Tema 1

Den kroniske patient møder sundhedsvæsenet

Varighed 4 uger

Problemstilling
Den kroniske patient møder sundhedsvæsenet, og under dette tema har vi fundet interesse i behandling, inddragelse og information til kroniske patienter på sygehuse.
Hypotese: Kroniske patienter oplever ulighed i sundhed og behandling på sygehuse i forhold til patienternes sociale klasse.
_________________________________________________________

Sociologi 
lektion 1-3

Tema

* Sociologi i sygepleje 

* Sociologiske perspektiver på sygdom

Teori:

Social Struktur (struktur)

Handler om de sociale systemer/institutioner arbejder sammen i små dele og mønstre. Hvor formålet er at skabe et stabilt samfund. der lægges ikke vægt på individerne i samfundet, kun hvis det handler om deres rolle i samfundet.

Social handling (aktør)

Når vi handler bevidst og med et bestemt formål sammen med hinanden - Det handler om vores hverdagsliv. Individets opfattelse (subjektive) af verdenen vægtes. Patenters oplevelse og mestring af sundhed og sygdom = identitetsudvikling.

Hvem og hvad er struktur og aktør i forhold til vores case: 

Struktur:

- Landet, lovgivning, sygehuset, retningslinjer, en afdeling på det sygehus Pt er indlagt, Apoplexia cerebri, hemiparese, dysfagi, afasi, sundhedspersonalet, pårørende, PEG-sonde.

Aktør: 

94-årig kvindlig patient, pårørende, sundhedspersonalet.

Den sygeplejeteoretiker som beskriver de tre niveauer: (se om teoretiker under teori)

a.                            Mikro ⇒ enkeltindivider . . . og deres situation og adfærd, fx. hvordan er pt rollen ændret. Hvorledes mestrer den enkelte pt? Hvilken adfærd har vedkommende? Hvilke oplevelser bidrager til at kunne/ikke kunne mestre den aktuelle situation?

b.                            Makro ⇒ Samfund. . .Overordnede mønstre i samfundet. Samfundets opbygning og virkemåde. Nationalt niveau. Hvilke forhold i samfundet påvirker/bidrager til patientens situation, sygdomsudvikling og mulighed for at mestre på sigt? fx. spædbarnsmortaliteten i forhold til resten af verdenen.

c.                            Meso → gruppe. sociale systemer af afgrænset størrelse. dette er typisk på et gruppeniveau. Her er der fokus på hvilket samspil med/i en gruppe påvirker/bidrager til patientens situation, sygdomsudvikling og mulighed for at mestre?

I forhold til vores patient: 

Mikro 

Vores vores patient er afhængig af hjælp fra andre. Hjælp spisning, pleje, rengøring i hjemmet, beslutningstagen, alle basale behov fysiske som psykiske. Vores patient ulykkelig, træt, opgivende, let til tårer. Liver kun op ved besøg fra kæresten. Patientens datter vil hendes mor det bedste, men handler ofte på egne behov, som f.eks. at holde hendes mor i live længst muligt.

Makro 

Apopleksi udgør et nationalt og globalt sundhedsmæssigt problem. Ca. 15 mio. mennesker rammes hvert år af apopleksi, hvoraf ca. 5 mio. overlever med et permanent handicap. Hvert år forekommer der 12.000 nye apopleksier i Danmark. Apopleksi er den hyppigste årsag til voksnes handicap og anden hyppigste årsag til mortalitet. Følgerne til apopleksi, heriblandt afasi, har store omkostninger for samfundet og udgifterne til behandling og omsorg af apopleksipatienter er estimeret til 2,7 mia. kroner om året i Danmark.

Vores patient er afhængig af hjælp til alle adl-aktiviter. Hjælp fra kommunen i eget hjem er en mulighed, hvor de gives visitation i forhold til det enkelte individs behov. Bliver patienten syg er der gratis sygehus hjælp i Danmark og patienten kan blive behandlet gratis.

Meso 

Vores patient er isoleret både pga. hemiparese og afasi, som gør det umuligt for både patient og pårørende/sundhedspersonale/omgivelserne at forstå hinanden samt umuligt for vores patient at deltage i sociale sammenhænge.

Begreberne disease, illness og sickness: (se om teoretiker under teori)

Disease - Professionelt perspektiv, analysere og afdækker tilstande som viser objektive tegn på sygdom. Forståelse af de patologiske forandringer, som sker i kroppen mens man er syg.

• sundhedspersonale
• stille diagnose gennem klassificering
• objektive sygdomstegn
• identificering - forklare og kunne stille diagnose, behandle, lindre og helbrede

illness - Personligt perspektiv  - subjektiv fra patientens side. Hvordan føles det at blive/være syg. Drejer sig om smerte, ubehag, kvalme osv. afvigelser fra normalen (hvad er normaliteten). Erfaring med sygdom og lidelse samt kropslige ændringer. vores opgave som sundhedspersonale bliver således at forklare og yde omsorg for den syge patient.

• patienten
• subjektiv oplevelse af at være syg
• Erfaring med sygdom og lidelse samt kropslige ændringer
• forklare en uønsket situation for sig selv

Sickness - Samfundets syn på hvordan vi definere sygdom. Hvad er sygt i et samfund opfattes nødvendigvis som sygt i et andet samfund. Sygdom opfattet som socialt og kulturelt fænomen og adfærd, hvad der betragtes som sygt i samfundet afhængigt af kulturen.

• at blive opfattet som syg i en sociale kontekst, f.eks. samfundet
• social adfærd
• giver rettigheder, fritage for pligter og vurdere tilregnelighed
• retfærdighed

I forhold til vores patient:

Disease - fuldt anderkendt sygdom. sundhedspersonalet kan både via primær, sekundære og parakliniske oplysninger evidensbasere sygdommen.

Illness - Vores patienten føler sig syg, bade pga. hemiparese, afasi, KAD, dysfagi og har PEG-sonde. Patienten har mistet evnen til at mestrer sin hverdag.

Sickness - Vores patients sygdom er en anderkendt sygdom i forhold til vores samfund og den vestlige verden.

Talcott Parsons 4 centrale forudsætninger

at være syg - om egne og andres forventninger

1. sygerollen legitimerer, at man fritages fra en række forpligtelser såsom at gå på arbejde.
2. Sygdom er som udgangspunkt uforskyldt og uønsket tilstand, som den syge ikke kan ansvarliggøres for.
3. Det er stor tolerence for at den syge fritages for forpligtelser, men den syge har et socialt ansvar for selv at blive bedre ved at underkaste sig behandling.
4. Det forventes, at den syge søger professionel hjælp

Hvordan mennesker, som bliver ramt af sygdom opfatter sygerollen.

·       Egne forventninger >< andres forventninger

·       Ja til sygerollen - de fuldt syge - de bitre

·       Nej til sygerollen - de kæmpende - de friske

Kilder:

- Ingstad K. (2014): Introduksjon til helsefag I Sosiologi i sykepleie og

helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. s.14-33.

- Ingstad K. (2014); Sosiologiske perspektiver på sykdom. Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag s. 34-57.

_________________________________________________________

Sociologi 

Lek 4-6

Socialklasse – social ulighed og social mobilitet

-       Socialklasser er en hierarkisk inddeling af mennesker i et samfund ift. attraktive goder 

-       Social ulighed: Skævvridning af fordeling af ressourcer i et samfund – adgangen til en ressource er ikke lige

-       Social mobilitet:

1.    Vertikal – op/ned  i socialklasse

2.    Horisontal – mellem lignende klasser

3.    Intragenerational – ændring  livsforløb mellem socialklasser

4.    Intergenerationel  - mellem genrationer

Pierre Bourdieu:

3 Kapitalformer

Økonomisk kapital

- Penge eller andre genstande som umiddelbart kan omsættes hertil

Kulturel kapital

- Institutionaliseret i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer f.eks. titelsamling 

- Inkorporeret i form af længerevarende kropslige og mentale dispositioner såsom smag 

- Objektiveret i form af malerier, monumenter, instrumenter og skrifter, bogsamling

Social kapital 

- Ressourcer som kan mobiliseres gennem sociale netværk

Hvilke faktorer bestemmer ulighed i helbred?

Der er 12 faktorer, som er bestemmende - eller medbestemmende for helbredssituationen.

Tidlig determinanter som påvirker social position og helbred 

1. børns tidlige udvikling – kognitivt, emotionel, social

2. skolegang - uafsluttet skolegang

3. segregering og socialt nærmiljø

Sygdomsårsager som påvirkes af social position:

4. indkomst – fattigdom

5. langvarig arbejdsløshed

6. social udsathed

7. fysisk miljø – partikler og ulykker

8. arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial

9. sundhedsadfærd

10. tidlig nedsættelse af funktionsevne

Determinanter som påvirke sygdomskonsekvenser 

11. sundhedsvæsenets rolle

12. det ekskluderende arbejdsmarked

Diskuter i forhold til jeres patient, hvilke faktorer som er gældende:

I forhold til de tidlige determinanter som påvirkes af den sociale position og helbred ser vi, at vores patient har haft en meget kort skolegang samt et meget begrænset netværk. Hun har fra barndommen blevet opdraget til at passe hjemmet.

Omkring de sygdomsårsager, som påvirkes af den sociale position, er vores patient ikke blevet nedslidt af hårdt fysisk arbejde. Vi formoder at hun må have haft en ergonomiske bevidsthed, da hun har holdt sig godt, og er blevet så gammel som hun nu er. Vores patient er gået meget op i sund mad, været meget pligtopfyldende hvad angår rengøring samt været god til at sørger for at alle mennesker i hendes hjem har haft det godt.

I og med at hun har været hjemmegående med børn og dyr (samt at hun har kunnet bo i huset efter mandens død), tyder det på, at manden har haft en lidt højere status i samfundet, da der skal en del penge til at passe en gård. Hendes datter er også uddannet social- og sundhedsassistent, som viser, at der er et dominerende socialt og kulturelt kapital til stede.

Ved determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser, ser vi ved vores patient, at hun ikke har haft et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. I og med at datteren er autoriseret sundhedsperson, har hun muligvis taget/ og tager sig meget af sin mor og sørger for, at sundhedsvæsenets niveau opretholdes.

Kilder:

Ingstad K. (2014): I Sosial ulikhet.I Sosiologi i sykepleie og helsearbeid.

Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. s. 58-81

Iversen, Lars (2013): Ulighed i sundhed – levekår og livsstil. I Grit Niklasson: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. S. 111-128 

_________________________________________________________

Patofysiologi 

lektion 1-6

Fagets tema: Kronisk sygdomme - herunder apoplexia cerebri

Hvad er kronisk sygdom?

-       Tilstanden er vedvarende, og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død

-       Sygdommen har blivende følger

-       Der er forandringer, som ikke kan bedres

-       Der er behov for langvarig behandling eller pleje

-       Der er behov for rehabilitering

Hvad er kronisk sygdom i forhold til vores patient?

Vores patient har haft en blodprop i hjernen, apoplexia cerebri, og har fået kroniske følger i form af hemiparese, dysfagi og afasi. Vores patient har behov for kontinuerlig og forebyggende hjælp fra sekundær- (mens hun er indlagt) og primærsektoren (når hun kommer hjem).

Hvad har det af betydning for samfundet?

På makrosociologisk niveau påvirker det samfundet. I forhold til apoplexia cerebri, som vores patient har, og som rammer flere tusinde mennesker årligt, løber det op i en kæmpe udgift til rehabilitering og pleje. I Danmark bruger vi 4 mio. årligt. Patienterne er ofte indlagt i længere tid og det kræver plads på sygehusene. Samtidig er patienterne ofte tunge og kan for eksempel kræve to plejepersoner, som skal stilles til rådighed.

Hyppighed af apopleksi stiger med alderen. Dertil vil kun 15% af apopleksipatienterne være erhvervsaktive efterfølgende og ca. 40.000 - 50.000 danskere lever i Danmark med følger efter apopleksi. Denne kroniske sygdom er den væsentligste årsag til erhvervet handicap blandt voksne i Danmark.

Samfundet skal sikre at de nødvendige ressourcer er til stede i forhold til patienternes behov og at sundhedsloven sikrer patienternes adgang til sundhedsydelser. Sundhedsloven regulerer hvem der har ansvaret for behandling, forebyggende og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen.

Regionerne har ansvaret for behandling på sygehusene. Kommunen har ansvaret for andre sundhedsfremmende steder blandt andet rehabilitering og plejehjem. Den praktiserende læge har blandt andet ansvaret for opsporing, diagnosticering, behandling, opfølgning af sygdom.

Sundhedsloven sikrer at alle borgere skal kunne få behandling af høj kvalitet og patienter skal have valgfrihed i forhold til hvor de kan få deres behandling samt ventetiden må ikke være for lang.

Mennesker med en kort uddannelse er i større risiko for at blive hyppigere ramt af kronisk sygdom end mennesker med en lang uddannelse. Vores patient har en kort uddannelse, som også kan ende med at påvirke samfundet. Længerevarende uddannelse gør blandt andet at man lære at tilegne sig viden om sundhed og velvære samt forebyggende faktorer, som blandt andet er at gå til lægen, reagere på afvigelser i kroppen end det vante, eller få en vaccine for at forebygge sygdom. Denne længerevarende uddannelse er ikke aktuel i vores case, hvilket er har en negativt påvirkning.

Hvad har det af betydning for det enkelte individ?

Man kommer igennem et langt indlæggelsesforløb og et rehabiliteringsforløb. Det kan være hårdt, hvis man ikke har opbakning fra familie og venner eller ikke har noget netværk. Vores patient har mistet alt førlighed og evnen til at udtrykke sig, og derfor skal hun lære at leve med sygdommen og danne sig en ny identitet. Hun udtrykker dog ofte med sorg og klager, at det er hårdt. Hun har altså ikke accepteret sygdomsrollen (Dag Albums teori - opfattelse af sygdomsrollen).

Hvad betyder uddannelsens længde i forhold til sygdom?

Undersøgelse viser at mennesker med en kort uddannelse har større risiko for at udvikle kroniske sygdomme. dette kan være pga. dårlig økonomi, som gøre at de vælger en mere usund livsstil. Derudover har de manglende ressourcer til at udvikle en optimal compliance i forhold til sin sygdom. Hvilket har indflydelse for levetiden, da det kan være at man vælger ikke at gå til lægen, men at se tiden an. Hårde og lavtlønnede jobs kan også påvirke livsstilsfaktorerne og de valg man træffer, er nødt til træffe på baggrund heraf. Især blandt kvinder ses en mindre middellevetid i Danmark.  

Hvordan er det at have en kronisk sygdom?

På mikrosociologisk niveau påvirker det patienten i form af at vores patients identitet. Vores patient har brug for hjælp til alle ADL-aktiviteter. Ydermere har vores patient ingen medindflydelse på hendes basale behov såsom at spise, sove og personlig pleje grundet afasi. Vores patient virker opgivende og trist, da hun ofte ved mobilisering og personlig pleje har tårer i øjnene, viser ubehag i hendes mimik og har let til tårer. Det er svært at vide hvordan vores patient mestrer sin kroniske sygdom, da hun ikke kan kommunikere sine tanker, følelser og behov eller kommunikeres med sundhedspersonalet samt pårørende/netværk.

Forløbsprogram til patient med apoplexia cerebri

PowerPoint præsentation af vores forløbsprogram:

Selvvalgt litteratur:
Neergaard, L. de, Jensen, J. H., Pedersen, J. E., & Hansen, N. W. (2011). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen. Hentet fra https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/425B29A5B3CF4C69B2E7E8F3B7D520BC.ashx (98 sider)

_________________________________________________________

Folkesundhed 

lektion 1-2

Definitionen på folkesundhed:

Sundhedsstyrelsen: Den samlede sundhedstilstand i befolkningen.

Folkesundhed bruges som et middel til at skabe et bedre liv for borgerne.

Folkesundhed beskæftiger sig med:

1.    Befolkningens sundhedstilstand

2.    Folkesundhedsarbejde

3.    Folkesundhedsvidenskab

Begreb:

folke = hele befolkningens sundhedstilstand

sundhed = flere definitioner

·       WHO ⇒ en persons mentale, fysiske og socialt velbefindende (1849)

·       Den store Danske ⇒ en positiv tilstand, der findes hos levende væsener og som har betydning for vitale funktioner

·       Machtal Huber, Ph.d. Senior researcher Food, Quality & Health

“ Sundhed er en selvstændig evne til at tilpasse sig og håndtere fysisk og mentale udfordringer”

Folkesundhed kan betragtes ud fra et:

·       naturvidenskabeligt synspunkt

·       samfundsvidenskabeligt synspunkt

·       humanistisk synspunkt

Det er forskelligt, hvordan folk vurdere sundhed og sygdom.

De 8 folkesygdomme der påvirker mortaliteten i dag er

1.    Cancer

2.    Diabetes mellitus

3.    Hjerte-karsygdomme

4.    Lungesygdomme - kronisk obstruktiv lungesygdom

5.    Muskel-skeletsygdomme

6.    Osteoporose

7.    Psykiske sygdomme

8.    Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi)

Folkesundhed i dag:

Sundhedens sociale determinanter:

Determinanter for sundhed og sygelighed over handlinger som individet enten aktivt eller passivt vælger, og over omstændigheder individet udsættes for, og kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed

Grundlæggende Determinanter for sundhed er ifølge WHO: Fred, uddannelse, bolig, mad, indkomst, et stabilt økosystem, mulighed for stabil levefod, social retfærdighed

Levekår versus levevilkår:

Levekår henviser til de konkrete forhold, en person eller gruppe lever under, fx boligforhold, arbejdsliv, familieforhold og socialt netværk. Levevilkår er derimod de strukturer, der skaber levekår for den enkelte. En velfærdsstat som Danmark har gode levevilkår, da vi er tilbyder gratis sundhedsydelser og et uddannelsessystem, der er åbent for alle borgere. Men gode levevilkår er ikke ensbetydende med, at alle har gode levekår. I Danmark findes fx også befolkningsgrupper, som har dårlige levekår i form af social isolation, langvarig arbejdsløshed og hjemløshed.

Vores case har fx ikke et arbejde (hjemmegående husmor), og hendes sociale adfærd er begrænset - derfor kan man diskutere, om hendes levekår er optimale.

Befolkningens sundhedstilstand og velbefindende påvirkes af mange faktorer såvel i som uden for sundhedssektoren

Konklusion

DK ønsker at sikrer vækst og længere levetid => vækst til landet. I stedet for at have fokus på det enkelte individ bør fokus være på de samfundsmæssige forhold. For at sikrer et frit valg for borgeren skal sundhedsmyndighederne sikrer sunde rammer. Der er brug for større grad af regulering af industrien, for at sikrer den høje standard af folkesundheden.

Kilde:

Jørgensen, Torben (2013): Folkesundhed. I Niklasson, Grit (2013): Sundhed, Menneske og samfund Samfundslitteratur. 1. udgave. S. 87-89, 96-111.

_________________________________________________________

Folkesundhed lektion 11-12

Opgave i relation til vores case og MTV

Gruppe Fire’s MTV er fundet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/CB8CCFE77832456C8B1BABF2F558A661.ashx

Introduktion   

Den akutte behandling af erhvervet hjerneskade har i en årrække været i fokus med gode resultater til følge. Flere overlever alvorlige traumer og sygdomme, hvilket har medført, at flere personer lever med eller er i risiko for at få komplekse følger efter erhvervet hjerneskade. Disse følgevirkninger kan vise sig som nedsat funktionsevne fysisk, psykisk og socialt. Hjerneskaderehabilitering omfatter forløb med en række forskellige indsatser rettet mod sygdommen eller skaden og mod personens livssituation. Målet er at mindske følgerne af sygdommen eller ulykken, og at personen opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Der er årligt ca. 12.000 - 13.000 indlæggelsesforløb pga. apopleksi i Danmark. En del af disse patienter vil have behov for rehabilitering.

I forhold til vores case, er det relevant at benytte denne MTV, da hendes skader efter sygdommen er meget omfattende og kræver ekstra behandling, for at hun kan få et meningsfuldt og selvstændigt liv med så lidt følger som muligt. Hun er desuden i en lidelse, som lader til at ramme mange patienter med hjerneskade, og derfor er det vigtigt, at prøve at genskabe patienternes livskvalitet og selvbestemmelse.

Denne MTV sætter fokus på rehabiliteringsforløbet efter den akutte behandling, der organisatorisk spænder over indsatser på hospital, på regionale specialcentre, i kommunalt regi, i selvstændige institutioner samt indsatser i hjemmet. Mange forskellige faggrupper bidrager med indsatser rettet mod både fysiske, psykologiske og sociale problemstillinger, når patienter rammer af apopleksi.

      

Formål      

Formålet med denne MTV er, på baggrund af en systematisk, kritisk og alsidig vurdering, at give faglig rådgivning om hvordan forløb med hjerneskaderehabilitering kan tilrettelægges, således at indsatsen er målrettet, har høj faglig kvalitet og er sammenhængende for de implicerede. Vurderingen omfatter følgende analyser:

- Teknologi 1 – effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner bidrager med en systematisk gennemgang af interventionernes kvantitative effekt. Der gennemgås multidisciplinære, fysiske, kognitive, emotionelle, personlighedsmæssige, kommunikative samt sociale interventioners effekt.

- Teknologi 2 – fem antagelser om, hvad der fremmer hjerneskaderehabilitering. Denne analyse gennemgår systematisk viden om: Borgerorienterede tilgange, at arbejde med målsætning, læringsstrategier og transfer af viden og færdigheder samt betydning af tværfaglige indsatser.

- Patient- og pårørendeanalysen sætter fokus på, hvordan personer med hjerneskade og deres pårørende oplever og håndterer livsforandringer og rehabiliteringstilbud samt deres erfaringer med at blive reintegreret i det sociale liv.

- Organisationsanalysen gennemgår litteratur baseret på de internationale erfaringer med hjerneskaderehabilitering og undersøger barrierer og muligheder for at opnå sammenhængende forløb på tværs af og internt i regioner og kommuner.

- Økonomianalysen undersøger de samlede omkostninger forbundet med hjerneskaderehabilitering og gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved typer af rehabiliteringsforløb, samt de økonomiske gevinster.

   

Målgruppe  

MTV’ens primære målgruppe er arbejdsgrupperne til forløbsprogrammerne for apopleksi i Sundhedsstyrelsen. Derudover er MTV’ens målgruppe administratorer, fagprofessionelle og beslutningstagere inden for hjerneskaderehabilitering i regioner og kommuner.

Hvad er en MTV        

MTV er et redskab, der bidrager til beslutningstagning på sundhedsområdet.

En MTV samler og vurderer den viden, der foreligger om en given medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi skal opfattes bredt som procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering - inklusive apparater og lægemidler det kan fx være en ny metode til at behandle patienter. Der fokuseres på de sundhedsfaglige, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Foreligger der ikke tilstrækkeligt antal studier til belysning af et eller flere af aspekterne, kan egne undersøgelser foretages.

MTV’en munder ud i en rapport, der kan bidrage til bedre planlægning, kvalitetsudvikling og prioritering på sundhedsområdet. MTV-rapporter udarbejdes i samarbejde med en ekstern tværfaglig projektgruppe. Projektgruppen gennemgår systematisk den eksisterende litteratur, bidrager med dataindsamling og udarbejder rapportens kapitler. Projektledelsen ligger i Sundhedsstyrelsen, som også foretager redigering af den samlede rapport. Rapporten har været i høring hos en ekstern referencegruppe og gennemgår desuden eksternt peer-review.

Den danske MTV-model bygger på 4 hovedområder, som skal belyse problemstillingen. Hovedområderne er:

1.    Teknologien

2.    Organisationen

3.    Patienten

4.    Økonomien

Det organisatoriske perspektiv

Hvilke muligheder eksisterer for et sammenhængende forløb med hjerneskaderehabilitering.

Muligheder:

·       Koordinering på tværs af sektorer      

Der bør være samarbejdsstrukturer mellem sektorerne for at sikre koordinering og samordning af den tværfaglige og -sektorielle indsats over for personer med erhvervet senhjerneskade. Et formaliseret samarbejde om overdragelse mellem sygehus og kommune kan indebære faste aftaler om møder, dagsorden, fremsendelse af data om patienten mv. Et mere formaliseret samarbejde skal sikre tidlig kommunikation mellem de involverede parter og sikre, at den relevante viden overdrages mellem sektorer.

·       Etablering af overgangsfaser og fleksibilitet er en mulighed for at bevæge sig imellem systemer.

Etablering af forskellige overgangsfaser, fra sygehusets specialiserede indsats til personen udskrives til hjemmet eller kommunale tilbud, er hensigtsmæssig for patienternes rehabilitering. Det er hensigtsmæssigt, at patienterne i en overgangsperiode har mulighed for indlæggelse som dagspatienter på sygehuset i et antal timer. Derved kan man undgå, at personer med hjerneskade er indlagt længere, end der er behov for.

En fleksibel organisering bør også give mulighed for, at personer med hjerneskade lettere kan bevæge sig mellem sektorerne, når der opstår behov herfor.

  

Det teknologiske perspektiv

Multidisciplinære interventioner

I flere studier, der finder effekt af multidisciplinært tilrettelagt apopleksibehandling, nævnes inddragelse af den hjerneskadede person og af pårørende som væsentligt. I en multidisciplinær intervention dokumenteres der moderat evidens for, at stærk alliance mellem et tværfagligt team og patienten i post-akutfasen har positiv effekt i form af bedre funktionsniveau ved udskrivelsen, hyppigere tilbagevenden til arbejde eller uddannelse, mindre familieuenighed og færre depressive symptomer. Samtidig med at indsatsen på apopleksiafsnit tilrettelægges efter fælles standarder, individualiseres indsatsen således, at den tager afsæt i en analyse af den enkelte patients særlige symptomer med udgangspunkt i fx neuropsykologisk, lægelig, logopædisk, ergoterapeutisk og fysioterapeutisk testning.

Udviklingsrapporter

I en udviklingsrapport gives en teoretisk redegørelse for begrebet ”borgerdeltagelse”. Borgerdeltagelse forbindes med en kritisk, psykologisk og subjektvidenskabelig tilgang. Begrebet henviser til en bestræbelse på, at den professionelle indgår i et samarbejde om at tilrettelægge rehabilitering ud fra personen med hjerneskades egne oplevelser af problemer, betingelser og handlemuligheder.

Patientperspektivet

Patient- og pårørende afsnittet søger at belyse de perspektiver, som personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende har på en række forhold i relation til at få en hjerneskade.

MTV – spørgsmål

1. Hvordan oplever personer det at få en hjerneskade, og hvordan håndterer de livsforandringer? Herunder disses betydninger for tilrettelæggelsen af hjerneskaderehabilitering.

2. Hvordan oplever og handler pårørende i forhold til sygdommen, rehabilitering og ændrede livsbetingelser? Herunder disses betydninger for den fremtidige tilrettelæggelse af rehabilitering.

3. Hvordan oplever personer med erhvervet hjerneskade og de pårørende rehabiliteringsindsatser, og hvad kan dette betyde for den fremtidige tilrettelæggelse af rehabiliteringstilbud?

4. Hvordan anskues og indgår personer med hjerneskade og deres pårørende som en del af livet uden for hjemmet, og hvilke betydninger kan det have for rehabilitering?

- På baggrund af disse spørgsmål er der udarbejdet en undersøgelse omkring hvordan man tilrettelægge den bedst mulige hjerneskaderehabilitering.

De centrale temaer, der er fremanalyseret i litteraturen er: Brud, usikkerhed, tab, forandret identitet, kropserfaringer, forandret hverdagsliv og udfordringer ved at reetablere nye roller. Lignende erfaringer kan identificeres i pårørendes erfaringer. Skadens omfang og følger er meget varieret, ligesom menneskers livssituation som helhed kan være det. Derfor fremstår gruppen af personer med erhvervet hjerneskade på ingen måde ensartet og let genkendelig.

Det er velbeskrevet i meget forskning, at sygdomserfaringer, erfaringer med handicap og funktionsnedsættelse kan ses som særligt kritiske tilstande i menneskers liv, hvor personer på en særlig måde er sårbare, erfarer usikkerhed og ambivalens. Det er også velbeskrevet, at sådanne erfaringer i livet kan betragtes som særligt betydningsfulde begivenheder. Det er tidspunkter og faser, hvor mennesker eksempelvis skal erkende, gennemleve tab, reformulere livsperspektiver, herunder også genskabe nye roller og positioner.

Personer med hjerneskade beskriver oplevelser af at have mistet noget værdifuldt. Tab af kontrol og afhængighed, følelser som hjælpeløshed, vrede og frustration. Det tidligere liv, hvor meget blev taget for givet, er umiddelbart tabt. Men også tab af færdigheder, måden og evnen til at være sammen med andre mennesker er ændret, selvfølelse, kropskompetencer og tidligere roller i familien, arbejds- og fritidslivet. Ovenstående vidner om, at det at få en hjerneskade medfører et grundlæggende brud af et livsforløb og understreger, at meget af det, som udgør hverdagslivet, er sat i spil.

Det økonomiske perspektiv

Sundhedsøkonomisk analyse i en MTV har til formål at tilvejebringe information om
det anvendte ressourceforbrug og gevinster ved en (ny) medicinsk teknologi, herunder hvorvidt effekterne af en given intervention står i et rimeligt forhold til de ressourcer, der investeres i interventionen. Dette gøres sædvanligvis ved at sammenholde de inkrementale omkostninger og effekter ved to alternative teknologier, dvs. omkostninger og effekter ved forløb A i forhold til forløb B.
Formålet med den økonomiske analyse i nærværende MTV er at estimere de samlede omkostninger, der er forbundet med hjerneskadebehandling og rehabilitering set fra et samfundsmæssigt perspektiv.

      

Forudsætninger for et sammenhængende rehabiliteringsforløb for mennesker med erhvervet senhjerneskade   

Der skal sikres følgende forudsætningerne for at skabe sammenhængende forløb.

En koordineret indsats:

Hermed menes en indsats, hvor de rigtige aktører på de rigtige tidspunkter tilrettelægger forløb, således at den hjerneskadede sikres passende rehabiliteringstilbud, uden at der opstår lange sagsbehandlingstider. Denne koordinering foregår på tværs af sektorer. Koordineringen foregår endvidere på tværs af kommunale forvaltninger med henblik på at involvere de relevante aktører i beslutninger om rehabilitering og andre tiltag relateret til den hjerneskadedes eller pårørendes behov.

Endvidere er det vurderingen, at en afklaring af myndighedsansvaret for den koordinerede rehabiliteringsindsats er vigtig. Det skal være muligt at placere myndighedsansvaret hos centrale aktører (evt. tværgående team).

Tilstedeværelse af neurofaglig viden: En grundlæggende neurofaglig viden, som muliggør, at personer med uopdagede senhjerneskader identificeres og videresendes til de rette afdelinger med henblik på udredning, bør være til stede på skadestuen og i andre udvalgte afdelinger på sygehuse. Overførsel af neurofaglig viden fra sygehus til kommunen skal sikres.

      

Genoptræningsplanen: Genoptræningsplanen skal kunne beskrive denne patientgruppes genoptræningsbehov efter udskrivelse fra sygehus.   

Endvidere skal personer med neurofaglige kompetencer indgå i koordineringen af den hjerneskadedes rehabiliteringstilbud.

Fleksible strukturer med mulighed for at bevæge sig mellem systemer: Grundet personernes meget forskelligartede udviklingsforløb, og at de i nogle tilfælde ikke opfanges under deres sygehusindlæggelse, er der behov for en mere fleksibel bevægelse mellem sektorer.

_________________________________________________________

Sygepleje

Lektion 1-3

Etik, autonomi og paternalisme

Ordforklaringer:

Etik: Etik er det, som jeg eller vi har at rette os efter i forholdet til den anden. Etik angår det, vi anser for godt eller ondt, rigtigt eller forkert, og dermed også det, vi anser for værdifuldt i mødet mellem mennesker.

Autonomi: —Angår individets selvbestemmelsesret. —Det er friheden til selv at bestemme. —En autonom person er en person, der har ret og kompetence til selv at tage beslutninger vedrørende sit eget liv

Paternalisme: Handlinger, der foretages med en persons vilje eller uden personens accept, men for hvad der antages at være til personens eget bedste. En paternalistisk person forvalter beslutninger, der ikke angår ham selv.

3 former for paternalisme: Ægte/svag paternalisme: Sygeplejersken træffer en beslutning for en person som ikke er autonom eller habil Stærkt eller uønsket paternalisme: Personen er autonom eller habil, men handler ikke til sit eget bedste…sygeplejersken træffer beslutningen Ønsket paternalisme: Hvor en person stiltiende eller udtrykkeligt overdrager beslutninger angående sit eget liv til andre, fordi vedkommende ikke kan overskue sin situation

Opgaver til gruppearbejde:

Hvilke etiske udfordringer mener I, at der I jeres case? Begrund.

Da vores patient har afasi, har hun svært ved at udtrykke sig. Da patienten ikke lader til at have lyst til at kæmpe for sit liv, mens datteren vil gøre alt for at hendes mor overlever, kommer sygeplejersken til at stå i et etisk dilemma. I retningslinjerne står, at sygeplejersken skal medvirke til at udsigtsløs behandling afsluttes, og både læger og sygeplejersker har sammen snakket om, at der fortsættes udsigtsløs behandling på baggrund af datterens ønske og ikke på baggrund af patienten selv. Sygeplejersken skal i følge retningslinjerne lindre lidelse og bistå til en værdig død. Vores patient lider, og som sygeplejerske skal man vælge mellem patienten og datteren, men selvom vi har pligt til at høre på patienten, skal man også prøve at få datteren til at forstå, at hendes mor ikke kan klare mere. Dette kan gøres ved at gøre datteren opmærksom på hendes mors mimik under plejen.

Hvordan indgår autonomi og paternalisme i jeres case?

Vores patients autonomi er meget svækket på grund af hendes afasi. Hun kan til tider ryste på hovedet, men i virkeligheden er det sygeplejersken som går ind og træffer beslutningen. I de perioder, hvor hun kan ryste på hovedet eller laver mimikker om, at hun ikke orker mere, beslutter sygeplejersken, at patienten ikke handler ud fra sit eget bedste, og derfor går sygeplejersken ind og træffer beslutninger, som er en stærk eller uønsket paternalisme. I de perioder, hvor hun ikke selv kan svare eller give udtryk for sine følelser, ses den ægte/svag paternalisme, hvor sygeplejersken træffer besluntninger, fordi vores patient ikke er habil. Til tider er vores patient også meget stille og virker opgivende på livet. Her er det som om, at hun lader beslutningerne blive overdraget til sygeplejersken, og her ses den ønskede paternalisme. De forskellige former svinger altså meget omkring vores patient, da det kommer an på, hvilket humør hun er i, eller hvad hun har kræfter til.

Disse spørgsmål og ordforklaring er baseret på litteratur fra:
Birkler, J& Dahl, MR (2011); Den digitale patient. Munksgaard Danmarks s. 71 - 93
Sygeplejeetiske retningslinjer s- 1 - 4
http://www.dsr.dk/Documents/Fag/Etik/10-143_SERretningslinjer%202010.pdf
Husted, Jørgen (2013), Etik og værdier i sygeplejen. Gyldendals Bogklubber. s. 31-43, s. 81-99

_________________________________________________________

Sygepleje

Litteratur: Øjet og kaldet s. 11-26 og 34-44

Lektion 4-6

Kari Martinsen

Hvad forstår Kari Martinsen ved omsorg?

·       Ifølge Kari Martinsen er omsorgen relationel, praktisk og moralsk.

·       Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.

·       Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.

·       Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.

Hvad er en livsytring?

-       tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.

Hvad er et fagligt skøn

-       at kunne se objektivt (det vi har lært, retningslinjer, observationer, parakliniske undersøgelser) og sanseligt (hvordan handler og reagerer pt/ kan tolkes forskelligt) på samme tid.

_________________________________________________________

Jura

Lektion 1-3

Hvad patienten kan forvente af sygeplejerskerne ved mødet med sundhedsvæsenet:

Når vores patient bliver indlagt på hospitalet, møder hun mange autoriserede sundhedprofessionelle . Fx læger og sygeplejersker er underlagt autorisationsloven, som gør, at de bl.a. skal handle med omsorg og samvittighedsfuldhed over for patienterne. Lægerne har autorisation til at udføre opgaver, som de ikke kan delegere videre til medhjælpere. Dette er bl.a. opgaver som ligsyn og udskrivelse af receptpligtig medicin. Vi kan som sundhedsprofessionnelle miste vores autorisation eller generhverve den, men vi skal vise samvittighedsfuldhed, så vi ikke mister den. Dette skaber en tryghed blandt patienterne, da de på denne måde ved, at vi ikke vil lave fejl og sætte vores job på spil.
Patienten kan være sikker på, at vi kun videre delegere opgaver eller tager imod delegerede opgaver, hvis vi mener, at vi har kompetencer til opgaven.

Vores patient kan desuden være sikker på, at vi som autoriserede beskytter hendes patientsikkerhed. Vi overholder tavshedspligten, og sørger for at dokumentere hvad der minimum skal dokumenteres i EPJ. Dvs. stamoplysninger og de problemer som vores patient har i punkterne ud fra opdateret status.

Hvis patienten ikke er tilfreds med de sundhedeprofessionelles arbejde, kan hun lave en klage, som vil blive bedømt af Sundhedsstyrelsen og embedsmændende.

Skrevet ud fra den læste litteratur til timen:

Glasscock T. (2014) Sygeplejeprofession og autorisation. I: At lede sygepleje – sygeplejerskens virksomhedsområde. Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.). 1.udg. 1.opl. Gads Forlag (side 65-82)

Glasscock T. (2014) Delegation. I: At lede sygepleje – sygeplejerskens virksomhedsområde. Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.). 1.udg. 1.opl. Gads Forlag (side 83-109)

_________________________________________________________

Sundhedsinformatik

Lektion 1-4

Beskriv jeres nuværende viden om sundhedsinformatik

I vores møde med sundhedsvæsenet på modul 4 er vi blevet introduceret til forskellig apparater, systemer m.m., hvor vi har mødt IT- teknologi.

Dette gælder fx: TOKS-udstyr (Tidlig opsporing af kritisk sygdom), EPJ, Cetrea, MR-scanning, tarmpassage udstyr, EKKO, EKG, digital sonde maskine (PEG), Holter monitorering, telemetri, blodsukker apparat /ACCU tjek, urinstix apparat, lift, sengene bækkenstol m.m.

Sundhedsinformatik og udfordringer i forhold til vores patient

Da vores patient har en væsentlig nedsat kognitiv funktion, vil telemedicin ikke kunne bruges af vores patient. Vores patients gode arm har næsten ingen kræfter - hun kan kun løfte albuen lidt og bevæge fingrene. Vores patient kan ikke kommunikere og gøre sig forståelig grundet Afasi. Da hun har hemiparese og den raske side er dysfunktionel.

Anvendelse af IT-teknologi blandt sundhedspersonalet

Blandt sundhedspersonalet bliver der automatisk dannet en mere ydmyg tilgang til de udlagte patienter når kommunikationen foregår over skærmen.

Begge parter (patient og sygeplejerske) bliver ligeværdige da både borgeren og sygeplejersken er i deres rette element (eget hjem><arbejdsplads) - derved opnår begge parter et ligeværdigheds kompleks.

For at vedligeholde de teknologiske tiltag på afdelingerne, kræver det ildsjæle i blandt sundhedspersonalet, som har ildhu for at lære, sætte sig ind i og formidle læren om It-teknologi.

Det kræver tid, ressourcer og økonomi for at sikrer at sundhedspersonalet opnår kend- og kundskab til it-teknologien, så it-teknologien bliver anvendt i dagligdagens praksis.

(kan læses på side 199-201 i Schou, L. Fra indlagt til udlagt – telemedicinsk behandling og pleje i eget hjem af kronisk syge patienter med akut forværring. I: Fredskild, T.U. (red). Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 2013, 1. udgave, 1. oplag. Gads Forlag.)

Teknofobi ⇒ Måske har nogle sygeplejersker angst for at sætte sig ind i teknologien og lære det

Teknofili ⇒  ligegyldigt hvad teknologien frembringer har sygeplejerskerne ingen kritisk tilgang til it-teknologien.

‘Gå på’ YouTube og find eksempler på teknologi som har sygeplejefaglig relevans ift. jeres case.

Præsenter og begrund valget på jeres blog.

Film 1

Seng der kan mobilisere og lejre, så vores patient undgår tryksår: http://www.tv2oj.dk/artikel/226210:Randers--Hospital-har-faaet-intelligent-seng

Samtidig slipper personalet også for at være 2 personer til mobilisering, som kræves ved en almindelig trykluftsmadras-seng, da vores patient er helt immobil og ikke selv kan hjælpe til. Kæresten kan fx oplæres i, at mobilisere hende, så de bliver mindre afhængige.

Film 2

Enteral feeding pump:

https://www.youtube.com/watch?v=fDDVHgyUt4M

Denne kan hjælpe vores patient med et mere jævnt indtag af mad, så hun undgår at få diarré. Samtidig kan hjemmeplejen/sundhedspersonale sætte pumpen i gang, samtidig med at de udføre andre opgaver - som fx vasketøj. Man kunne evt. også oplære hendes kæreste i denne maskine, så de bliver mindre afhængige af, at der kommer plejepersonale.

Kilder:

Erdmann, L. W. (Red.) Sundhedsinformatik i klinisk praksis. 1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, side 73-93 (21)

Schou, L. Fra indlagt til udlagt – telemedicinsk behandling og pleje i eget hjem af kronisk syge patienter med akut forværring. I: Fredskild, T.U. (red). Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 2013, 1. udgave, 1. oplag. Gads Forlag. s. 193-204 (12)

_____________________________________________________________________

Tværfagligt samarbejde

Sygeplejerskestuderende: Henriette, Hani, Karina og Louise

Modul 10 pædagogstuderende: Morten, Simone W og Melissa

Kritikfasen

Vi starter dagen med at finde et lokale. Vi præsentere kort hinandens erfaringer/klinik/praktiksteder. Derefter får vi kort talt om hvordan vi ønsker at fremlægge igennem et æstetisk udtryk - specifikt fremlæggelse gennem et skuespil. vi ønsker at inddrage vores medhørere, lave en debat hvor vi som gruppe har styringen. Melissa starter med at lave et mindmap (simplemind+), som vi bruger til at indsnævre os og lave en problemstilling -fokusområde .

Indhold og rækkefølge på fremlæggelse

1. Præsentation
1. Gruppe - vi er gruppe 2 ⇒ Melissa Præsentere
2. Tema: individet i centrum
3. Agenda (skuespil og dilemma, hvor publikum inddrages)
4. Vi præsentere os selv og hvem vi er i skuespillet.
2. Skuespil
1. Manuskript:
2. Rollefordeling
1. Karl Borger/Patient m.m.: Morten
2. Pædagog 1 Birthe: Louise
3. Pædagog 2 Poul: Henriette
4. Sygeplejersken Anette: Simone W
5. Læge Christian Mikkelsen Skotvig (Bornholmer): Melissa
6. Baggrundsfortæller: Karina
7. Fortæller/ordstyrer: Hani

Baggrundsfortæller (Karina):

Vi har en mandlig borger på 44 år, som bliver hasteindlagt grundet fald ud af stålift. I følge bekendtgørelsen af Sundhedsloven kapitel 9, § 40 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), samt forvaltningsloven kapitel 8, § 27, har vi valgt at benævne borgeren Karl, for at værne om hans anonymitet. Karl har en cerebral parese og bor på et bosted i en større by. En cerebral parese er spastisk lammelse, som kommer til udtryk ved at Karl ikke kan stå selv uden støtte. Der bliver tilkaldt en ambulance da Karl slår hovedet så voldsomt at det bløder meget kraftigt, og blødningen ikke kan stoppes. Karl bliver indlagt på akutafdelingen som patient.

Regler for publikum under skuespillet:

Når der kommer en planche skal publikum agere verbalt og nonverbalt under skuespillet  bogstavelig talt.

Hani Scene 1

Foregår i Karls egen lejlighed ved forflytning fra seng til stol. Tilstede er to pædagoger og Karl.

Karl: Morten

pædagog 1 Birthe: Louise

pædagog 2 Poul: Henriette

• Birthe: Godmorgen Karl
• Karl: Nej
• Poul: Godmorgen Karl
• Karl: NEJ
• Poul: Har du sovet godt Karl
• Karl: NEJ!!!!
• Birthe: Vi kommer for at hjælpe dig over i lænestolen så du kan få morgenmad . . .
• Karl: JA - nånå…

Hani: Poul og Birthe snakker sammen og hjælper Karl med og blive mobiliseret. Karl kommer op og sidde på sengekanten…… og under forflytningen falder Karl.

Karina: viser planche nr. 1 ⇒ GISP

• Poul: Birthe Birthe karl falder- så gør dog noget Birthe!
• Birthe: Poul - Poul karl han bløder fra hovedet. Rigtig slemt!

Hani: Karls blødning kan ikke stoppes, Karl går i chok og bliver bevidstløs. Der bliver tilkaldt en ambulance og Karl bliver kørt på akutafdelingen med udrykning.

Karina: vis planche nr. 2 ⇒ BAABUU x 2 (ambulancesirene)

Hani Scene 2

- Karl er nu kommet på sygehuset - akutafdelingen. Karl er kommet til bevidsthed i ambulancen, og blødningen er blevet stoppet. Til stede er to pædagoger, Karl og  en akutsygeplejerske. Akutsygeplejersken Anette tager imod Karl.

Karl: Morten

pædagog 1 Birthe: Louise

pædagog 2 Poul: Henriette

Sygeplejersken Anette: Simone W

Læge Christian Mikkelsen Skotvig (Bornholmer): Melissa

Nurse/ Annette:

(præsentere sig først til pædagogerne og til sidst til Karl)  

- Hej Jeg hedder Annette, og  jeg er den akutsygeplejerske som skal varetage plejen for Karl.  Lægen han er på vej.

(Kigger på Poul og Birthe og spørger) Kan i fortæller mig hvad det er for en patient vi står med og hvad der er sket.

Poul: Vi skulle forflytte karl fra siddende til stående, og under forflytningen falder Karl uheldigt og slår hovedet ind i radiatoren.

Anette: Hvordan kan det lade sig gøre - skal i ikke tage lidt bedre vare på jeres patient.

Karina vis planche nr.3 : UHHHH (#snap #sagdehundet?)

Birthe: Borger- Karl bor på et bosted og er borger. Har du læst op på din borger inden du kom ind på stuen?

Karina vis planche nr.4: WOOW (#comeback)

Hani - lægen kommer nu ind på stuen og præsentere sig kun for akutsygeplejersken annette.

Christian Mikkelsen SKotvig: Goddag

Anette: goddag Hr. Skotvig, dette her er Karl, blødningen er stoppet men det ser ud til at han skal syes.

Christian: Vi skal lige have ro på stuen.

Annette: i bliver nødt til at forlade stuen så lægen kan få arbejdsro.

Birthe: Jamen Karl kan da ikke snakke for sig selv.

Poul: i kender ham slet ikke - tror i ikke at i får brug for os.

Christian: vi skal lige have lavet en anamnese og lavet en POP samt handlingsplan i ro.

Annette: Selvfølgelig - i bliver nødt til at gå ud nu, I kan vente i venteværelset for enden af gangen.

Karina vis planche nr. 4 : KLAP

Karina vis planche nr. 5 : Højere

3. Dilemma

Vi stopper skuespillet her og går nu videre til sidste del af vores Agenda, som er de dilemmaer der opstår mellem de to professioner; sygeplejerskerne og pædagogerne.

Vi har to ordstyrere - Hani og Morten - som vil føre jer igennem vores opstillede Dilemmaer.

I (publikum) kommer i centrum, jeres tanker, hvordan vil i have gjort det anderledes osv.

Reglerne er at i skal forholde jer kritisk og inden for vores tema som er  individet i centrum.

1. Hvordan oplever i at individet ikke er i centrum?
2. Hvordan skal pædagogerne forholde sig til mødet med sygeplejersken?
3. Hvordan skal sygeplejerskerne forholde sig til mødet med pædagogerne?
4. Vidste i der er forskellige regler i forhold til forflytninger - reglerne er ikke  ens for pædagoger og for sygeplejersker.

Oplæg fra gruppe 1

Tema: Fordomme for hinandens profession

Fordomme for hinandens professioner - videooptagelser og udsagn heraf

“ Sygeplejerskerne vil ikke arbejde sammen med andre. Men hvis det er lægerne så vil de gerne”

“sygeplejerskerne duer kun til én ting- omsorg til mænd. Det er for dårligt at de går i bukser, i gamle dage kom de i kjoler. De skal bare drage omsorg, nus og hygge”

“Sygeplejerskerne overdrager al det primære pleje over til SOSU”

“hierarkisk orden. De er hyggelige og totalt presset. De bløde værdier- de hjælper mennesker igennem nogle af de sværeste situationer. Men lige nu er der kun fokus på bundlinjen frem for de bløde værdier”

“ der bliver brugt for meget energi på dokumentation. En tabt pille skal dokumenteres og det kan hurtigt tage ti min.”

fordomme om pædagoger

“lønarbejdere der går op i rettigheder om mødetider. Tendens til brok frem for handling. Men mange pædagoger vil meget gerne gøre en forskel”.

“Pædagoger taler til børn i børnehøjde med børnesprog. De udfordrer ikke børnene til at lære mere. Pædagogerne lære ikke børnene så meget som hvis pæd turde lære og vide mere og udfordre børnene”.

“Pædagoger er ofte mennesker der ikke har mødt sig selv. Derfor vil de gerne være noget for andre”.

“Der er en følelse af at vi i dag er blevet handlingslammet. For at bidrage med en ordentlig pædagogisk faglighed, så er det vigtigt at fundamentet er holdbart, dvs. at pæd ikke bør være bange for at gøre deres arbejde korrekt ift at miste deres job grundet bureaukrati”.

Fakta

• Hver 6. sygeplejerske føler sig stresset
• Sygeplejerske bruger for meget tid på at dokumentere og ikke være hos patienten. Man bruger ofte 1 ½ time på dokumentation pr. vagt - ifølge forskningsundersøgelser.

Forskellig forståelser af begreber

• Livskvalitet - sygeplejersken og pædagogen ser forskelligt og forstår begrebet forskelligt. Sygeplejerske har fokus på det fysiske og pædagoger har fokus på det sociale.

Forskellige arbejdsprocesser

• model for praktisk færdighedsudøvelse m.m. alle metoderne er meget struktureret.
• Handleplaner for pædagogerne kan udføreres meget individuelt og forskelligt fra institution til institution.  Nogle praktiksteder har heller metoder.Pædagogerne bruger de 6 læreplanstema og handleplaner.

Oplæg fra gruppe 3

Tema: Samfundsforståelse

Samfundet indvirkning på sygeplejer som profession

• Accelererede patientforløb
• Information er et nøgleelement
• kommunikation besværliggøres
• individet skal være i centrum

Ressourcemangel er en central problemstilling

• Mangel på sundhedsfagligt personale i primærsektoren
• Mangel på kompetencer hos ikke-fagligt sundhedspersonale

Samfundet i forhold til pædagogik

Tidlig læring er en misforståelse, børnene får mangel på sociale relationer. Ved tidligere læring  og højere uddannelse, mangler børnene så noget af det som også er vigtigt er fx:

• motorik
• fantasi
• krop og bevægelse

Skolereformen gør at børnene er længere tid i skole hver dag. Børnene bliver mindre og mindre mobiliseret (får bevæget kroppen). Hvad er målbart - hvad får børnene ud af at blive testet mere og lære mere, set i forhold til noget mindre målbart fx. sociale relationer

Børnene burde have mere fokus på bedre trivsel og livskvalitet, så de får lov til at være børn.

Sygeplejersken har mere fokus på det fysiske helbred og pædagogerne har mere fokus på det mentale (sagt af en pædagogstuderende - og dermed gruppe 3).

Manglende ressourcer

• der er ikke nok personale til antallet af børn.
• fx. kan børnenes mål ikke indfries da der er manglende personale.
• Forældrene klager over at deres børn har stress pga. de lange skoledage.
• Det er svært til at leve op til politikernes krav, når ressourcerne ikke er der samt at forældrene klager over at børnene har stress.
• Tværprofessionelt samarbejde kunne ? (Jeg kan ikke huske hvad han sagde)

Utopifasen og virkelighedsfasen

Regler for utopifasen:

- Alt kan lade sig gøre.

- Der er forbud mod verbale indvendinger mod hinandens positive vinkel.

Regler for virkelighedsfasen:
- Realisme
- Vi tager ideen fra utopifasen og gør den realistisk.

Notater til utopisk fase - fremlæggelser

Feedback metoderne:

- feed up: Hvor skal vi hen?

- feed back: Hvor er vi i processen?

- feed forward: Hvad er næste skridt?

Gruppe 1:

Efteruddannelse i tværprofessionelt samarbejde:

Efteruddannelse for sygeplejersker

Relevant pædagogik

• anerkende
• relationsarbejde
• kommunikation

Hvordan implementerer man pædagogik i sygeplejen? fx vises behandlingen af børn på en dukke, og derefter på dem selv. Ved ældre at man anerkender personen, og sætter sig ind i, hvorfor personen agerer og opfører sig, som personen gør. Få skabt relation til patienterne, så pt føler sig trygge, og samtidig anerkender, at det er ok at bruge pædagogik i sygeplejen. At kommunikere med pt, for at opnå en god oplevelse, samt god relation til pt.

Efteruddannelse for pædagoger

• medicinkursus
• større faglig viden om sundhed
• obligatorisk efteruddannelse

Medicinhåndtering mangelfuldt, men vil gerne have baggrundsviden inden for medicinen samt ergonomi. at sørge for, at det bliver implementeret i undervisningen.

Mere viden om kroppen og sundhed. Noget kan tyde på, at nakkeproblemer skyldes leg med ipad osv. at kunne undervise børnene i vigtigheden af bevægelse samt motorik.

Gruppe 2:

Ligestilling og arbejdsmiljø:

Ingen fordomme for andres professioner, som gruppen ser som vigtig. ligestilling i kønnene, fx hvilke fag er for kvinder og hvilke er for mænd. der bør ses med lige øjne på hinandens professioner. der skal være samme muligheder, om man er på hospitalet, i institution eller i hjemmet. Lige løn til det uddannede personale. Det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Ofte er det mændene der får mere i løn, måske pga. forhandlinger.

Hani og Henriette har lavet en planche sammen med 4 pædagogstuderende, som går på virkelighedsfasen.

Gruppe 3:

Nye arbejdsstrukturer/platforme:

Gruppen har lavet sin egen platform, hvor alle kan skrive i. En del af denne platform er låst, da det er her, som de dokumenter, der skal beskyttes, lægger i.

Gruppe 4:

Tværfagligt samarbejde om handleplaner:

Vil opbygge et samarbejde mellem alle professioner (fys-ergo-pæd-sundhedsplejerske) = tværfaglig opgaveproces. Problemerne stilles op i POP.

Model: observationer → POP → mål → evaluering.

• Pædagogerne springer mellem disse områder.
• Sygeplejerskerne tager dem i rækkefølge.

modul 10 pædagogstuderende; Simon, Mathias og Morten

Modul 5 sygeplejerskestuderende; Karina og Louise

1. Agenda

1. Tværfagligt samarbejde på sygehuset
2. Tværfagligt samarbejde i eget hjem
3. Perspektivering i utopiverdenen
2. Tværfagligt samarbejde på sygehuset
3. Tværfagligt samarbejde i eget hjem
4. Perspektivering i utopiverdenen

Case:

Denne case omhandler en 4-årig pige, Birthe, der skal inkluderes i en almindelig børnehave. Hun har førhen gået i en specialbørnehave grundet  fysisk funktionsnedsættelse, som primært er i benene. Hun har derudover stomi, som hun får hjælp at få skiftet og renset af personalet.
Vi er blevet enige om at lave en planche med vores fremtidige institution i vores utopia. Som baggrundsbillede vil vi have vores institution med både legeplads, sundhedshuset, sikker legeplads m.m. På planchen vil der fremstilles vores fælles hjemmelavede tværfaglige arbejdsproces, som vi kalder TAP. TAP står for TværfagligArbejdsProces. Den indeholder 4 felter:

1. Observationer af fysisk, psykisk og socialt

2. POP - problemorienteret plan, som indeholder problem, årsag og symptomer. ud fra det opstille næste cirkel.

3. MÅL - som indeholder delmål også. (Det kan omhandle vores 4-årige fysisk hæmmede pige, eller fx en dreng som skal lære om sin sygdom - diabetes). Dette leder til sidste punkt

4. Evaluering.
TAP kan foregå både cirkulært og på kryds og tværs. Så den tager udgangspunkt i individet det omhandler men også det tværfaglige personale.

Mindmap som metode til at finde frem til vores Utopidrømme scenarie om tværfagligt samarbejde