D. 11. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Karina, Louise og Henriette

Vi har i dag haft undervisning i sociologi og jura.

I sociologi har vi snakket om sociale identiteter og relationer. Vi har snakket om forskellige identiteter som den personlige og den sociale identitet. Herefter har vi snakket om social rolleteori ud fra Olav Gjarsø's teori. Vi har kigget på, hvordan man kan kortlægge menneskers sociale relationer/ netværk - herunder forskellen på funktion (formelle og uformelle relationer) og struktur (social støtte, belastning og forankring).
Vi har desuden set på, hvordan sociale relationer har en betydning for helbredet. Hvordan man fx inddirekte kan dø af ensomhed. Der findes forskellige definitioner på begrebet magt. Fx Webers, Hernes og Foucault. Foucault beskriver, hvordan magten kan ændres efter hvilket perspektiv, man kigger på patienten fra. Når man skal beskrive magten, skal man altså se på alle perspektiver - se dem sammen.
Hall og Berit Ås snakker om magtstrategier. Hall fortæller om, hvordan vi kan ændre magten ved at ændre vores position i forhold til den anden. Berit Ås snakker om, at vi har et non-verbalt magtsprog. Vi har kigget på, hvilket magtstrategier patienter kan have. Man kan se bestemte type kendetegn, når de oplever afmagt, og de kan ligeledes prøve at ophæve afmagten.

I jura har vi snakket om sundhedsloven og patienters retsstilling, hvor de har rettigheder til:
   1. medinddragelse
   2. selvbestemmelse
   3. aktindsigt
   4. tavshedspligt
Herefter har vi kigget på serviceloven og dens formål:
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb, som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser - senest med initiativer som hjemmetræning.
Vi har snakket om legalitetsprincippet og mindste middel princippet. Vi har snakket om hvad der står i loven, når man skal bruge magtanvendelse.
Vi har set på underretningspligten, og at det er svært at møde sager med dette.
I psykiatriloven står der om magtanvendelse, som gælder ved patienter der indlagt og får behandling på psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven retter sig mod patienter, som ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv.
Når man bruger tvang i psykiatrien, skal man sikrer sig, at man først har prøvet at opnå patientens frivillige medvirken. Anvendelse af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Tvang skal udføres skånsomt, må kun udføres i den grad det er nødvendigt, og patienter skal tilbydes samtaler efter at have været under tvang. Patienter kan blive tvangsindlagt af politiet, hvor lægen giver en lægeerklæring på, at patienten er så sindsyg, at han har bedst af tvangsindlæggelsen.
Til tvangsfiksering bruger man bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Hvis patienten skal groft fikseres, skal en overlæge tilse patienten. Fikserede patienter skal altid have en fast vagt. I følge Psykiatriloven skal man dokumentere alt brug af magt.