Tema 3

Tema 3: Betydning af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb.

Varighed 3 uger.

Problemstillinger

Hvordan kan et tværfagligtsamarbejde styrke patientsikkerheden i et rehabiliteringsforløb/ hos apopleksiramte patienter.

• EPJ - dataindsamling, plejeplan.
• tværprofessionel uddannelse og samarbejde har positiv effekt for patientsikkerhed, patientforløb og selve output af sundhedstilbud.
• Kommunikation og samarbejde mellem tværprofessionelle faggrupper giver både en ydmyghed for eget fag, hvor man kan tilkalde hjælp, hvis man står i noget, hvor en anden er mere kompetent, samt man kan snakke med det tværprofessionelle teams, hvis man som professionel er usikker. Dette giver en større patientsikkerhed, da patienten får den mest optimale behandling.
• Samarbejde med forskellige fagfolk (logopæd, neuropsykolog, ergo/fys).

_________________________________________________________

Sociologi  
Lektion 13-16  

Socialisering                                                                                                                   Proces, hvorunder børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder og kulturelle normer, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører. 

Kulturbegreber hos Madeleine Leininger

Leininger siger: “There can be no cure without caring but there may be care without curing”.

Hun har opbygget modellen "Sunrise model", som kan bruges ved kulturelle møder.

• 
  

Sunrise model

Inderste lag
Fokus er individuelle, familier, grupper, samfund og institutioner i forskellige sundheds sammenhænge af:

1. Folkelig omsorg
2. Sygeplejepraktikker
3. Professionel omsorg og behandlingspraktikker.

I princippet kan man også relatere den i relation til sygeplejeprocessen.

De øverste tre lag af solen indeholder både dataindsamling af egne observationer, primære og eventuelle sekundære oplysninger fra patienten selv eller pårørende, parakliniske oplysninger → den analyserende del / kulturen.

Herfra spørger man mere ind til patientens egen oplevelse af behov/problem - laver en PÅS model og SMART derefter. PÅS og SMART delen er i området i vandet/solnedgangen. Evalueringen kommer i den sidste del hvor omsorgen evalueres til om den er udført tilfredsstillende.

↳ er omsorgen ikke udført tilfredsstillende så er der 3 mulige måder at håndtere det på:

1. Culture care - Man kan bevare /  vedligeholde
2. Culture care - tilpasse / forhandle
3. Culture Care - genfinde / genskabe

Leiningers The Sunrise Modul i forhold til vores case

The Sunrise Model kan få os som gruppe til at vende tilbage til udgangspunktet i relationen med patienten. Se tilbage på vores indsamlede dataoplysninger og observationer samt viden - der hjælper os med at analysere vores case/patient.

Måske dykker vi mere i dybden med f.eks. økonomien ift. om vores Case har remidierne til at kunne komme tilbage til eget hjem - eller måske er nødt til at komme på en akut plads, til en beskyttet bolig eller plads på plejehjem. Måske har hun økonomien til at blive i eget hjem. Det kan også være, at et plejehjem ville være bedre for hende, så hun er tættere på plejepersonale og derved større social kontakt og ikke kun hendes kæreste.

Modellen hjælper til, at dataindsamlingen er mere dybdegående.

Hvad savner vi i forhold til Leiningers The Sunrise Model

• Modellen er kompliceret med mange punkter, som er svære at huske udenad eller arbejde hurtigt ud fra f.eks. på sygehuset. Det betyder at den er svær at inkorporerer i dagligdagens hektiske og travle gang.
• Den har mange af de samme elementer som sygeplejeprocessen, hvilket kan gøre det nemmere at huske denne model, fordi man kan sygeplejeprocessen udenad.
• Måske kunne man stille den mere simpelt op og eventuelt implementere den mere på sygeplejerskeuddannelsens opstarts modul, så den sad mere på rygraden - og ikke kun arbejde med Hendersons 14 behovsområder og Orlandos sygeplejeproces.

Kilder:

·   Lauritzen, Jette og Rikke Lise Steffensen(2012): Kultur som begreb I mødet mellem sygeplejerske og patient. I Sygeplejebogen 1. S. 343-359.

·  Crane Cutilli, Carolyn (2006): Do your patients understand? Orthopaedic Nursing. Vol 25, number 3. S. 218 - 224

_________________________________________________________

Sociologi 

Lektion 17-18

Det kulturelle interview

Patientens kulturelle identitet

·         Etnisk og kulturelt tilhørsforhold.

·         Graden og arten af tilknytning til henholdsvis hjemlandets og værtslandets (minoritetens) kultur.

·         Sprogfærdigheder på hjemlandets evt. flere sprog, værtslandets og andre.

Patientens forklaringsmodeller på sygdom

·         Den kulturelle gruppes vurdering af mening og alvorlighed af symptomerne.

·         Den kulturelt formede kategorisering / diagnosticering, forklaring på symptomerne.

·         Ønsker om og erfaringer med traditionel og professionel behandling.

Patientens sociale miljø og funktion

·         Aktuelt og tidligere funktionsniveau.

·         Aktuelle og tidligere psykosociale belastninger inkl. kulturelle fortolkninger.

·         Social og emotionel støtte fra familie, religiøst og socialt netværk.

Relationen mellem patient og behandler

·         Sprogvanskeligheder.

·         Kulturelle og sociale forskelle der vanskeliggør forståelse.

·         Behandlerens usikkerhed om hvad der er normalt i patientens kulturelle sammenhæng.

·         Usikkerhed om relationens karakter.

Man kan spørge patienterne om (spørgeteknisk guide):

1. Hvad hedder dit problem?

2. Hvad tror du er årsagen til problemet?

3. Hvorfor tror du det opstod?

4. Hvad mener du sygdommen gør ved dig?

5. Hvordan giver det sig til kende?

6. Hvor alvorligt er det?

7. Vil det være et langt eller et kort sygdomsforløb?

8. Hvad frygter du mest ved din sygdom?

9. Hvilket er det værste problem i forbindelse med din sygdom?

10. Hvilken slags behandling mener du det kræver for at kurere sygdommen?

11. Hvad er det vigtigste resultat du håber på at opnå ved denne?

L.E.A.R.N.

- en model som man kan bruge i mødet med en patient, som har en anden kulturel baggrund.

Listen with empathy and understanding of the patient's perception of the problem

Explain your perceptions of the problem

Acknowledge and discuss the differences and similarities

Recommend treatment

Negotiate agreement 

Kilder:

- Kleinman, Arthur (2006): Anthropology in the Clinic: The Problem of Cultural Competency and How to Fix It. PLoS Medicine October 2006 , Volume 3, Issue 10.

- Sundhedsstyrelsen (2010): Etniske Minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. S. 32 -34

_________________________________________________________

Organisation & Ledelse 

Lektion 5-6

Tværfagligt samarbejde

LEON princippet ==> Laveste effektive omkostningsniveau.
- Beskriver hvordan man kan behandle patienter/borgere så billigst som muligt. Man kan som Borger/patient ikke selv blive indlagt, man skal henvises fra praktiserende læge eller special læge - GateKeepers (almen praksis).
- Gatekeepers/ praktiserende læge kan godt vurdere at behandlingen skal behandles hos en speciallæge (neurolog, gynægolog, øre-næse og hals læge).
- Gatekeepers/ praktiserende læge  sende borgeren videre til almen sygehus med hovedfunktion.
- Sygehus med hovedfunktion kan sende patienten videre til sygehus med specialfunktion eller privatsygehus .

Finansiering af sundhedsvæsenet

Staten og regionerne kan indkræve skat, hvilket regionerne ikke kan. Sundhedsbidraget i vores skat, går til sundhedsvæsenet.

Staten bestemmer hvor stor del af bloktilskuddet som går til henholdsvis:

1. Kommunerne

2. Regionerne

Kommunerne og Regionerne aftaler, hvordan de kan samarbejde ift. genoptræning, udskrivning fra sygehus til hjemmesygepleje. Ifølge sundhedsaftalen som er lovpligtig.

I forhold til vores case/patient vil disse sundhedsaftale og kommunikation mellem region og kommune påvirke hende, da hun eventuelt skal udskrives til et rehabiliteringscenter inden hun kan komme hjem i eget hjem, eller skal på et plejehjem, specialiseret bosted eller beskyttet boligt altså fra region til kommune.

DRG - Diagnose relateret grupper

for hver eneste patient der indlægges til behandling udløses en kode for et beløb pr. diagnose. Flere koder betyder flere penge.

Naturvidenskabelig teoretisk udgangspunkt versus Humanvidenskabeligt teoretisk udgangspunkt

Kari Martinsen læner sig op af det humanvidenskabelige synspunkt siger at man ikke kun kan have en naturvidenskabelig tilgang til faget. Grundlaget er at tage imod de enkelte livsytringer, observere og empatisk relationen til pt, men det kan ikke stå alene. Eller f.eks. Katie Eriksson - som har fokus på næstekærligheden i relationen til at yde omsorg overfor patienten.

Samarbejde på tværs af professioner

WHO konkludere at der er evidens for at tværprofessionel uddannelse og samarbejde har en positiv effekt for bl.a. patientforløb, patientsikkerhed (patientsikkerhed) og selve output af sundhedstilbud. (WHO, 2010).

Dette har også indflydelse på vores patient da både læger, sygeplejersker, logopædagoger, ergo- og fysioterapeuter og rehab er inde over behandlingen af vores patient.

Kommunikation og samarbejde mellem tværprofessionelle faggrupper giver både en ydmyghed for eget fag hvor man kan tilkalde hjælp, hvis man står i noget hvor en anden er mere kompetent samt man kan snakke med det tværprofessionelle team hvis man som professionel er usikker.Dette giver en større patientsikkerhed da patienten får den mest optimale behandling.

Kilder:

Holm-Petersen C. (2015) Faglighed og tværfagligt samarbejde. I: Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Annette Rosenkilde Jensen, Inge Maire Jaillet & Marianne Eilsø Munksgaard (red.). 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (side 143-153).

_________________________________________________________

Sundhedsinformatik 

L.9-12

Elektronisk Patient Journal

Fælles dokumentation for læger og sygeplejersker er en fælles grundstruktur for dokumentation i elektroniske patientjournaler (EPJ). Når to forskellige faggrupper som læger og sygeplejersker  er fælles om dokumentation i et patientforløb, er EPJ et forum som har et udgangspunkt i en fælles mængde af faglighed samt et dokumentationsværktøj. Både for forståelsen af et tværfagligt samarbejde samt en tværfaglig indsats i patienternes forløb på afdelingen.

Når man møder ind og får fordelt patienterne kan man som sygeplejerske, læge, ergo- eller fysioterapeut læse om patienten/erne i EPJ (Midt-EPJ i f.eks. på Horsens Sygehus) og få en forståelse og viden inden man møder patienten.

En af grundene til at indføre EPJ er, at en mundtlig overlevering får ikke altid alle informationer med, og i EPJ kan man vælge om man vil læse grafer for TOKS eller bare vægten, f.eks. hvis patienten er inkompenseret finder jeg det relevant og nyttigt at tjekke om vægten er faldende.

Fordele

EPJ har altså fælles fordele på netværket som giver oplagte udvekslinger af informationer i det daglige kliniske arbejde. Det fungere som et hjælpemiddel, og er alle steder for alle fagpersoner som har brug for oplysningerne. Det gælder både når patientdata skal findes og bruges igen samt når data skal registreres. Det sikrer korrekte data f.eks. ved ordination, observationer og udlevering når sygeplejersken selv dokumentere direkte i EPJ.

EPJ åbner dermed op for nye muligheder. Det skaber sammenhæng,  sikrer og udvikler kvalitet i behandling og pleje af patienterne f.eks. vores case.

Ulemper

Hvis man skal sende en U-stix til dyrkning og resistens, og patienten får IV-AB kan jeg tjekke hvilken form for antibiotika patienten får. Ulempen er dog at man så er nødt til at lave sin rekvisition til kladde eller få en kollega til at åbne op for samme patient, da rekvisitionen ikke kan minimeres.

Samtidig er det vigtigt ikke at beskrive en skønhedsroman man dokumentere fagligt, kort og konstruktivt for at det er let læseligt og forståeligt for alle kollegaer.

En ulempe kan være at muligheden for at se sin egen faggruppe og ikke tværfaglig faggruppe, er muligt. Øverst i EPJ kan man fravælge: TOTAL markøren og i stedet vælge f.eks læge SFI’erne. Er TOTAL knappen ikke markeret, og man søger på genvejstasten F8 – får man kun den faggruppes journalføring på genvejstasten og ikke den tværfaglige faggruppe. Derfor skal man som værende i job i sundhedssektoren på f.eks. sygehuset i Horsens være opmærksom på at vælge TOTALknappen, inden man vælger genvejstasten F8. F8 viser al journal føring fra ’opdateret status’, handlingsplan fra lægen m.m.

I EPJ kan man vælge Hospitalsenheden Horsens og derefter vælge, kun læge, eller kun sygeplejerske dokumentation eller vælge TOTAL. Hvis der ikke læses fra begge fagfolks side hinandens dokumentation vil formålet ikke virke og derfor kan man udlede at patient sikkerheden mindskes.

EPJ virker dog kun hvis det implementeres korrekt og personalet uddannes i brugen af EPJ.

Kilde: Begrebsmodel for EPJ http://www.sst.dk

Grundstrukturen i EPJ som et tværfagligt dokumentationsværktøj

Generelt om faget sundhedsinformatik

Hvorfor har vi sundhedsinformatik?

Det vigtige vi har med fra faget sundhedsinformatik er blandt andet vigtigheden i det tværprofessionelle samarbejde. Herunder samarbejde gennem telemedicin - TMT, elektronisk patientjournal - EPJ og andre elektroniske redskaber. Telemedicin er f.eks. med til at gøre arbejdsgangen lettere, tidsbesparende for både sundhedspersonale og patienter/borger. F.eks. de patienter som helst vil være derhjemme, kan få den behandling som de ønsker der.

Der tværfagligt samarbejde om opgaverne i sundhedsvæsenet, som udvikler alle faggruppernes kompetencer, samtidig med at der skal vises respekt og anerkendelse for hinandens professioner.

I EPJ dokumentere forskellige fagprofessioner, som giver kvalitetssikring og et bedre patientforløb. Her kan man læse om, hvad andre professioner har observeret ved patienten, som vi også kan bruge i vores arbejde. Dette øger patienttilfredsheden og sikkerheden, da patienten vil få et bedre patientforløb, når vi snakker og arbejder sammen.

Kilder:

Gøeg, K.R., Pape-Haugaard, L.B og Elberg, P.B. Kliniske informationssystemer. I: Erdmann W. L.(Red.) Sundhedsinformatik i klinisk praksis.  1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, s. 21-39 (19)

_________________________________________________________

Sygepleje 

L. 9.12

Sundhedsfremme og forebyggelse

Forebyggelses former

• primær
• sekundær
• tertiær
•  

Sundhedsfremme

Sundhedsfremme handler om at borgeren lærer at skabe en hensigtsmæssig livsstil, at udvikle en robusthed, der kan øge livskvaliteten og holde sygdom på afstand.

Forebyggelse og sundhedsfremme er to uadskillelige størrelser, som fortæller noget om befolkningens sundhedstilstand.

Aaron Antonovsky 1923-94

Salutogenese omhandler, hvordan man udvikler modstandskraft og robusthed og bevarer et godt helbred. Antonovsky ville undersøge, hvorledes mennesket håndterer stress og stiller spørgsmålet: ”Hvad er det, de sunde kan, og hvor kommer det fra?”

Antonoskys 3 nøglebegreber

      1.    Health

      2.    Stress

      3.    Coping

Udfordringer er noget som man kan tage imod, løse eller lade sig stresse af.

Livets udfordringer, som tab, sygdom , lidelse og kriser hører med til livet, og spørgsmålet er så, hvordan vi håndtere det.

Svar på de tre nøglebegreber er "oplevelse af sammenhæng" ⇒ oplevelse af sammenhæng / Sense of coping.

.

Salutogenesen og kognition

OAS – oplevelse af sammenhæng. En dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra indre og ydre miljø, er struktureret, forudsigelige og forståelige – samt  der står tilstrækkelige resurser til rådighed for en til at klar kravene som stimuli stiller. Kravene er udfordringer, der er værd at engagere sig i.

Dynamisk samspil mellem den salutogenetiske models tre kognitive komponenter.

1. Håndterbarhed, hvilke ressourcer der er til ens rådighed

2. Meningsfuldhed, handler især om at være involveret

3. Begribelighed, Når vi forstår noget, kan vi lettere håndtere de krav som der er. Det bliver lettere at håndtere de krav som livet indeholder.

Antonovsky siger, at menneskets oplevelse af sammenhæng OAS, er et samspil mellem tre kognitive komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse begreber er knyttet til teorien omkring Salutogenese. Salutogenesen bruges som en kognitiv model, som beskriver et samspil mellem de tre ovenstående dimensioner.

OAS er ikke en statisk størrelse men udvikler sig hele livet. Man kan som sygeplejerske være med til at udvikle den. En stærk OAS er en livsorientering, hvor livet opleves som værende forståeligt, håndterbart og meningsfuldt. Det er forbundet med velvære og mental sundhed og udvikler og er en forudsætning for at håndtere sygdom, f.eks. bedre end en person med lav OAS.

Man kan også tale om en fjerde dimension - konteksten

Konteksten, som er den situation man befinder sig i.

Kognition er i den udvidede betydning et udtryk for individets tænke-handleevne i bredeste forstand. Det dækker over det ubevidste og bevidste proces.

Flodmetaforen

Flodmetafor 1 - sundhedsforebyggende

Patienter er mennesker, som er faldet eller skubbet i en rivende flod. De er ved at drukne.

Her reddes de uheldige personer op af floden.

Hvorfor er menneskene faldet i, og forsøge at forhindre det.

Flodmetafor 2 -  sundhedsfremmende

Floden er livets strøm, hvor alle mennesker befinder sig.

Her skal man hjælpe alle menneskenes ressourcer frem, så de kan redde sig selv. Vi skaber rammerne for sundhed, men borgerne skal selv udfylde indholdet.

⇒ salutogenetiske proces der tager udgangspunkt i den enkelte borger.

Antonovsky er ikke imod at arbejde forebyggende, men han mener, at man mangler det sundhedsfremmende i hospitalssektoren og også primærsektorerne.

Sundhedsbegrebet ifølge Antonovsky

• Det handler mere end trivsel og livskvalitet end om at være sygdomsfri.
• Et relativt begreb - man kan altid blive sundere - der er ikke noget slut mål.
• Et dynamisk begreb: sund nu er ikke sund altid.

Hvad er sundhedsfremme for os?

• Oplevelse af livskvalitet.
• Bevidsthed omkring hvad.
• Balance mellem ens psykiske, fysiske og sociale velbefindende.
•  

Hvad Antonovsky forstår ved sundhedsfremme

Fokus på hvordan man udvikler modstandskraft og robusthed og samtidig bevarer et godt helbred. Antonovsky er optaget af, hvordan vi håndterer situationer, der kan udfordre mennesker i deres liv. Ved sine mange undersøgelser kom han frem til, at det handler om at engagere sig i livet og lære af sine erfaringer, hvilket lagde grundlag for begrebet OAS (oplevelse af sammenhæng). Dette anså Antonovsky som værende vigtigt for at fremme mental og fysisk velvære.

Sundhedsstyrelsens definition på Sundhedsfremme

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.

Hvordan sygeplejersken kan arbejde sundhedsfremmende med patienten til vores case

I forhold til vores patient, som bl.a. har hemiparese, kan vi som sygeplejersker arbejde bevidst om at møde patienten ved patientens paretiske side. Dermed oplever patienten et møde med sin paretiske side, og bliver nødt til at forholde sig til den. Dette er en metode til at sundhedsfremme vores patient, så vores patient lære at komme videre og går ind i første stadie af det sorgarbejde som man møder i kronisk nyopstået sygdom - det at acceptere at man er syg. Har man som patient accepteret sin kroniske sygdom, kan patienten gå videre i sit møde med sin kroniske sygdom og lære at “svømme” og håndtere sin sygdom. Vi forebygger vores patient både ved ovenstående, men også forebyggende så hun ikke får følgesymptomerne på neglect.

Derudover sundhedsfremmer vi også vores patient ift. at vi har en logopædagog til at udvikle og genvinde det tabte sprog. Som sygeplejersker sætter vi os også ind til metoderne og redskaberne fra logopæden så vi kan arbejde videre med patienten.

Ydermere videregiver vi løbende informationer og viden til vores patient, således at hun oplever sin sin sygdom håndterbar, og føler sig tryg ved os som personale.

Sundhedsstyrelsens definition på forebyggelse (flere former)

Definition: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden.

Primær: Målgruppen er den raske del af befolkningen. Formålet er mindske risikoen for at sygdom overhovedet opstår. Det involverer en sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til KRAMS.

Sekundær: Har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. Sekundær forebyggelse finder typisk sted i den primære sundhedssektor, men også på sygehuse og i andre sektorer som fx undervisnings- og socialsektoren. Sekundær forebyggelse udføres af sundhedsprofessionelle

Tertiær: Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. Tertiær forebyggelse er målrettet patienter med erkendt sygdom og foregår i sundhedsvæsenet ofte i tværsektorielt samarbejde. Aktørerne er sundhedsprofessionelle i samarbejde med professionelle fra bl.a. socialsektoren. Tertiær forebyggelse er defineret ud fra sygdomsstadie, mens rehabilitering er defineret ud fra patientens helhedssituation, inkl. egne behov og ønsker. Tertiær forebyggelse indgår ofte som en naturlig del af rehabiliteringen

Hvordan sygeplejersken kan arbejde forebyggende med patienten i vores case

Se under sundhedsfremme → neglect.

Måden hvorpå vi imødekommer vores patient er generelt forebyggende, i og med hun ikke har et tilstrækkeligt sprog til at tage initiativ til at kommunikere. Vi helgardere os ved at tale til hende og medinddrage hende, men vi ved ikke om hun har lyst til at høre det, eller har overskud til at rumme det.

Kilder:

Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Side:6-9,14-18,22,27,39,45,49,54. Link:http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/CA0B2ED9165F4C908DB3117BA4764058.ashx

Jensen, Bruun Bjarne (2013): Sundhedsfremme og Forebyggelse. I:(RED) Niklasson, Grit (2013): Sundhed, Menneske og Samfund. Samfundslitteratur. 1. udgave. Side 63-86.

Fredens, Kjeld m. fl.(2011) Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. 1. oplag. side. 223 – 281.

_________________________________________________________

Sygepleje 

Lektion 9-12

Sygeplejens Historie

Vi er i dag præget af det samfund og hele verdensfreden som påvirker os. Før i tiden var sygeplejersker vågekoner, og historien om sygepleje strækker sig helt tilbage til for 150 år siden. Sygeplejens historie er både en del af kvindernes historie (feminisme), sundhedsvæsenets, hospitalernes og velfærdssamfundets historie.

Sygepleje til syge mennesker har rod i de katolske klostrerordener, f.eks. Skt. Josephsøsrene i DK og etablerede Skt. Jospeh Hospital i KBH. 1930 - 40 udgjorde de katolske sygehuse. Diakonissestiftelsen på Frederiksberg åbnede Louise Conring i 1863. D har haft stor indflydelse på udviklingen af den professionelle sygepleje i DK. 1894 Skt. Lukas etableret. 1913 kolonien Filadelfia etableret (børnehospital og fokus på neuroområdet - ligger i Dianalund på Sjælland). Skoleforstanderinder fra Scr. Joseph og Skt. Lukas var med til at reformere sygeplejerskeuddannelsen i den sidste del af 1900 tallet.

Her startede sygeplejen

Florence Nightingale var pioner og kendt som “damen med lampen”.

Sygeplejens udvikling i Danmark

• før 1800-tallet kun få hospitaler i DK, og dem der var, blev anvendt til fattige og svage borger. Det bedre borgerskab blev behandlet derhjemme.
• Starten til den sygeplejerskeuddannelse opstod på kommunehospitalet.

Dansk Sygeplejeråd - DSR

1907 startede DSR med at opnå statsautorisation -det er ikke et krav at være med i DSR

10. marts 1933 forslaget blev vedtaget

1. jan 1934 - 3-årig uddannelse bliver oprettet.

Sygeplejerskeuddannelsen

I 2001 blev uddannelsen til en professionsbachelor.

(Kari Martinsen og Scheel var med til at indføre at uddannelsen blev akademisk).

Kernefagligheden i sygepleje

• Fastlægges som resultat af faglige og værdigmæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning.
• Viden kan beskrives som kendskab til begreber, lovmæssigeheder og sammenhænge, samt evnen til at foretage analyser og vurderinger.
• Færdigheder omfatter at kunne gøre noget, hvad enten dette er mentalt motorisk eller kombitioner heraf.
• Holdninger viser sig i måden den profesionelle møder medmennesket på og afspejler fagets værdier.

Sygepleje som profession

• Sygeplejerskeudd. er ikke professioner i klassisk teoretisk forstand, da de ikke har monopoler på viden og virksomhedsudøvelse
• Sygeplejerskeuddannelsen er en relations profession, med faglig tradition for at arbejde i og med relationer til klienter og patienter, og oftest ses etableringen og vedligeholdelse af relationer som en forudsætning for at arbejdet kan lykkes
• Relations profession er karakteriseret ved at være en del af den offentlige forvaltning.

Sygeplejens virksomhedsområde er

• At udvikle sygepleje - at sætte sin egen og andres praksis i perspektiv.
• At lede sygepleje - at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen.
• At formidle sygepleje - koordinere pleje og behandlingsforløb.
• Udføre sygepleje -  sundhedsfremmende og sundhedsbevarende sygeplejehandling.

Sygeplejens genstandsfelt - det hele menneske

• Sygeplejen bygger på et etisk og moralsk fundament, hvor man kigger på det hele menneske.
• Et menneske der er truet på helbredet og har brug for sygepleje.
• Helhedsperspektivet i sygeplejen stiller krav til et perspektiv på menneskets fysiske, psykiske, sociale,  kulturelle og åndelige tilstand.
• Hovedanliggende er omsorg og pleje og bygger på et helhedsorienteret grundlag, idet den enkelte patient skal behandles og plejes med respektfor sin identitet og integritet.

Sygeplejersken i fremtiden

• Sygeplejerskerne får flere kompetencer - mere selvstændige

Gruppearbejde ud fra sygeplejen i casen (kernefagligheden) - lavet ud fra sygeplejens virksomhedsområder - udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje.

At udføre:

• Smertebehandling
• Psykisk støtte - mangel på sprog →afasi, kronisk nyopstået sygdom → ny hverdag og ny identitet
• Mobilisering - hemiparese
• PEG sonde - ernæring - dysfagi
• Personlig pleje
• KAD
• OAS

At formidle:

• Logopæd
• Fys/ergo
• Læger
• Den anden person (sygeplejerske, SSA) som er inde over hende i plejen (man skal være 2)
• Pårørende
• EPJ → Dokumentation
• OAS

At lede:

• Undervise pt og pårørende →OAS
• personlig pleje
• Ernæring
• Praktisk færdighedsmodel
• Plejeplan
• Delegering
• Patientforeninger evt. til pårørende

At udvikle:

• Kuffert med konsultationer med læger, logopæd, sygeplejersken, hjemmesygeplejersken, SSA osv.

Kilder:

Winther,B.& Madsen,K.H.(2011) Sygeplejeprofessionen, i Suhr & Winther(red) Basisbog i Sygepleje – krop og velvære, Munksgaard.