Tema 2

Tema 2: Patienters livsopfattelse og levekår. Herunder netværk, familie eller grupper af mennesker. 

Varighed 2 uger.

Problemstilling

Patienters livsopfattelse og levekår. Herunder netværk, familie eller grupper af mennesker.

Ville VTV kuffert kunne have forebygget vores patients apopleksi tilfælde?  - ifølge patofysiologien er arytmier og hypertension de største årsager til apoplexia cerebri. Måske ville en forebyggende kuffert kunne indeholde et elektronisk blodtryksapparat med BT måling og puls måling, samt patienten ville selv kunne tage sin egen temperatur. En VTV-kuffert ville fungere som sygeplejerskens forlængede arm - og måske ville sygeplejersken tage respirationsfrekvensen og observere om patienten var habituel. På den måde ville man kunne måle en toks (tidlig opsporing af kritisk sygdom), en gang om ugen, på samme tidspunkt. Patienten vil få større indsigt i symptomer, empowerment og compliance.

Vil en logopæd hjælpe med at styrke forståelsen og kommunikationen mellem patient og sygeplejerske, og for patienten selv?

Hvordan skal man handle når en patient ikke kan give informeret samtykke?

Hvordan skal man forholde sig til det når informeret samtykk ikke kan gives varigt?

Hvordan kan man vide om OAS finder sted, når patienten er globalt ramt af Afasi?

_________________________________________________________

Sundhedsinformatik

Lektion 5-6

Tema: Velfærdsteknologi, Telemedicin og Sygepleje

Velfærdsteknologi

-       Begreb / definition: Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse for teknologier og intelligente kommunikationsløsninger til velfærdsfremmende formål, der benyttes af borgere med særlige behov. Velfærdsteknologi kan anvendes i forbindelse med ydelser som pleje, omsorg, praktisk hjælp til ADL-aktiviteter, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelse, specialundervisning og beskæftigelse.

-       Velfærdsteknologi er ikke afgrænset til en bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer (sundheds- social-, undervisnings- og uddannelsessektoren.

·         Telemedicin

-       Sundhedsstyrelsen - ‘At en sundhedsperson med brug af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager en specialist, som ikke er til stede dér, hvor patienten befinder sig, i diagnostik og behandling’.

Fremtidens sygepleje – Sygepleje 2.0 af Mette Damkjær Syse og Raymond Kolbæk - muligheder og udfordringer for sygeplejen ift. vores patient/borger

Med en stigende velfærdsteknologisk udvikling, patient 2.0., forventes det at patienten interagere i egen pleje og behandling, hvori der opstår nye samarbejdsrelationer og partnerskaber og nye kompetencekrav.

Her møder patienten (med velfærdsteknologien) og sygeplejersken hinanden og de traditionelle roller reageres. Sygeplejersken har behov for at patienten kan beherske velfærdsteknologien eller kan modtage guidning, støtte og vejledning via facilitatoren (sygeplejersken) til at beherske velfærdsteknologien (produktet/mediet. Dette er nødvendigt for via telemedicin og virtuel kontakt kan sygeplejersken ikke fysisk støtte eller ‘tage over’ for patienten.

·         Det kræver i forhold til vores patient at sygeplejersken har kompetencer til at virtuelt støtte og vejlede samt at patienten har mulighed for at forstå - prøve at forstå, følge guidning, og respondere på kommunikationen mellem begge parter.

·         Vores patient vil i nuværende situation ikke være i stand til at kunne varetage en telemedicinsk kuffert både pga. det fysiske og det psykiske (hemiparese og afasi).

·         Vi talte om i gruppen at telemedicin i stedet ville kunne bruges i vores patients tilfælde, ift. forebyggelse af en blodprop i hjernen. Ifølge patologien skyldes det ofte hjerterytmeforstyrrelse og hypertension (apoplexia cerebri) og en telemedicin kuffert ville kunne give patienten med hjerterytmeforstyrrelser og hypertension empowerment og compliance. På den måde ville vores patient måske kunne have forstået symptomer, primære-, sekundære- og parakliniske oplysninger og handlet forebyggende derved.

I de kommende år vil sygeplejen sandsynligvis udvikles, og muligvis opstår der nye roller, jo mere patienterne bliver udlagt. Patienten kan blive mere selvledende og sygeplejersken får måske en mere guidende rolle, hvor samarbejdet er essensen.

Vi synes at det er interessant at se på, om en videre udbygning af telemedicin styrker empowerment hos patienterne. Derved bliver sygeplejerskerne i fremtiden nødt til at forholde sig til teknologien, da sygeplejerskens faglighed kan medieres gennem skærmen, og er afhængig af om skærmen kan opfylde behovene for at kunne se og gengive lyd. Derved er/bliver skærmen sygeplejerskens blik og forlængede arm.

Teoretiker ovenstående versus vores case:

Katie Eriksson (Finland) - “Det Lidende Menneske” omhandler bl.a. de lidelser som kan opstå i relationen mellem patient og sygeplejersken - plejelidelse, livslidelse og sygdomslidelse. Næstekærlighed er essentiel hos Eriksson.

Telemedicin kan måske forårsage plejelidelse i form af både manglende pleje og krænkelse. Ved manglende pleje kan det være at (i det at sygeplejersken og patienten mødes over skærmen og sygeplejersken ikke er fysisk i det samme rum) der kan opstå manglende pleje fx ved at patienten bliver angst og ked af det, og har brug for forståelse og trøst gennem fysisk kontakt - og ikke kan få den pleje da plejen er virtuel og man ikke er fysisk i samme rum.  

Det verbale sprog udgør 10% af kommunikation og det non-verbale 90 % ifølge evidensbaseret forskning. Man kan antage at de 10% ikke er nok for at ‘se’ hele patienten, som sygeplejersken - og derved kan man ubevidst komme til at krænke patienten, hvis sygeplejersken måske kigger væk under mødet i skærmen (hvis der fx skal dokumenteres).  

Kilder:

Syse, M.D. Web, 3.0 patient 2.0 => sygepleje 2.0? I: Kallesøe, H. og Petersen, A.K. Teknologi, mennesker, faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. 1. udgave, 1. oplag, 2012, VIASystime. s. 180-198 (18).

Kolbæk, R. Teknologiens nye udfordringer til sygeplejeprofessionen. Gjaller-horn nr. 10, 2010 s. 94-106 (13) Netdokument Tilgået 06.01.16

“Fremtidens hospital” af Kjeld Møller Pedersen - Det Telemedicinske Sygehus

_________________________________________________________

Sundhedsinformatik

Lektion 7-8

Patientforening og blog

Find eksempel på en patientforening/hjemmeside 

www.hjernesagen.dk

Hjemmesiden hjernesagen har felter man kan åbne. Disse er;

Om hjerneskader, forebyggelse, rådgivning, for ramte, for pårørende, butik. Derudover kan man blive medlem af hjernesagen og man kan støtte hjernesagen økonomisk. De sociale medier kan man også finde hjernesagen bl.a. på facebook.

På hjernesagen kan man søge i søgefeltet med ordet afasi. Der er beskrevet både Broca-, Wernicke- og Global afasi samt afasi - genoptræning. Broca giver typisk ekspressive vanskeligheder. Wernicke påvirker den impressive sprogfunktion. Global afasi, er en betegnelse for svær afasi hvor begge centre er ramt. Vores patient/ case tilhøre global afasi.

Afasi-genoptræning består typisk af at en logopæd/talepædagog rådgiver og vejleder patienten og pårørende om hvordan kommunikation bedst kan foregå fremover.

Talepædagogen har til formål at finde frem til hvilke færdigheder der er ramt, og hvilke som er bevaret. Her fra arbejder og tilrettelægger talepædagogen og sundhedspersonalet tilknyttet patienten med afasi behovet for undervisning af patienten. Talepædagogen vurdere også om patienten er klar til at blive undervist eller om der er mulighed for undervisning både på sygehuset og i primærsektoren. Undervisningen tager udgangspunkt i patientens hverdag, interesser og personlighed - så genoptræningen tager udgangspunkt i personen og behandlingen/genoptræningen bliver individualiseret.

I forhold til vores patient afventer vores patient en talepædagog, da hun lige er blevet indlagt - men som vores patient er nu, opfattes hun som værende global ramt.

På hjernesagen kan man yderligere også få information om dysfagi.

Hjernesagen har desuden også en blog som hedder; ”Hovedet på bloggen”.

Herinde kan man alle skrive et indlæg, ved at sende sit indlæg til hjernesagens mail. Man skal skrive sit navn eller et alias, et tema/overskrift og så sit indlæg. Man kan læse temaerne på hjernesagens hjemmeside også og dermed klikke på et link, så man åbner bloggen og evt. det indlæg man finder interessant eller relevant.

Patientsikkerheden og datasikkerhed i relation til patientforeninger og blogs

Integritet; vi skal have det hele menneske med i forhold til deres handlinger og værdier. Sammenhæng mellem hele mennesket har betydning for validiteten af data og oplysninger. Det er vigtigt at data registreres korrekt og der ikke ændres noget som helst.

Tilgængelighed; Lige så snart at de er skrevet, er data gemt. Data skal med det sammen beskyttes. Det er sværere at sikrer sikkerheden når der er øget tilgængelighed. Den styrke kan samtidig være en svaghed.

Sikkerhedseksempler; firewall, kode, boks med spørgsmålet: “har du denne pt aktuelt i din pleje?”, så der er balance mellem at have tilgængelighed og sikkerhed.

Fortrolighed; Man har for eksempelvis brugernavn og kodeord for at sikre fortroligheden. Man skal sørge for at logge sig ud, der hvor man logger sig ind. Ifølge dataloven er vi som brugere ansvarlige for at sikre fortrolighed.

Datasikkerhed og patientsikkerhed i forhold til vores patient

Elektronisk patientjournal - EPJ, er det informations teknologi som bruges i forhold til vores patient. I den dokumenteres data fra sundhedspersoner både læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Journalføringspligt sikrer at hver enkelt sundhedsfagprofessionel person dokumentere indsamlet data og oplysninger i EPJ om patienten.

- Erdmann, L.W. It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. I: Erdmann W. L.(Red.) Sundhedsinformatik i klinisk praksis.  1. udgave, 1. oplag, 2011, Gads Forlag, s. 11-20 (10)

- Bjerke, T. N.,  Kummervold, P. E., Christiansen, E. K., Hjortdahl, P. “It Made Me Feel Connected”—An Exploratory Study on the Use of Mobile SMS in Follow-Up Care for Substance Abusers.  Journal of Addictions Nursing, 2008, Vol.19(4), s.195-200 (6)

_________________________________________________________

Sociologi

Lektion 7-9

Social identitet og relationer

Identitet:

Når man får sin identitet defineret udefra, kan man opleve at blive tillagt egenskaber og måske får en uønsket identitet og ikke kan kende sig selv.

Identitetskrise

Hvis man som person ikke får/har/opnår anderkendelse, kan der opstå en eksistentiel identitetskrise. Identitetskriser kan opstå når man fx:

·         Bliver ældre og ikke længere er selvhjulpen

·         Alvorlig sygdom

·         Er handicappet

I forhold til vores case så opfatter vores 94-årige kvindelige patient ud fra en social identitet. Vi antager at vores patient har fået en identitetskrise da både hendes “I” og “me” er ændret efter apopleksien. Det er selvfølgelig en antagelse men også observationer ud fra vores patients ansigtsudtryk, mimik i nærvær af sundhedspersonalet samt i nærvær af hendes familie.

Netværksanalyse

Spørgsmålstegn til den følelsesmæssige belastning.

1.    Buffer teorien: er de mennesker man er knyttet til en hjælp fungere som en buffer. Fx købe hjælp, lave mad. Her bliver de pårørende/netværket en ressource for patienten. Positiv. Netværk/sociale relationer virker som et værn eller en ressource.

2.    Main Effect: Måske bliver de pårørende eller netværket for bekymrende så de ikke hjælper men i stedet giver en belastning. Negativ. Her er netværket/de sociale relationer en belastning.

⇒ to forskellige måder at arbejde med relationer på.

Rikke Lund og Charlotte J. Nielsson(2013):

Sundhed og Sociale netværk fra Sundhed, Menneske, Samfund

Stigmatisering/strategi

Synlig: (folk med en synlig lidelse: handicap) spændingskontrol → mødet med patienten kan skabe nogle spændinger på tværs pga. Manglende forståelse.

Usynlig: (psykiske lidelser) informationskontrol → personen vælger selv hvem de vil dele deres personlige oplysninger med.

Erving Goffmans Teatermetafor

Goffmann omgives af hans perspektiv  af det menneskelige liv, og mener at vi er alle aktører som både har et front stage og et back stage opførsel.

Fra en tidlig alder bliver vi dygtige aktører/skuespillere og kommer ind og ud af ”roller” med præcision. Goffman mener at alle mennesker er stigmatiseret, men der er forskellige grader af hvor meget mennesker er stigmatiseret.

Vi følger en formel social regler når vi er front stage reciting og skriptører og spiller en roller.

Der eksistere en front stage, et back stage og et off-stage.

Goffman →  metafor - teater - skuespil - rolle → Denne form for en identitetsskabende proces i sammenhæng med interaktioner  kaldes for  Impression management.

Frontage →  man har nogle forventninger til de roller som man er i fx en lærer har et manuskript, og vi har samtidig nogle forventninger til den rolle læreren er i.  Ved front stage er der roller som folk spiller og indeholder regler og sociale normer.

Bagstage → man skifter identitet og det er kun de vigtige personer som får adgang til nogle ting som ikke er offentlig for de andre. Folk som har en relation. Opfører aktøren sig anderledes, når man her ikke er foran et publikum. Der hvor der intet publikum er. Personen kan øve impression management. Det er her hvor individualisten virkelig er sig selv og bliver fri fra rollerne – som personerne påtager sig foran publikum/andre folk.

I sociale interaktioner er vi både på scenen og tilskuer vi observere både og vi bliver observeret.

Magt på mikro og makro niveau

1. Webers Definition: Magt er et eller flere menneskers mulighed for at påtvinge andre en adfærd, og det selv om andre deltagere i det kollektive live skulle gøre modstand.
2. Hernes definition: en persons kontrol over udfaldet af værdifulde hændelser.

Michel Foucault

Afmagt og modmagt

En person kan også vise tegn på oplevelse af afmagt. Afmagt er reduceret handlefrihed. Personen kan mangle ressourcer, muligheder og midler til at realisere egne interesser eller selv finde en udvej.

En person kan også vise tegn på oplevelse af modmagt i form af protest strategier

Eksempel kan være den person som har filmet mødet med sundhedsvæsenet og ventetiden. Hvor man kan bruge medier som modmagtsmiddel/metode.

Kollektivisering og allianceopbygning bruges til at gruppere sig og samle flere af samme holdning.

Tilbagetrækning.

At være konkret og forberedt.

Det er svært ved vores patient hvis man prøver at give hende magten tilbage, for det kan være svært at tyde og/eller være sikker på om vores patient forstår hvis man prøver at give hende magten tilbage/ eller medinddrage hende. Måden vi som sygeplejersker kan anderkende hende eller vide om hun viser afmagt, modmagt eller modtager magten er ved at se vores patients nonverbale sprog og høre de lyde som hun laver. Vores patient laver klynkelyde ved mobilisering og ansigtet trækker sig sammen under forflytning. Når man får øjenkontakt med patienten så virker øjnene triste og blanke. Selvom man gerne vil vores patient det godt så kan det være rigtig svært at hjælpe hende og give hende magten tilbage.

Kilder:

Ingstad K. (2014): Identitet og rolle. I Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo. Gyldendal Norsk Forlag; s.124-149

Ingstad K. (2014): Makt, avmakt og motmakt. Sosiologi i sykepleie og helsearbeid. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag s. 150-179

Lund, Rikke og Charlotte Juul Nilsson (2013): Sundhed og sociale netværk. I Grit Niklasson: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. S. 271 – 293

_________________________________________________________

Sociologi 

Lektion 10-12

Stigmatisering

Stigma: Synligt og påført tegn på degraderet status, som placerer bæreren i en mere eller mindre ringeagtet kategori af mennesker, stereotypisering og diskrimination.

Varianter af stigma:

• Kropslig stigma (Abominations of the body)
• Karaktermæssig stigma (Blemishes of individuel character)
• Slægtsmæssige stigma (Tribal stigma)

Stigmatiseringer ligger som regel på makro-niveau.

Social identitet:

• Er individets tilhørsforhold til sociale kategorier i kraft af bestemte egenskaber eller karakteristika
• Man vurderer personens fremtræden og skelner mellem:

• Den tilsyneladende sociale identitet:

Er den kategori, man ved første øjekast ville placere personen i

• Den faktiske sociale identitet:

Den kategori, personen selv placerer sig i.

Stigma er:

• Forskellen mellem den tilsyneladende identitet og den faktiske identitet.
• Stigma er den samfundsmæssige reaktion, der ødelægger normale identiteter
• Vores identitet i mødet med andre er således altid i fare.
• Vi er alle potentielt stigmatiserede

Jeg-identitet:

Er den enkeltes subjektive oplevelse af sin egen situation og sin personlige kontinuitet

Jeg-identitet handler om den stigmatiseredes egen oplevelse af sit stigma og den måde, som denne oplevelse håndteres på.

At lære at leve sig ind i det normale samfunds måde at betragte stigma og stigmatiserede personer på:

Denne indlæring følger følgende faser:

1. Tilegnelsen af de normales synspunkter
2. Og en erkendelse af, at man er diskvalificeret.
3. At håndtere den måde hvorpå andre behandler den slags menneske

Hvem rammer stigmatiseringen?

Primær stigmatisering: Oplevelser og bæres af den stigmatiserede selv i form af skam, skyld, selvforagt, mindreværd, depression, ensomhed mv.

Sekundær stigmatisering: Opleves og bæres af de pårørende i form af skyld, byrder, oplevelsen af utilstrækkelighed, afmægtighed og selvbebrejdelse

Understøttes af dårlige vilkår for at yde omsorg for egne syge pårørende herunder økonomisk støtte.

Kilder:

Jacobsen, Michael Hviid og Søren Jacobsen (2010): Erving Goffmann. I Tanggaard Andersen, Pernille (2010): Sundhedssociologi – en grundbog. Hans Reitzels Forlag. s. 137 – 159 (indscannet)

Jacobsen, Michael Hviid og Søren Jacobsen (2013): Stigmatisering i sundhedsvæsnet. I: Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. s. 211-230

_________________________________________________________

Jura

Lektion 10 - 12

Sundhedsloven - Patienters retsstilling

Sundhedsloven (den rettighed borgerne har - men hjælper også sundhedspersonalet til at navigere denne verden) ⇒ omhandler aktindsigt, med inddragelse.

Kapitel 5: Patienters medinddragelse i beslutninger

 - Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke

 - Øjeblikkeligt behandlingsbehov

 - Patientens inddragelse

 - Sundhedspersonens ansvar

Kapitel 6: Selvbestemmelse i særlige tilfælde

 - Afvisning af at modtage blod

 - Behandling af uafvendeligt døende

 - Livstestamente

Kapitel 9: Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

 - Patientens krav på sundhedspersoners tavshed

 - Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

 - Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

Antonowsky har oplevelse af sammenhænge - håndterbarhed (sygeplejersken kan delagtiggøre patienten), begribelighed (sygeplejersken kan prøve at forudsige pt’s handlinger) - meningsfuldhed (sygeplejersken kan tværfagligt snakke om patientens overskud / belastningsniveau)⇒ disse tre giver en oplevelse af sammenhæng.

I løbet af barndom og ungdom etableres forståelsen af sammenhængende. Men vi kan styrke læringen af forståelsen af sammenhængene.

Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke

§18 For en patient der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling

Stk. 3 ved mindre indgriben kan sundhedspersonen selv udføre mindre indgreb uden at involvere en anden sundhedsperson.

Stk. 4 Skønner sundhedspersonen at de nærmeste pårørende på en måde, der vil skade patienten eller behandlingens resultatet kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen såfremt sundhedsstyrelsen giver sin beslutning hertil.

Øjeblikkeligt behandlingsbehov

§19 Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for at få sigt at forbedre patientens chancer for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat.

§20 En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages om hvorfor sundhedspersonalet gør som man gør.

Behandling af uafvendeligt døende

§25 En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

Stk. 2. såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26 stk. 3

Stk 3. en uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Begreber

• Terminal - der er ingen curativ behandling - men man kan behandle palliativt.
• Moribond - uregelmæssige perioder af apnø - som kaldes; Cheyne - stokes respiration. kroppen/kredsløbet lukker ned. bevidsthedssløret. Blodet begynder at sive ud i/af? karrene, som sætter sig der hvor der er kontakt med seng/underlag - hvilket skaber livores (pletter).

Sundhedsloven Kapitel 8

Aktindsigt

§ 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i private praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.

§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Patientens krav på sundhedspersoners tavshed

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelse af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten.

Bekendtgørelse af Lov om social service har til formål at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser. Senest med initiativer som ‘Hjemmetræning.

kap. 16 - personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamente

Lov om social service magtanvendelser

Enhver indgriben i menneskers selvbestemmelse skal være baseret på juridiske regler for at undgå overgreb. I det kommunale sundhedsvæsenet kan der være borgere, der er varigt ude af stand til at give samtykke. Dette kan i nogle tilfælde resulter i at der må anvendes magt for at få gennemført fx personlig hygiejne eller at man må hindre borgeren i at forlade sin bolig.

Begrænse magtanvendelse eller finde alternativer. Det må ikke erstatte socialpædagogiske bistand!

§ 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Tilladelse til magtanvendelse gives efter en grundig sagsbehandling på myndighedsniveau, enten af kommunalbestyrelsen eller af de sociale nævn.

Anvendelse af magt skal altid stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og skal kun anvendes undtagelsesvis i særlige situationer, hvor omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand ikke er tilstrækkeligt.

⇒ registrering af indgrebet skal ske straks og senest dagen efter, at indgrebet har fundet sted.

Kilder:

På databasen PPP – Praktiske Procedure i Sygepleje (Version 11.0) læses følgende afsnit:

- Sundhedsrettens regler

 - Rapporteringspligt

- Tvang- og magtanvendelse

- Informeret samtykke

_________________________________________________________

Folkesundhed

Lektion 15-18

Grunden til at det er relevant at se på sundhedsinformation i forhold til mænd, er fordi vores cases kæreste er mand. Sygeplejersker tager både imod information fra kæresten samt rådgiver ham i forhold til patienten og den kroniske sygdom.

PowerPoint fra fremlæggelsen på timen

_________________________________________________________

Folkesundhed

lektion 15-18

Mænd - Sundhed og Sygdom

Forsker: Lad mændene i fred af Simon Sjørup Simonsen (Sundhedsforsker)

“Ronkedor - fænomenet”

• Trækker sig tilbage fra flokken
• Ønsker ikke at udstille sig selv som “svage”

(Ronkedor, gammel hanelefant, som lever isoleret fra flokken.)

Mænd vs. kvinder

• Kvinder har en større iver efter at komme i kontakt med venner, familie osv. ved sygdom, hvorimod mænd har tendens til at isolere sig og trække sig tilbage.
• Mænd vil ikke sygeliggøres eller identificeres med deres sygdom i forhold til kvinder.

Hvad er middellevetid?

Det gennemsnitlige antal år vi som mennesker potentielt lever i, hvis vi antager at dødeligheden fortsætter med at være, som den er gældende nu.

Middellevetids tallet angiver det gennemsnitlige antal år, som vi som mennesker kan forvente at leve fra nyfødt, under forudsætningen af at køn, alderstrin fortsætter som nu.

En række forhold påvirker middellevetiden for antallet af år vi lever. De påvirker dermed middellevetiden.

• KRAM(S) faktorer
• Trafiksikkerhed (de sidste 60 år er 63.000 døde i trafikken, samme antal som antallet af indbyggere i Køge).
• Nye behandlingsmuligheder
• 
  

Middellevetiden er lavere hos mænd end hos kvinder. Mænd rammes oftere af en for tidlig død.

• Mænd fra ca. 16 år -  40 år har to- til tre gange så høj mortalitet som kvinder i samme alder.

• 0-39 år dobbelt så stor dødelighed af hjertesygdomme som kvinder.

Udfordring i kommunikation med mænd:

• Har mere “risk taking” og farligt arbejde
• Reagere senere på sygdomssymptomer
• Går mindre til praktiserende læge
• Under forbrugere af forebyggende tiltag
• Dårligere pasning af medicinsk behandling
• Sundhed er eget ansvar - egen sag
• Tager ikke sorger på forskud - optimistiske
• Vil ikke have moraliseren og formaninger

Kommunikation ift. vores case og den mandlige patient

Transaktionsanalyse

Eltern: forældre

Erwachsen: voksen

Kind: barn

muligheder for kommunikation:

1. forældre til barn
2. barn til forældre
3. voksen til voksen

a.                         Det menes at man også kan kommunikere ved at tale

i.                             forældre til forældre

ii.                             barn til barn

Transaktionsanalyse i forhold til vores case

Sundhedspersonalet prøver at medinddrage patienten ved at have baggrundsviden fra EPJ, kollegaer, pårørende om patientens livshistorie og egne observationer af nonverbalt sprog, mimik og lyde. Vores patient klynke og laver ked-af-det grimasser under for flytninger. Vi forsøger med vores case at have øjenkontakt, være i sammen niveau som vores patients øjne og altid tale voksen til voksen.

De pårørende til vores case/patient særligt vores patients kæreste taler til hende som forældre til barn. Det kommer til udtryk ved at han slet ikke føre en samtale med sin kæreste, men laver babylyde til hende og aer hende på kinden, som man ofte gør ved en nyfødt barn. Kæresten mener det godt, men det fratager patients Empowerment og identitet.

Transaktionsanalyse i forhold til den mandlige patient

I forhold til vores patient og kommunikation med mænd, er det vigtigt som sygeplejerske at holde sig til fakta om sygdommen i samtalen med den mandlige patient. Fortælle patienten og guide patienten i egen sygdom og derved afvente at den mandlige patient selv tager initiativ til at stille spørgsmål. Gennem ovenstående kan man forsøge at forebygge kronisk sygdom hos den mandlige patient, og samtidig skabe empowerment og større compliance hos den mandlige patient i forhold til sundhed og sygdom.

Kilder:

Madsen, Svend Aage (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur. s. 13 – 30, s. 93 - 122

_________________________________________________________

Organisation og Ledelse

Lektion 3-4

Definition på patientforløb:

Patientperspektivet

”summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse” (Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, 2003)

Organisatorisk perspektiv

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste krav til tidspunkter og indhold, og som i udgangspunktet følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling.

Forløbsprogram: til de kronisk syge patienter, som forventes at være en lineær proces. Samarbejde mellem enheder og sektorer giver sammenhæng.

Patientforløbet opstillet som en lineær forløb.

Baggrund for problemstillingerne ved sammenhængende patientforløb

• Patient i centrum i sundhedsvæsenet
• Øget specialisering og standardisering → man ser ikke hele mennesket, men kun den syge del af kroppen.
• Demografisk udfordring
• Pres på ressourcer
• Sammenhængende forløb og overgange
• Ny patientrolle: patienten skal inddrages

Aron Antonovsky 

Salutogenetisk tankegang modsat patogenetisk

• Man er optaget af hvad der skaber sundhed og hvordan man oplever sundhed.  
• Han har skrevet en bog kaldet “Helbredets mysterium”

• OAS - Oplevelse af sammenhæng

• Meningsfuldhed: at det giver mening for den enkelte, noget motiverende i livet som man lever for. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed
• Begribelighed: det giver mening og man kan forstå det. Oplevelse af forudsigelighed lægger grund til begribelighed.
• Håndterbarhed: at man har en grundlæggende tro på at man kan håndtere en bestemt situation eller man har et netværk der kan støtte. Den rette belastningsbalance lægger grund til håndterbarhed.

Vores case: Vores patient er puttet ind i et patientforløb, men da vi ikke kan spørge ind til, hvordan hun oplever det grundet hendes afasi, er det svært at vide, om hun oplever forløbet positivt eller negativt. Vi kan spørge ind til de pårørende, om hvordan de oplever patientens forløb og hvad der kan gøres bedre, for at Pt måske føler en oplevelse af sammenhæng.

Kilder:

Eilsø Munksgaard M.. (2015) Ledelse af sammenhængende patientforløb. I: Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Annette Rosenkilde Jensen, Inge Maire Jaillet & Marianne Eilsø Munksgaard (red.). 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (side 133-142)