I jura har vi kigget på autorisationsloven, og hvad det vil sige at miste den og snakket om generhvervelse. Vi har snakket om, at når man kalder sig autoriseret, har man pligt til at vise omsorg og samvittigfulhed over for vores patienter. Læger er autoriseret til at udføre flere opgaver end sygeplejersker, men de delegere ofte opgaver til os, enten i konkrete situationer eller i rammeopgaver. Vi kan også delegere opgaver til fx sundhedsassistener eller ikke autoriseret personale/ pårørende, men vi skal sikre os, at de har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Vi har kigget på inddelingen af ledelsen på sygehuset:
I sociologi har vi haft om forskellige sociale klasser. Herunder økonomisk, kulturel og social kapital af Pierre Bourdieu (se teoretiker). Vi har kigget på social ulighed i helbredet, samt om social mobilitet, at man kan bevæge sig op eller ned i de forskellige klasser. Man tilhører ofte en bestemt klasse ud fra den arv og opvækst man får, herunder uddannelse og det erhverv, som man ender med at uddanne sig til.
Der findes 12 determinanter, som påvirker sygdomme socialt.
Når vi behandler patienter kommunikativ, skal vi sikre som sygeplejersker, at patienten har de rette forudsætninger for at forstå, hvad vi fortæller dem - ellers skal vi omformulere det herefter.
Akutte sygdomme har ofte højere status end kroniske sygdomme, som har lav status - også fordi, at der ofte føre problemer med afføring, urin, snot, blod, opkast - udskillelser - som stigmatiseres. Kvinder har også lav status, sammen med unge mænd som er fastryger. Sygdomme med høj status bliver forbundet med prestige, men vi skal som sygeplejersker behandle alle med lighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar