D. 4. marts 2016 - tema 1 - af Henriette

I dag har Susanne undervist i Kari Martinsen og Løgstrup. Det er sidste del i tema 1.
Jeg har været den eneste til undervisning fra gruppen. Hani og Louise har hjemmefra lavet et dokument med baggrund til forskellige teoretikere, herunder Kari Martinsen.
Hun har lavet en intro til, hvem Kari Martinsen er og hvad hun beskæftiger sig med - herunder hendes anderledes syn på sygeplejen end andre.
Omsorgen er fundamentet, og det skal være til stede ved hvert møde. Omsorgen er relationen mellem to mennesker. Vi kan snakke sammen uden filter og vise tillid. Omsorgen kan være afhængig af fx alder og profession. Vi skal som sygeplejersker arbejde for at skabe tillid, hvis der er opstået mistillid. Omsorgen består af det relationelle, moralske og praktiske.
Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.
Løgstrup snakker om livsytringer, som er fx tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.
Vi har på klassen snakket om forskellen på moral og etik. Vi har også snakket om det faglige skøn, og vores sanser som vi får brugt, når vi sætter os ned og snakker med patienten. Vi møder patienten med tillid. Vi er også kommet omkring begrebet svag paternalisme. Man tager en beslutning og handler på en anden persons vegne. Paternalisme kan gradbøjes efter hvor meget man gør på den anden patients vegne. Vi er også kommet omkring det faglige skøn, som er hvor man bruger begge sine øjne. Det ene til at observere og det andet til at sanse. Man skal altid bruge begge øjne.