Metoder og teoretikere

Metode til systematisering af vores case - se under case

____________________________________________________________________

Florence Nightingales definition på den traditionelle sygplejeetik:
- "Jeg forpligter mig over for Gud og denne forsamling til at leve mit liv i renhed og at udøve min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at opretholde og højne min stands mål. Jeg vil bevare som hemmeligheder alle personlige forhold og familieaffører, som under udøvelsen af mit kald kommer til min kundskab. Med troskab vil jeg bestræbe mig for at hjælpe lægen i hans arbejde og vie mig til deres velfærd, som er givet ind under min omsorg".
__________________________________________________________________
Pierre Bourdieu:

Kapitalformer
Økonomisk kapital

Penge eller andre genstande som umiddelbart kan omsættes hertil

Kulturel kapital

Institutionaliseret i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer f.eks. titelsamling

Inkorporeret i form af længerevarende kropslige og mentale dispositioner såsom smag

Objektiveret i form af malerier, monumenter, instrumenter og skrifter, bogsamling

Social kapital

Ressourcer som kan mobiliseres gennem sociale netværk
__________________________________________________________________
Arthur Kleinmann:
(antropolog og psykolog, som er født d. 11. marts 1941 i New York. Han interesserer sig for menneskets oplevelse af sygdom og har udarbejdet en metode til at forstå dette).
Illness: Patientens oplevelse af sygdom. Det er en subjektiv oplevelse. Patienten oplever sygdommen som en lidelse. Det gør fysisk ondt, men kan også opleves som en psykisk lidelse.
Disease: Sygdommen har en forklaring ud fra de symptomer patienten oplyser, eller ud fra undersøgelser, analyser mm. Der bliver fokuseret på anatomiske, fysiologiske, biokemiske og molekylærbiologiske forhold – med andre ord, andre objektive fund => parakliniske undersøgelser.
Sickness: Samfundets/kulturens syn på sygdommen. Kan fx være stigmatiserende.

____________________________________________________________________
Per Morten Schiefloe:
(professor i sociologi, forsker, født i Norge i 1947).
Hans forskningsarbejde er særligt knyttet til to hovedfelter: Organisations og sociologiske problemstillinger og netværksteoretiske problemstillinger. 
Ifølge Schiefloe er der tre grundlæggende begreber i sociologien - makro, meso og mikro. Makro, meso og mikro er begreber, der i sociologien interesserer sig for hvordan de påvirker hinanden. Målet er at der skal forebygges fremfor at behandle.

_______________________________________________________________

Social uligehed i sundhedsvæsnet:
Der er 12 faktorer der er bestemmende/medbestemmende for menneskets helbreds situation. 
Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred:

1. Børns tidlige udvikling- kognitiv, emotionel, socialt

2. skolegang- uafsluttet skolegang

3. segregering og socialt nærmiljø
Sygdomsårsager der påvirkes af  social position:

4. Indkomst - fattigdom
5. Langvarigt arbejdsløshed
6. Socialt udsathed
7. fysisk miljø - partikler og ulykker
8. arbejdsmiljø - ergonomisk og psykosocialt
9. Sundhedsadfærd
10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne.
Determinanter der påvirker sygdoms konsekvenser: 
12. Sundhedsvæsnet rolle
11. Det ekskluderet arbejdsmarked

____________________________________________________________________

Loma Feigenberg:

Den syges situation – om at miste og tabe

At være en patient og syg indebære en lang række tab, som har indflydelse på livet. Den svenske psykiater har med sine erfaringer, arbejdet med døende og uhelbredelige syge. Feigenberg har haft fokus på den belastning de oplever i forbindelse med tab ved en akut eller kronisk sygdom. 

Han udleder fem typer af tab, som for patienterne udgøre den sværeste belastning.

1.    Tab af legemet – fysisk og psykisk sygdom, som kan forekomme i forbindelse af ændringer i patienternes udseende

2.    Tab af selvkontrol – at kunne have kontrol i sit eget liv/selvbestemmelse

3.    Tab af identitet – en ændring af egen selvopfattelse og andres opfattelse af vedkommende.

4.    Tab af medmennesker – at tage afsked med betydningsfulde mennesker og være vidne til at sine nærmeste være fortvivlede og i sorg.

5.    Tab af livsindhold – andre værdier i ens tilværelse får mere betydning. At være mere sammen med familien og venner, at få gjort op med Gud og mennesker og få orden på økonomiske problemstillinger.

____________________________________________________________________
Kari Martinsen:

Baggrundsviden omkring Kari Martinsen

Martinsen er uddannet på Ullevål College of Nursing, Oslo i 1964.

Hun har en bachelorgrad i psykologi ved Oslo Universitet, og læste filosofi ved Bergen Universitet, hvorfra Martinsen blev magister i 1975 og Dr. Phil i 1984.  
I 1990-1995 var Martinsen lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. var med til at opbygge kandidatstudiet i sygeplejevidenskab (cand.cur.).

Hvad forstår Kari Martinsen ved omsorg

• Ifølge Kari Martinsen er omsorgen relationel, praktisk og moralsk.
• Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
• Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
• Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.

Hvad er en livsytring
- tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.

Hvad er et fagligt skøn

• at kunne se objektivt (det vi har lært, retningslinjer, observationer, parakliniske undersøgelser) og sanseligt (hvordan handler og reagerer pt/ kan tolkes forskelligt) på samme tid.

____________________________________________________________________

Metoden MTV:

MTV er et redskab, der bidrager til beslutningstagning på sundhedsområdet.

En MTV samler og vurderer den viden, der foreligger om en given medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi skal opfattes bredt som procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering - inklusive apparater og lægemidler det kan fx være en ny metode til at behandle patienter. Der fokuseres på de sundhedsfaglige, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Foreligger der ikke tilstrækkeligt antal studier til belysning af et eller flere af aspekterne, kan egne undersøgelser foretages.

____________________________________________________________________

Feedback metoder:

Feed up: hvor skal vi hen?

Feed back: hvor er vi i processen?

Feed forward: hvad er næste skridt?
____________________________________________________________________

Antonovsky:

Aron Antonovsky

Salutogenetisk tankegang modsat patogenetisk

• man er optaget af hvad der skaber sundhed og hvordan man oplever sundhed.  
• han har skrevet en bog kaldet “Helbredets mysterium”

• OAS - Oplevelse af sammenhæng

• meningsfuldhed: at det giver mening for den enkelte, noget motiverende i livet som man lever for. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed
• begribelighed: det giver mening og man kan forstå det. oplevelse af forudsigelighed lægger grund til begribelighed.
• håndterbarhed: at man har en grundlæggende tro på at man kan håndtere en bestemt situation eller man har et netværk der kan støtte. Den rette belastningsbalance lægger grund til håndterbarhed.

Flodmetaforen

Flodmetafor 1 - sundhedsforebyggende

Patienter er mennesker som er faldet eller skubbet i en rivende flod. de er ved at drukne.

Her reddes de uheldige personer op af floden.

Hvorfor er menneskene faldet i, og forsøge at forhindre det.

Flodmetafor 2 -  sundhedsfremmende

Floden er livets strøm, hvor alle mennesker befinder sig.

Her skal man hjælpe alle menneskenes ressourcer frem, så de kan redde sig selv. Vi skaber rammerne for sundhed, men borgerne skal selv udfylde indholdet.

⇒ salutogenetiske proces der tager udgangspunkt i den enkelte borger. Hvem han/hun er m.m.

• Antonovsky er ikke imod at arbejde forebyggende, men han mener, at man mangler det sundhedsfremmende i hospitalssektoren og også primærsektorerne.

Sundhedsbegrebet ifølge Antonovsky

• Det handler mere end trivsel og livskvalitet end om at være sygdomsfri
• et relativt begreb; man kan altid blive sundere - men der er ikke noget slut mål.
• et dynamisk begreb; sund nu er ikke sund altid

_______________________________________________________________

Talcott Parsons:

4 centrale forudsætninger

at være syg - om egne og andres forventninger ?

1. sygerollen legitimerer, at man fritages fra en række forpligtelser såsom at gå på arbejde.
2. Sygdom er som udgangspunkt uforskyldt og uønsket tilstand, som den syge ikke kan ansvarliggøres for.
3. Det er stor tolerence for at den syge fritages for forpligtelser, men den syge har et socialt ansvar for selv at blive bedre ved at underkaste sig behandling.
4. Det forventes, at den syge søger professionel hjælp

__________________________________________________________________________

Dag Album:

Hvordan mennesker, som bliver ramt af sygdom opfatter sygerollen.

• Egne forventninger >< andres forventninger
• Ja til sygerollen - de fuldt syge - de bitre
• Nej til sygerollen - de kæmpende - de friske

________________________________________________________________

Madeleine Leininger:

Sygeplejerskeforsker, som i 1970'erne grundlagde en ny type sygeplejeteori, der tager udgangspunkt i en kulturel forståelse af menneskelige reaktioner på sundhed og sygdom. Hun har udarbejdet Sunrise modellen, som sygeplejersker kan anvende som del af dataindsamlingen i mødet med kulturelle forskelle.

Sunrise-modellen kan groft inddeles i 2 dele:

Første del kan bruges til dataindsamling omkring områderne sociale forhold, politik, religion, økonomi, værdier osv. Anden del af modellen omhandler folkelig omsorg, det professionelle omsorgssystem og sygeplejens praktikker. Herfra tages beslutninger og handlinger ud fra dataindsamlingen. Handlinger kan ske på tre måder:

1) Opretholdelse/vedligeholdelse

2) Tilpasser/forhandler

3) Genskabelse og rekonstruktion

_____________________________________________________________

Erwing Goffman:

Erving Goffmans Teatermetafor

Goffmann omgives af hans perspektiv  af det menneskelige liv, og mener at vi er alle aktører som både har et front stage og et back stage opførsel.

Fra en tidlig alder bliver vi dygtige aktører/skuespillere og kommer ind og ud af ”roller” med præcision. Goffman mener at alle mennesker er stigmatiseret, men der er forskellige grader af hvor meget mennesker er stigmatiseret.

Vi følger en formel social regler når vi er front stage reciting og skriptører og spiller en roller.

Der eksistere en front stage, et back stage og et off-stage.

Goffman →  metafor - teater - skuespil - rolle → Denne form for en identitetsskabende proces i sammenhæng med interaktioner  kaldes for  Impression management.

Frontage →  man har nogle forventninger til de roller som man er i fx en lærer har et manuskript, og vi har samtidig nogle forventninger til den rolle læreren er i.  Ved front stage er der roller som folk spiller og indeholder regler og sociale normer.

Bagstage → man skifter identitet og det er kun de vigtige personer som får adgang til nogle ting som ikke er offentlig for de andre. à folk som har en relation. Opfører aktøren sig anderledes, når man her ikke er foran et publikum.

Back-stage → er der hvor der intet publikum er. Personen kan øve impression management. Det er her hvor individualisten virkelig er sig selv og bliver fri fra rollerne – som personerne påtager sig foran publikum/andre folk.
_____________________________________________________________

Transaktionsanalyse

Transaktionsanalyse (T.A.) er en simpel model til analyse af kommunikation i samtaler. Det er en psykoterapeutisk retning udviklet af den amerikanske psykiater Eric Berne (19010-1970). Baseret på den antagelse, at mennesket udvikler i barndommen, nogle primære forestillinger om deres roller og positioner i familien, skolen og livet. For eksempel taber, vinder, oprører, offer kaldet lifescripts. Disse kommer til udtryk i de ofte ubevidste relation i forhold til andre. Eric Bernes hovedværk, Games People Play har opnået stor popularitet, men er kritiseret for at være en overfladisk udgave af psykoanalysen (psykologisk teori af Sigmund Freud).

Formålet med transaktionsanalysen er, at placere de overordnede roller som kan optræde i en samtale. Transaktionsanalysen giver ikke noget sandt billede af samtalen, men modellen er god at anvende imens samtaler står på. Den er nem at huske og anvende i samtaler. Den der har viden om analysen bør tilstræbe sig efter at der er forhandling tilstede i en samtale. Forhandling mellem partnerne gør at der vil være tillid imellem partnerne og en gensidig forståelse for hinanden (afsender og modtager).

Misforståelse mellem partnere kan opstå hvis begge parter undlader forhandlingen, og antager og fortolker emnet til egen fordel. Når begge parter kan bidrage til betydningen er det vigtigt at have øje for hvordan ens eget sprog begrænser modpartens råderum, eller hvordan den anden opfatter forudsætninger for den måde der tales på.

Transaktionsanalysen viser  mulige måder at deltage i en samtale på

1. Forældre><forældre

2. Forældre><voksen

3. Forældre >< barn

4. Voksen ><barn

5. Voksen >< voksen

6. Barn >< Barn

Det ideale i transaktionsanalysen er en voksen ><voksen – samtale, her forventer man at den gode dialog foregår. Men det hele kommer an på formålet med samtalen.

Ideen er at der holdes øje med hvor man som person placerer sig i samtalen.

Kritisk forælder: bebrejder, kritiserer, fordømmer, dominerer, autoritær, sætter grænser og stiller krav

Omsorgsfuld forælder: Trøster, beskytter, drager omsorg, roser, hjælper og forkæler

Voksen: indsamler information, er rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål.

Det tilpassede barn: Føjer sig, er lydig, hjælpsom, underdanig.

Det frie barn: impulsiv, spontant, nysgerrig, egoistisk, oprørsk, uregerlig, fantasifuld og kreativ.

Idealet for transaktionsanalysen er IKKE at deltagerne i samtalen hele tiden er i en voksenpostition, men at man efterstræber en voksen ><voksen samtale, de andre positioner kan sagtens supplere voksen><voksens samtalen.

Fire positioner i transaktionsanalysen

Disse 4 positioner giver et fint billede af de konflikter man kan støde ind i under samtaler.

1.    Jeg er ok – du er ok → den ideelle samtale.

2.    Jeg er ikke ok – du er ok → typisk barn ><voksen samtale – den ene part føjer sig, og accepterer den anden som autoritær.

3.    Jeg er ok – du er ikke ok → kan blive en manipulerende samtale hvor den der åbner samtalen, betragter sig selv som værende autoritær – kommer til udtryk ved at være en ansvarsflygtende samtale f.eks. ”Det har jeg ikke noget med at gøre”.

4.    Jeg er ikke ok – du er ikke ok → samtalen bryder sammen. Intet virker og ingen ønsker at finde en løsning.  

_____________________________________________________________

Sygeplejeteoretiker	Tidsperiode	Teoriens fokus	Videnskabsteoretisk baggrund
Florence Nightingale Grundlæggeren af moderne sygepleje Etablerede en faglært sygeplejerskeuddannelse Adskilte sygepleje fra lægegerning Kæmpede for kvinders ligestilling	1820-1910 Grand theories	Generel uspecifik viden.	Søgte efter sandheden i livet. Optaget af livet, naturen og Guds love. Optaget af nærværet og den syges interesse. Relationer. Målte og vejede sine iagttagelser. Positivistisk retning
Virginia Henderson Kendt for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje Forfatter til De 14 grundlæggende principper Søger at give svar på, hvad der er sygeplejerskens selvstændigt arbejdsområde Opfatter grundlæggende sygepleje som det suveræne og mest omfattende område Sygeplejersken må accepterer at hendes ene til at vurdere en andens behov er begrænset.	1887-1996 Grand theories	Generel uspecifik viden Behovsteori	Ser mennesket som et uafhængigt individ, som har behov. Ser behov som et naturvidenskabeligt begreb, som er operationelt og måleligt. Sygeplejersken skal have indsigt i natur-, human- og samfundsvidenskab.
Dorothea Orem Ønsker at definere, hvad sygepleje er. Har forsket og har udviklet egen teori ⇒ Egenomsorgsteori	1914-2007	Behovsteori En normativ teori. 1. Teori om egenomsorg. 2. Teori om egenomsorgssvigt. 3. Teori om sygeplejesystemer.	Har ikke en eksplicit videnskabsteoretisk tilgang. Menneskesynet er humanistisk.
Ida Jean Orlando Sygeplejeprocessen	1926-2007	Interaktionsteori Ophavsmand for sygeplejeprocessen – en reflekterende proces, hvor man observere patientens ydre adfærd, som er baseret på forskning	Kvalitativ tilgang. Mennesket er unikt.
Joyce Travelbee Menneske til menneske-forhold Fokus på fænomener og begreber som lidelse, håb, mening og kommunikation Tager afstand fra betegnelsen patient	1926-1973	Interaktionsteori Sygeplejeteori der har fokus på mellem- menneskelige aspekter. Joyce Travelbee (USA) -  Interaktionsteoretiker. Travelbee har fokus på sygeplejens mellemmenneskelige aspekter, menneskets eksistentielle vilkår og personlige erfaringer med nøgleord som: lidelse, håb, mening og kommunikation Etableringen af menneske-til-menneske forholdet forløber gennem fem faser: Det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse.	Eksistentialistisk menneskesyn.
Madeleine Leininger Sygeplejeteori med udgangspunkt i en kulturel forståelse. Teorien kaldes for Sunrise model	1925 - 2012	Omsorgsteori	Etnologisk kvalitativ forskningsmetode. Et holistisk menneske - ‘ser hele mennesket’.
Merry Elisabeth Scheel Sygeplejerske, SD i sygepleje, cand. Fil. og ph.d. i filosofi. Dansk sygeplejerske, der har udviklet en teori om sygeplejens vidensgrundlag	1927 – 2007	Praksisteori, hvor omsorg er det overordnede og centrale begreb. Teorien inddrager og diskuterer begreberne viden, tavs viden, erkendelse og etik. Udvikling af teorien: Interaktionel sygeplejepraksis ses i modsætning til fundamentalistisk vidensbaseret sygepleje, præget af naturvidenskabelig tilgang og i modsætning en relativistisk sygepleje, hvor holdningen er, at alt er op til den enkelte sygeplejerske at bedømme, hvad der tjener patienten bedst i en given situation. Der indgår tre fornuftsformer: Kognitiv- instrumentel fornuft Æstetisk-ekspressiv fornuft Moralsk praksis fornuft Interaktionelle sygeplejepraksis bevæger sig på to niveauer: Universalistisk niveau Situationsorienteret konkret praksis niveau	Optaget af kundskabsudvikling inden for sygeplejefaget. Hendes tilgang er dialektisk.
Patricia Benner Indfanger patientens subjektive mening om en given situation	f. 1942	Omsorgsteori	Fænomenologi Betragter mennesket som selvskabende.
Katie Eriksson Finsk sygeplejerske	f. 1943	Omsorgsteori Caritas er et begreb som betyder kærlighed og barmhjertighed. Det er motiv for al omsorg. Sygeplejersken skal formidle caritas ved at passe og pleje samt lære og lege gennem tro, håb og kærlighed. Tre lidelsesformer: Sygdomslidelse Plejelidelse Livslidelse	Har en kristen tilgang til mennesket. Har en filosofisk tilgang til begrebet omsorg.
Kari Martinsen Norsk sygeplejeteoretiker	f. 1943	Omsorgsteoretiker      ”Mennesker er afhængige af hinanden”.     Inspireret af Karl Marx  Beskriver omsorg som et fænomen bestående af: det rationelle, det moralske og det praktiske.     Lægger mere vægt på sygeplejerskens faglige skøn og praktiske kunnen, end på teoretisk viden.  Tager afstand fra egenomsorgstænkning   Opretholde et vis funktionsniveau eller forhindre forværring.    Hjertets øje – det sygeplejefaglige syn.     Det registrerende øje – det videnskabelige syn, herunder hermeneutikken og fænomenologien. Udvikler af stærk- og svag paternalisme.