D. 31. marts 2016 - tema 3 - af Karina og Henriette

I dag har vi haft sociologi. Vi startede med at spille kort, hvor holdene havde forskellige spilleregler. Nogle blev underlagt andres regler og normer.
Herefter havde vi undervisning om det kulturelle interview. Vi snakkede om Iben Jensens FIX-punkter, og hvordan man møder brændpunkter i samtaler.
Det kulturelle interview består af:
1. Patientens kulturelle identitet.
2. Patientens forklaringsmodeller på sygdom.
3. Patientens sociale miljø og funktion.
4. Relationen mellem patient og behandler.
5. Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger.
Vi kiggede på hvilke spørgsmål man kan stille ved det kulturelle interview - hvordan man kan bruge disse spørgsmål til en spørgeteknisk guide.
Vi sluttede af med at kigge på en lille guideline kaldet L.E.A.R.N.
Se noter under tema 3, sociologi.

D. 30. marts 2016 - tema 3 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft sociologi med Susanne. Vi er opstartet tema 3 med en snak om kultur.
Vi har snakket om en statisk og dynamisk tilgang til kultur. Herudover er der desuden forskellige centrale begreber som etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion og socialisering.
Vi har snakket om Habermas og det komplekse samfund. Hvordan systemer og livsverdenen adskiller sig fra hinanden, og hvordan livsverdenen kan blive påvirket af systemet.
Vi har kigget på Leiningers teori. Hun snakker om diversity og universality, samt emic og ethic. Herunder har vi kigget på hendes Sunrice model.
Vi har til sidst kigget på teoretikeren Campinha-Bacote. Hun har lavet en "vulkan" teori om kulturel kompetence, som bruges i sygeplejen. Se noter fra undervisningen under tema 3.

17. marts 2016 - tema 2 - af Karina og Henriette

Vi har i dag haft sociologi (lek. 10-12) med Susanne.
Vi har snakket om stigmatisering og stigma generelt, herunder hvilke varianter vi møder af stigma. Stigmatisering ligger som regel på makro-niveau.
Vi har kigget på personers sociale identitet, og hvordan der findes den tilsyneladende sociale identitet, samt den faktiske sociale identitet. Jeg'et har en identitet, og skal lære at leve med sig selv i det normale samfund. Denne indlæring sker gennem 3 faser, som er tilegnelsen, erkendelsen og håndterbarheden.
Hvem rammer stigmatiseringen? Vi har kigget på primær og sekundlr stigmatisering.
Vi har derudover været omkring Beckers stemplingsproces med de 3 faser: tilblivelse, påføring og afvigelsen. Vi har også kigget på Beckers afvigerkarriere - hvor det er smertefuldt at komme til subkulturen, og svært at komme tilbage til normalen. Vi er kommet omkring miskrediteringsprocesser, og hvordan vi håndterer det. Vi har snakket om krænkelse af patienter og tilpasningsformer.

D. 16. marts 2016 - tema 2 - af Hani og Henriette

I dag har vi haft organisation og ledelse (lek. 3-4) med Gitte.

Vi har kigget på, hvad der forstås ved et sammenhængende patientforløb ud fra patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Der kan være flere årsager til problemer, som medfører, at patienterne ikke føler sig i centrum. Patienterne og borgerne får nye roller, når de bliver "sat ind" i et forløbsprogram. I et forløbsprogram er det ofte kommunikationen, som fejler. Fejl i kommunikationen kan lede til en kritisk episode, som aller helst skal indberettes som utilsigtethændelse. Patienterne oplever det heller ikke som et forløb, men som episoder - denne overvejelse skal man have med, når man vil spørge patienter ind til deres forløb. Patienterne har en forskellig række mestringsstrategier.
Vi har desuden snakket om teoretikeren Aron Antonovsky, som har en salutogenetisk tankegang. Han siger, at patienter føler en oplevelse af sammenhæng (OAS), når de oplever meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

D. 14. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft folkesundhed.

Annette startede med at lave et lille oplæg om ronkedorfænomenet, middellevetid, folkesygdomme, KRAM og mænd, kommunikation og mænd, samt de to køns utilfredshed med hospitalsophold.
Herefter har vi arbejdet med forskellige emner i grupper, som skulle fremlægges til sidst på dagen.
I vores oplæg har vi beskæftiget os med sundhedsinformation til mænd og hvordan den skal formidles til mændende. Desuden kom vi ind på, hvad en kvindelig sygeplejerske skal være opmærksom på i sin kommunikation til en mandlig patient. Vi sluttede af med at snakke om, hvordan vi kommunikere med vores case, som er en kvinde, samt hvordan vi vil kommunikere om sundhedsinformation til det mandlige køn.
I de oplæg, som vi hørte, var om mænds middellevetid, livsstil, sundhed og sygdom samt reaktionsmønstre. Den sidste gruppe fremlagde om manden som patient.

(Slides fra vores PowerPoint præsentation er at finde under tema 2)

D. 11. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Karina, Louise og Henriette

Vi har i dag haft undervisning i sociologi og jura.

I sociologi har vi snakket om sociale identiteter og relationer. Vi har snakket om forskellige identiteter som den personlige og den sociale identitet. Herefter har vi snakket om social rolleteori ud fra Olav Gjarsø's teori. Vi har kigget på, hvordan man kan kortlægge menneskers sociale relationer/ netværk - herunder forskellen på funktion (formelle og uformelle relationer) og struktur (social støtte, belastning og forankring).
Vi har desuden set på, hvordan sociale relationer har en betydning for helbredet. Hvordan man fx inddirekte kan dø af ensomhed. Der findes forskellige definitioner på begrebet magt. Fx Webers, Hernes og Foucault. Foucault beskriver, hvordan magten kan ændres efter hvilket perspektiv, man kigger på patienten fra. Når man skal beskrive magten, skal man altså se på alle perspektiver - se dem sammen.
Hall og Berit Ås snakker om magtstrategier. Hall fortæller om, hvordan vi kan ændre magten ved at ændre vores position i forhold til den anden. Berit Ås snakker om, at vi har et non-verbalt magtsprog. Vi har kigget på, hvilket magtstrategier patienter kan have. Man kan se bestemte type kendetegn, når de oplever afmagt, og de kan ligeledes prøve at ophæve afmagten.

I jura har vi snakket om sundhedsloven og patienters retsstilling, hvor de har rettigheder til:
   1. medinddragelse
   2. selvbestemmelse
   3. aktindsigt
   4. tavshedspligt
Herefter har vi kigget på serviceloven og dens formål:
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb, som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser - senest med initiativer som hjemmetræning.
Vi har snakket om legalitetsprincippet og mindste middel princippet. Vi har snakket om hvad der står i loven, når man skal bruge magtanvendelse.
Vi har set på underretningspligten, og at det er svært at møde sager med dette.
I psykiatriloven står der om magtanvendelse, som gælder ved patienter der indlagt og får behandling på psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven retter sig mod patienter, som ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv.
Når man bruger tvang i psykiatrien, skal man sikrer sig, at man først har prøvet at opnå patientens frivillige medvirken. Anvendelse af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Tvang skal udføres skånsomt, må kun udføres i den grad det er nødvendigt, og patienter skal tilbydes samtaler efter at have været under tvang. Patienter kan blive tvangsindlagt af politiet, hvor lægen giver en lægeerklæring på, at patienten er så sindsyg, at han har bedst af tvangsindlæggelsen.
Til tvangsfiksering bruger man bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Hvis patienten skal groft fikseres, skal en overlæge tilse patienten. Fikserede patienter skal altid have en fast vagt. I følge Psykiatriloven skal man dokumentere alt brug af magt.

D. 10. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft sundhedsinformatik.
Vi har snakket om patientsikkerhed og datasikkerhed, og at patienten selv har ret til at bestemme, hvad der skal skrives ned, og hvad der ikke skal. Vi har derudover snakket om begreberne integritet, fortrolighed og tilgængelighed, som ligger til baggrund for datasikkerheden. Vi har herefter kigget på patientforeninger og blogs, som forholder sig til vores patient og hendes pårørende. Det er patientforeningerne som hjernesagen.dk og hjerneskadet.dk (begge med blogs, først nævnte også en facebook side). Herefter har vi beskrevet datasikkerhed og patientsikkerhed i forhold til vores patient. Det hele findes under tema 2.
Vi har herefter haft vejledning, hvor vi har snakket om vores blogs opbygning, Kari Martinsen, det tværprofessionelle modul og etik. Herefter har vi snakket om vores spørgeskemaundersøgelse, hypotese og opbygning af dette spørgeskema.

D. 4. marts 2016 - tema 1 - af Henriette

I dag har Susanne undervist i Kari Martinsen og Løgstrup. Det er sidste del i tema 1.
Jeg har været den eneste til undervisning fra gruppen. Hani og Louise har hjemmefra lavet et dokument med baggrund til forskellige teoretikere, herunder Kari Martinsen.
Hun har lavet en intro til, hvem Kari Martinsen er og hvad hun beskæftiger sig med - herunder hendes anderledes syn på sygeplejen end andre.
Omsorgen er fundamentet, og det skal være til stede ved hvert møde. Omsorgen er relationen mellem to mennesker. Vi kan snakke sammen uden filter og vise tillid. Omsorgen kan være afhængig af fx alder og profession. Vi skal som sygeplejersker arbejde for at skabe tillid, hvis der er opstået mistillid. Omsorgen består af det relationelle, moralske og praktiske.
Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.
Løgstrup snakker om livsytringer, som er fx tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.
Vi har på klassen snakket om forskellen på moral og etik. Vi har også snakket om det faglige skøn, og vores sanser som vi får brugt, når vi sætter os ned og snakker med patienten. Vi møder patienten med tillid. Vi er også kommet omkring begrebet svag paternalisme. Man tager en beslutning og handler på en anden persons vegne. Paternalisme kan gradbøjes efter hvor meget man gør på den anden patients vegne. Vi er også kommet omkring det faglige skøn, som er hvor man bruger begge sine øjne. Det ene til at observere og det andet til at sanse. Man skal altid bruge begge øjne.

D. 3. marts 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

Vi har i dag haft sidste dag (3. dag) i det tværprofessionelle forløb med pædagogerne.
Vi har startet med at lave plancher med det overordnede tema: utopi.
Karina og Louise var på holdet, hvor der blev lavet en planche med temaet "tværfagligt samarbejde om handleplaner".
Hani og Henriette var på holdet, hvor der blev lavet en planche til temaet "ligestilling og arbejdsmiljø". Herunder var det mest ligestilling mellem de to professioner, sygeplejersker og pædagoger, som var i centrum.
Vi skulle fremlægge vores planche, hvor vi derefter skulle rette planchen til ud fra den feedback, som man fik fra de medstuderende.
Feedback metoderne:
- feed up: Hvor skal vi hen?
- feed back: Hvor er vi i processen?
- feed forward: Hvad er næste skridt?
Efter feedbacken var blevet inddraget i vores plancher blev de udstillet på en fernisering her på skolen.

D. 2. marts 2016 - tema 1 - af Louise, Hani, Karina og Henriette

Tværprofessionelt samarbejde med pædagoger, dag 2:
Vi har i dag arbejdet sammen i grupper om et oplæg. Vi har lavet et skuespil, som skulle lægge op til en diskussion omkring, at pædagoger og sygeplejersker kan glemme at sætte individet i centrum, når de skal samarbejde. Se om fremlæggelserne under tema 1.

Herefter har vi opstartet utopifasen, hvor vi først laver en brainstorm over det perfekte samarbejde mellem sygeplejersker og pædagoger.
Vi har regler for utopifasen, som er:
- Alt kan lade sig gøre (stort & småt).
- Der er forbud mod verbale indvendinger mod hinandens positive vinkel.
Vi vil prøve med brainstormen at finde muligheder for fremtiden i det tværprofessionelle møde.
Vi lavede brainstorm med følgende områder:
- Handleplaner/faggrupper, ubegrænset ressourcer, ingen normering, ikke voldlig kommunikation, ingen girafsprog, ligestilling mellem professioner.
- Flere økonomiske ressourcer, ligestilling, ingen overvågning, tillid, tid - mere tid til fælles forståelse, fuld forståelse - ingen fordomme i/fra samfundet, fælles kommunikations platforme, gratis mad + p-plads.
- Mere relevant efteruddannelse, ingen akademisering, større fleksibilitet - bedre struktur + arbejdsforhold, fjernelse af fordomme, lige løn, pårørende og forældre samarbejde mellem pædagog og sygeplejerske, ingen supersygehuse samt mindre institutioner.

Herefter har vi udvalgt 4 temaer til henholdsvis 4 grupper.
1. tema: Efteruddannelse på tværs af professionerne.
2. tema: Ligestilling/ arbejdsmiljø
3. tema: Ny arbejdsstruktur - fælles platforme, mindre institutioner og afdelinger.
4. tema: Tværfagligt samarbejde om handleplaner - fx metode.
Vi skal i grupperne fremlægge 10 min. i morgen.
Vi har snakket om, at vi i morgen skal give hinanden feedback i grupperne, for at få realiseret vores drømme.

D. 1. marts 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft intro til tværfagligt samarbejde sammen med pædagogerne.
Vi brugte de første to timer på at være negative og forholde os negativt til hinanden og hinandens professioner. Vi var i det som kaldes kritikfasen. Kritikfasen havde 4 regler.
1. Vi er konsekvent negative
2. Vi udtrykker vores utilfredshed og ubehag - stort og småt.
3. Vi formulere os i stikord.
4. Det er forbudt med verbale indvendinger mod hinandens kritik.

Efter dette havde vi alle en åben dialog/diskussion hvor stemningen var både høj og lav. I vores gruppe havde vi aftalt inden at uanset hvad der blev talt om, skulle det ikke tages personligt, hvilket vi efterlevede rigtig godt.

Efter den åbne dialog lavede alle en brainstorm af kritikpunkterne. Derefter lavede vi mundtligt en problemstilling med forslag til tematikker her i den tværfaglige projektuge- de blev yderligere indsnævret til tre tematikker.
1) Fordomme for hinandens profession
2) Individet i centrum
3) Samfundsforståelse

Vores gruppe blev enige om at forblive sammen og valgte os ind på tema to:
Individet i centrum.
Vi er i gruppe sammen med tre pædagogstuderende:
Morten
Melissa
Simone W
- alle på modul 10 i deres forløb, men mangler modul 9.

Efter dette havde vi en kort energizer, hvor vi snakkede om, hvad der var godt ved de to professioner.
Derefter aftalte vi i vores tema grupper, at vi til imorgen ville tænke over, hvad vi kan komme ind på i vores oplæg.