, folkesundhed - af Karina, Louise, Hani og Henriette
I dag har vi beskæftiget os med begrebet folkesundhed. Vi har kigget på begreberne sickness, disease og illness, samt diagnosesystemet ICD-10, som lægerne benytter.
Desuden har vi snakket om sundhed som begreb, og hvad forskellige definitioner herpå er,
Vi har set, hvordan sundheden har udviklet sig gennem de sidste århundrede, samt hvilke konferencer, der er kommet til, for at man kan sikre, at lande holder fokus på sundhed. Vi har set på folkesundhed idag samt hvordan generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed.
Vi har snakket om de 8 folkesygdomme, samt definitionen på middellevetid.
Vi har desuden kigget på hvad Statens Institut for Folkesundhed, WHO og Healthy City gør, for at bevare og fremme sundhed.
Desuden har vi snakket om sundhed som begreb, og hvad forskellige definitioner herpå er,
Vi har set, hvordan sundheden har udviklet sig gennem de sidste århundrede, samt hvilke konferencer, der er kommet til, for at man kan sikre, at lande holder fokus på sundhed. Vi har set på folkesundhed idag samt hvordan generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed.
Vi har snakket om de 8 folkesygdomme, samt definitionen på middellevetid.
Vi har desuden kigget på hvad Statens Institut for Folkesundhed, WHO og Healthy City gør, for at bevare og fremme sundhed.
torsdag den 11. februar 2016
D. 11. februar - tema 1 - af Hani, Karina, Louise og Henriette
I dag har vi i patofysiologi beskæftiget os med kroniske sygdomme og forløbsprogrammer til patienter med apoplexia cerbri. Vi har haft et indblik i, hvad vores patient gennemgår og oplever ved at have en kronisk sygdom, og hvad det har af konsekvenser/ betyder for samfundet især økonomisk at så mange rammes af denne folkesygdom (se under tema 1 for tanker).
Vi har opsat et forløbsprogram, hvor der er 4 faser.
1. fase er præhospital og behandling.
2. fase er rehabilitering under indlæggelse.
3. fase er rehabilitering efter udskrivelse.
4. fase er en stabil vedligeholdende fase.
(se tema 1 for beskrivelse af de forskellige faser/ forløbsprogrammet)
Vi har snakket om i gruppen, at vores patient, når vi møder hende, er i fase 2, da man forsøger rehabilitering under indlæggelse. Man planlægger imidlertid, hvad der skal ske med hende, når hun kommer hjem, og derfor tænker man hele tiden frem på de næste faser, med hvad der skal ske med patienten.
Vi er blevet mere bevidste om, hvornår det bliver primærsektoren, som tager over i rehabiliterings forløbet, og at det at leve med en kronisk sygdom ikke altid ender i fuld rehabilitering for patienten. De skal lære at leve med deres kroniske sygdom på bedst mulig vis - både fysisk, psykisk og socialt.
Vi har opsat et forløbsprogram, hvor der er 4 faser.
1. fase er præhospital og behandling.
2. fase er rehabilitering under indlæggelse.
3. fase er rehabilitering efter udskrivelse.
4. fase er en stabil vedligeholdende fase.
(se tema 1 for beskrivelse af de forskellige faser/ forløbsprogrammet)
Vi har snakket om i gruppen, at vores patient, når vi møder hende, er i fase 2, da man forsøger rehabilitering under indlæggelse. Man planlægger imidlertid, hvad der skal ske med hende, når hun kommer hjem, og derfor tænker man hele tiden frem på de næste faser, med hvad der skal ske med patienten.
Vi er blevet mere bevidste om, hvornår det bliver primærsektoren, som tager over i rehabiliterings forløbet, og at det at leve med en kronisk sygdom ikke altid ender i fuld rehabilitering for patienten. De skal lære at leve med deres kroniske sygdom på bedst mulig vis - både fysisk, psykisk og socialt.
onsdag den 10. februar 2016
D. 10. februar 2016 - tema 1 - af gruppen
Vi er i dag blevet introduceret til faget Sociologi, herunder andre fag beskæftiger sig med menneskesyn som social- og sundhedsantropologi og psykologi. Vi har beskæftiget os med forskellige begreber, som vi har koblet på vores patient. Fx mikro-, makro- og mesosociologi - aktør og struktur - disease, illness og sickness.
Forklaring på begreber og koblingen findes under Tema 1.
Forklaring på begreber og koblingen findes under Tema 1.
D. 9. februar 2016 - Case bearbejdelse - af gruppen
Vi har i dag været til vores første vejledning, hvor vi havde mange undrende spørgsmål, da vi stadig var i tvivl om, hvad modul 5 skulle bringe os af viden (se Vejledning og refleksion).
Vi har efter vejledningen arbejdet videre med vores case. Vi har besluttet at opstille den ud fra modellen "Asses-man" (se evt. Case).
Vi er efter vejledning blevet mere afklarede med, hvordan vi vil opbygge vores blog med bl.a. billeder og evt. musik og videoer.
Vi har efter vejledningen arbejdet videre med vores case. Vi har besluttet at opstille den ud fra modellen "Asses-man" (se evt. Case).
Vi er efter vejledning blevet mere afklarede med, hvordan vi vil opbygge vores blog med bl.a. billeder og evt. musik og videoer.
D. 8. februar 2016 - Valg af case - fra gruppen
Mød os :)
Vi har i dag påbegyndt vores blog og har fået lavet vores samarbejds- og forventningsaftale. Vi har diskuteret og udvalgt en case ud fra en af vores seminar, som vi vil bruge igennem de forskellige temaer (se evt. under siden Case). Vi er begyndt at undersøge og diskutere, hvordan vores blog skal opbygges og udformes, og hvad vi ønsker, at den skal indholde. Vi glæder os til at se, hvordan den bliver udformet.
Vi har i dag påbegyndt vores blog og har fået lavet vores samarbejds- og forventningsaftale. Vi har diskuteret og udvalgt en case ud fra en af vores seminar, som vi vil bruge igennem de forskellige temaer (se evt. under siden Case). Vi er begyndt at undersøge og diskutere, hvordan vores blog skal opbygges og udformes, og hvad vi ønsker, at den skal indholde. Vi glæder os til at se, hvordan den bliver udformet.
Abonner på:
Opslag (Atom)