17. marts 2016 - tema 2 - af Karina og Henriette

Vi har i dag haft sociologi (lek. 10-12) med Susanne.
Vi har snakket om stigmatisering og stigma generelt, herunder hvilke varianter vi møder af stigma. Stigmatisering ligger som regel på makro-niveau.
Vi har kigget på personers sociale identitet, og hvordan der findes den tilsyneladende sociale identitet, samt den faktiske sociale identitet. Jeg'et har en identitet, og skal lære at leve med sig selv i det normale samfund. Denne indlæring sker gennem 3 faser, som er tilegnelsen, erkendelsen og håndterbarheden.
Hvem rammer stigmatiseringen? Vi har kigget på primær og sekundlr stigmatisering.
Vi har derudover været omkring Beckers stemplingsproces med de 3 faser: tilblivelse, påføring og afvigelsen. Vi har også kigget på Beckers afvigerkarriere - hvor det er smertefuldt at komme til subkulturen, og svært at komme tilbage til normalen. Vi er kommet omkring miskrediteringsprocesser, og hvordan vi håndterer det. Vi har snakket om krænkelse af patienter og tilpasningsformer.

D. 16. marts 2016 - tema 2 - af Hani og Henriette

I dag har vi haft organisation og ledelse (lek. 3-4) med Gitte.

Vi har kigget på, hvad der forstås ved et sammenhængende patientforløb ud fra patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Der kan være flere årsager til problemer, som medfører, at patienterne ikke føler sig i centrum. Patienterne og borgerne får nye roller, når de bliver "sat ind" i et forløbsprogram. I et forløbsprogram er det ofte kommunikationen, som fejler. Fejl i kommunikationen kan lede til en kritisk episode, som aller helst skal indberettes som utilsigtethændelse. Patienterne oplever det heller ikke som et forløb, men som episoder - denne overvejelse skal man have med, når man vil spørge patienter ind til deres forløb. Patienterne har en forskellig række mestringsstrategier.
Vi har desuden snakket om teoretikeren Aron Antonovsky, som har en salutogenetisk tankegang. Han siger, at patienter føler en oplevelse af sammenhæng (OAS), når de oplever meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

D. 14. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft folkesundhed.

Annette startede med at lave et lille oplæg om ronkedorfænomenet, middellevetid, folkesygdomme, KRAM og mænd, kommunikation og mænd, samt de to køns utilfredshed med hospitalsophold.
Herefter har vi arbejdet med forskellige emner i grupper, som skulle fremlægges til sidst på dagen.
I vores oplæg har vi beskæftiget os med sundhedsinformation til mænd og hvordan den skal formidles til mændende. Desuden kom vi ind på, hvad en kvindelig sygeplejerske skal være opmærksom på i sin kommunikation til en mandlig patient. Vi sluttede af med at snakke om, hvordan vi kommunikere med vores case, som er en kvinde, samt hvordan vi vil kommunikere om sundhedsinformation til det mandlige køn.
I de oplæg, som vi hørte, var om mænds middellevetid, livsstil, sundhed og sygdom samt reaktionsmønstre. Den sidste gruppe fremlagde om manden som patient.

(Slides fra vores PowerPoint præsentation er at finde under tema 2)

D. 11. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Karina, Louise og Henriette

Vi har i dag haft undervisning i sociologi og jura.

I sociologi har vi snakket om sociale identiteter og relationer. Vi har snakket om forskellige identiteter som den personlige og den sociale identitet. Herefter har vi snakket om social rolleteori ud fra Olav Gjarsø's teori. Vi har kigget på, hvordan man kan kortlægge menneskers sociale relationer/ netværk - herunder forskellen på funktion (formelle og uformelle relationer) og struktur (social støtte, belastning og forankring).
Vi har desuden set på, hvordan sociale relationer har en betydning for helbredet. Hvordan man fx inddirekte kan dø af ensomhed. Der findes forskellige definitioner på begrebet magt. Fx Webers, Hernes og Foucault. Foucault beskriver, hvordan magten kan ændres efter hvilket perspektiv, man kigger på patienten fra. Når man skal beskrive magten, skal man altså se på alle perspektiver - se dem sammen.
Hall og Berit Ås snakker om magtstrategier. Hall fortæller om, hvordan vi kan ændre magten ved at ændre vores position i forhold til den anden. Berit Ås snakker om, at vi har et non-verbalt magtsprog. Vi har kigget på, hvilket magtstrategier patienter kan have. Man kan se bestemte type kendetegn, når de oplever afmagt, og de kan ligeledes prøve at ophæve afmagten.

I jura har vi snakket om sundhedsloven og patienters retsstilling, hvor de har rettigheder til:
   1. medinddragelse
   2. selvbestemmelse
   3. aktindsigt
   4. tavshedspligt
Herefter har vi kigget på serviceloven og dens formål:
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Som det fremgår af Serviceloven, så lægges der op til, at borgeren skal have hjælp til at klare sig selv. Egenomsorg er et begreb, som er virkelig meget på spil i de kommunale sundhedsydelser - senest med initiativer som hjemmetræning.
Vi har snakket om legalitetsprincippet og mindste middel princippet. Vi har snakket om hvad der står i loven, når man skal bruge magtanvendelse.
Vi har set på underretningspligten, og at det er svært at møde sager med dette.
I psykiatriloven står der om magtanvendelse, som gælder ved patienter der indlagt og får behandling på psykiatriske afdelinger. Psykiatriloven retter sig mod patienter, som ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv.
Når man bruger tvang i psykiatrien, skal man sikrer sig, at man først har prøvet at opnå patientens frivillige medvirken. Anvendelse af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Tvang skal udføres skånsomt, må kun udføres i den grad det er nødvendigt, og patienter skal tilbydes samtaler efter at have været under tvang. Patienter kan blive tvangsindlagt af politiet, hvor lægen giver en lægeerklæring på, at patienten er så sindsyg, at han har bedst af tvangsindlæggelsen.
Til tvangsfiksering bruger man bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Hvis patienten skal groft fikseres, skal en overlæge tilse patienten. Fikserede patienter skal altid have en fast vagt. I følge Psykiatriloven skal man dokumentere alt brug af magt.

D. 10. marts 2016 - tema 2 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

I dag har vi haft sundhedsinformatik.
Vi har snakket om patientsikkerhed og datasikkerhed, og at patienten selv har ret til at bestemme, hvad der skal skrives ned, og hvad der ikke skal. Vi har derudover snakket om begreberne integritet, fortrolighed og tilgængelighed, som ligger til baggrund for datasikkerheden. Vi har herefter kigget på patientforeninger og blogs, som forholder sig til vores patient og hendes pårørende. Det er patientforeningerne som hjernesagen.dk og hjerneskadet.dk (begge med blogs, først nævnte også en facebook side). Herefter har vi beskrevet datasikkerhed og patientsikkerhed i forhold til vores patient. Det hele findes under tema 2.
Vi har herefter haft vejledning, hvor vi har snakket om vores blogs opbygning, Kari Martinsen, det tværprofessionelle modul og etik. Herefter har vi snakket om vores spørgeskemaundersøgelse, hypotese og opbygning af dette spørgeskema.

D. 4. marts 2016 - tema 1 - af Henriette

I dag har Susanne undervist i Kari Martinsen og Løgstrup. Det er sidste del i tema 1.
Jeg har været den eneste til undervisning fra gruppen. Hani og Louise har hjemmefra lavet et dokument med baggrund til forskellige teoretikere, herunder Kari Martinsen.
Hun har lavet en intro til, hvem Kari Martinsen er og hvad hun beskæftiger sig med - herunder hendes anderledes syn på sygeplejen end andre.
Omsorgen er fundamentet, og det skal være til stede ved hvert møde. Omsorgen er relationen mellem to mennesker. Vi kan snakke sammen uden filter og vise tillid. Omsorgen kan være afhængig af fx alder og profession. Vi skal som sygeplejersker arbejde for at skabe tillid, hvis der er opstået mistillid. Omsorgen består af det relationelle, moralske og praktiske.
Det relationelle kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab.
Det moralske begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
Det praktiske, nemlig sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”.
Løgstrup snakker om livsytringer, som er fx tro, håb, kærlighed = ubalance – man kan miste livet. Man kan ikke bare beslutte sig for at have en livsytring. De er givet på forhånd og er i vores liv. De er der altid indtil at de på en eller anden måde er blevet misbrugt.
Vi har på klassen snakket om forskellen på moral og etik. Vi har også snakket om det faglige skøn, og vores sanser som vi får brugt, når vi sætter os ned og snakker med patienten. Vi møder patienten med tillid. Vi er også kommet omkring begrebet svag paternalisme. Man tager en beslutning og handler på en anden persons vegne. Paternalisme kan gradbøjes efter hvor meget man gør på den anden patients vegne. Vi er også kommet omkring det faglige skøn, som er hvor man bruger begge sine øjne. Det ene til at observere og det andet til at sanse. Man skal altid bruge begge øjne.

D. 3. marts 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette

Vi har i dag haft sidste dag (3. dag) i det tværprofessionelle forløb med pædagogerne.
Vi har startet med at lave plancher med det overordnede tema: utopi.
Karina og Louise var på holdet, hvor der blev lavet en planche med temaet "tværfagligt samarbejde om handleplaner".
Hani og Henriette var på holdet, hvor der blev lavet en planche til temaet "ligestilling og arbejdsmiljø". Herunder var det mest ligestilling mellem de to professioner, sygeplejersker og pædagoger, som var i centrum.
Vi skulle fremlægge vores planche, hvor vi derefter skulle rette planchen til ud fra den feedback, som man fik fra de medstuderende.
Feedback metoderne:
- feed up: Hvor skal vi hen?
- feed back: Hvor er vi i processen?
- feed forward: Hvad er næste skridt?
Efter feedbacken var blevet inddraget i vores plancher blev de udstillet på en fernisering her på skolen.