Vi har i dag taget hul på vores tværprofessionelle forløb med pædagogerne. Vi snakkede om, hvad innovation var og opdelingen i inkrementel innovation og radikal innovation. Vi har snakket om social innovation, de fem karakteristika og de forskellige egenskaber. Der er flere forskellige foreninger for social innovation, fx natteravnene. Vi snakkede om, at Horsens Sygehus er et innovativt sygehus. Et andet eksempel på social innovation er det visionære køkken, samt Reefood fra Folkekirkens nødhjælp. På sygehusene snakkede vi om, at der er inkrementel innovation omkring, at der er dyner uden dynebetræk. Vi har snakket om de forskellige tværprofessionelle samarbejder, som finder sted i DK - at der kan være monofagligt samarbejde eller tværprofessionelt samarbejde. Vi har desuden set på samskabelse - at offentlige medarbejdere udvikler og fremmer velfærd "sammen med" borgerne. I fremtidsværkstedet samskaber vi.
I sundhedsinformatik har vi kigget på velfærdsteknologi, telemedicin og sygepleje. Velfærdsteknologi som begreb defineres på forskellige måder og har forskellige fokusområder. Der er udformet en velfærdsteknologisk vurdering, VTV. Sundhedsteknologi er teknologi som hjælper mennesket som patient, og kan fx gælde robotteknologi som kan hjælpe til eller assistere personale under operationer. Vi har kigget på telemedicin, som fungere ved at sundhedspersoner kommunikere med fx udlagte patienter over computere ved hjælp af billeder, lyd og måleresultater. Telemedicin kan fungere over lange afstande, fx fra et hospital i Grønland til Rigshospitalet i Danmark. Telemedicin vil blive mere implementeret i det danske sundhedsvæsen over de næste par år. Gamification er et begreb for, at man lærer om sundhed gennem spil - og derved lærer/ får lyst til at leve sundere. Hvis patienterne begynder i fremtiden at lære om egen sundhed og sygdom via nettet, kan sygeplejersken blive nødt til at blive opgraderet til en version 2.0, da hun i stedet for at fortælle og vejlede om sundhed og sygdom, nu skal oversætte den viden, som patienten har fra nettet.
mandag den 29. februar 2016
fredag den 26. februar 2016
D. 26. februar 2016 - tema 1 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft sundhedsinformatik.
Vi har snakket om teknologiens udvikling, og hvordan vi har set teknologien i vores praktikker på de forskellige afsnit. Vi har snakket om fordele og ulemper både i forhold til sundhedspersonalet og i forhold til patienten. Vi har arbejdet med forskellige begreber, som empowerment, compliance, teknofobi, teknofili og pervasive healthcare.
Vi har snakket om, hvordan man ved hjælp af it-teknologi kan udvikle sygeplejen. Man starter med data, hvor man indsamler rå observationer. Derefter samler man de rå observationer til information, hvor man så kan samle dem til kundskab.
Vi har set på, hvordan vi bliver en del af den it-teknologiske fremtid.
Vi har arbejdet med opgaver (se tema 1, sundhedsinformatik, lek 1-4) omkring vores nuværende viden om sundhedsinformatik, samt hvilke udfordringer der vil blive for inden for sundhedsvæsenet. Derudover hvilke udfordringer der vil være, når den kroniske patient/ vores patient møder it-teknologien. Vi har kigget på vores rolle som sygeplejerske i et teknologisk sundhedssystem, samt har vi fundet 2 film med teknologiske systemer, som kunne hjælpe vores patient fremadrettet.
Vi har snakket om teknologiens udvikling, og hvordan vi har set teknologien i vores praktikker på de forskellige afsnit. Vi har snakket om fordele og ulemper både i forhold til sundhedspersonalet og i forhold til patienten. Vi har arbejdet med forskellige begreber, som empowerment, compliance, teknofobi, teknofili og pervasive healthcare.
Vi har snakket om, hvordan man ved hjælp af it-teknologi kan udvikle sygeplejen. Man starter med data, hvor man indsamler rå observationer. Derefter samler man de rå observationer til information, hvor man så kan samle dem til kundskab.
Vi har set på, hvordan vi bliver en del af den it-teknologiske fremtid.
Vi har arbejdet med opgaver (se tema 1, sundhedsinformatik, lek 1-4) omkring vores nuværende viden om sundhedsinformatik, samt hvilke udfordringer der vil blive for inden for sundhedsvæsenet. Derudover hvilke udfordringer der vil være, når den kroniske patient/ vores patient møder it-teknologien. Vi har kigget på vores rolle som sygeplejerske i et teknologisk sundhedssystem, samt har vi fundet 2 film med teknologiske systemer, som kunne hjælpe vores patient fremadrettet.
torsdag den 25. februar 2016
D. 25. februar 2016 - tema 1 - af Karina, Hani og Henriette
I dag har vi haft jura og sociologi.
I jura har vi kigget på autorisationsloven, og hvad det vil sige at miste den og snakket om generhvervelse. Vi har snakket om, at når man kalder sig autoriseret, har man pligt til at vise omsorg og samvittigfulhed over for vores patienter. Læger er autoriseret til at udføre flere opgaver end sygeplejersker, men de delegere ofte opgaver til os, enten i konkrete situationer eller i rammeopgaver. Vi kan også delegere opgaver til fx sundhedsassistener eller ikke autoriseret personale/ pårørende, men vi skal sikre os, at de har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Vi har kigget på inddelingen af ledelsen på sygehuset:
I sociologi har vi haft om forskellige sociale klasser. Herunder økonomisk, kulturel og social kapital af Pierre Bourdieu (se teoretiker). Vi har kigget på social ulighed i helbredet, samt om social mobilitet, at man kan bevæge sig op eller ned i de forskellige klasser. Man tilhører ofte en bestemt klasse ud fra den arv og opvækst man får, herunder uddannelse og det erhverv, som man ender med at uddanne sig til.
Der findes 12 determinanter, som påvirker sygdomme socialt.
Når vi behandler patienter kommunikativ, skal vi sikre som sygeplejersker, at patienten har de rette forudsætninger for at forstå, hvad vi fortæller dem - ellers skal vi omformulere det herefter.
Akutte sygdomme har ofte højere status end kroniske sygdomme, som har lav status - også fordi, at der ofte føre problemer med afføring, urin, snot, blod, opkast - udskillelser - som stigmatiseres. Kvinder har også lav status, sammen med unge mænd som er fastryger. Sygdomme med høj status bliver forbundet med prestige, men vi skal som sygeplejersker behandle alle med lighed.
I jura har vi kigget på autorisationsloven, og hvad det vil sige at miste den og snakket om generhvervelse. Vi har snakket om, at når man kalder sig autoriseret, har man pligt til at vise omsorg og samvittigfulhed over for vores patienter. Læger er autoriseret til at udføre flere opgaver end sygeplejersker, men de delegere ofte opgaver til os, enten i konkrete situationer eller i rammeopgaver. Vi kan også delegere opgaver til fx sundhedsassistener eller ikke autoriseret personale/ pårørende, men vi skal sikre os, at de har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Vi har kigget på inddelingen af ledelsen på sygehuset:
I sociologi har vi haft om forskellige sociale klasser. Herunder økonomisk, kulturel og social kapital af Pierre Bourdieu (se teoretiker). Vi har kigget på social ulighed i helbredet, samt om social mobilitet, at man kan bevæge sig op eller ned i de forskellige klasser. Man tilhører ofte en bestemt klasse ud fra den arv og opvækst man får, herunder uddannelse og det erhverv, som man ender med at uddanne sig til.
Der findes 12 determinanter, som påvirker sygdomme socialt.
Når vi behandler patienter kommunikativ, skal vi sikre som sygeplejersker, at patienten har de rette forudsætninger for at forstå, hvad vi fortæller dem - ellers skal vi omformulere det herefter.
Akutte sygdomme har ofte højere status end kroniske sygdomme, som har lav status - også fordi, at der ofte føre problemer med afføring, urin, snot, blod, opkast - udskillelser - som stigmatiseres. Kvinder har også lav status, sammen med unge mænd som er fastryger. Sygdomme med høj status bliver forbundet med prestige, men vi skal som sygeplejersker behandle alle med lighed.
onsdag den 24. februar 2016
D. 24. februar 2016 - tema 1 - af Henriette
I dag har jeg været ene kvinde fra gruppen i skole, så de andre læser op derhjemme fra :)
Jeg har haft undervisning i begreberne etik, paternalisme og autonomi. Ordforklaringer står under tema 1. Vi har på klassen set små film om teknologi i sygeplejen, bl.a. Paro og Tug robotten.
Jeg har arbejdet sammen med en anden gruppe om en tidslinje over De Sygeplejeetiske Retningslinjer, samt hvordan vi ser etikken blive udspillet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Derefter har jeg arbejdet videre med vores case omkring etik mellem hende og datteren, hvor datteren helst vil lade sin mor leve længst muligt, men patienten selv som muligvis ikke ønsker at leve (vi kan ikke helt få svar på det grundet hendes afasi, men kun tanker derimod pga. hendes mimik og tåre). Jeg har skrevet lidt om autonomi og paternalisme i forhold til patienten, hvor autonomien nærmest er helt væk, og hvor vi som sygeplejersker er nødt til at bruge de forskellige paternalistiske former, enten ægte, uønsket eller ønsket.
Jeg har haft undervisning i begreberne etik, paternalisme og autonomi. Ordforklaringer står under tema 1. Vi har på klassen set små film om teknologi i sygeplejen, bl.a. Paro og Tug robotten.
Jeg har arbejdet sammen med en anden gruppe om en tidslinje over De Sygeplejeetiske Retningslinjer, samt hvordan vi ser etikken blive udspillet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Derefter har jeg arbejdet videre med vores case omkring etik mellem hende og datteren, hvor datteren helst vil lade sin mor leve længst muligt, men patienten selv som muligvis ikke ønsker at leve (vi kan ikke helt få svar på det grundet hendes afasi, men kun tanker derimod pga. hendes mimik og tåre). Jeg har skrevet lidt om autonomi og paternalisme i forhold til patienten, hvor autonomien nærmest er helt væk, og hvor vi som sygeplejersker er nødt til at bruge de forskellige paternalistiske former, enten ægte, uønsket eller ønsket.
mandag den 22. februar 2016
D. 22. februar - tema 1 - af Louise, Hani, Karina og Henriette
Idag har vi haft både organisation og ledelse, samt folkesundhed.
________
I organisation og ledelse skal vi se og forstå hvordan praksis omkring patienten formes af formelle og uformelle beslutninger.
Vi har kigget på mødet mellem patienter og den sundhedsprofessionelle indrammes af
1. en række formelle målsætninger
2. Love der former arbejdsdelingen
3. En lang række af styringsidéer, der har vundet almen accept, men som kan være
med til at forme normer og kultur.
De tre tilsammen udgør den daglige praksis .
Vi har kigget på, at for at forstå forskelle i praksis opstilles der fire forskellige teoretiske modeller for samspillet mellem patienter og de sundhedsprofessionelle.
1. Den paternalistiske model
2. Partnerskabsmodellen
3. Forbrugermodellen
4. Den autonome model
Vi har beskæftiget os med de forskellige mål i sundhedspolitikken
Mål i sundhedspolitikken
● Indretning af sundhedsvæsenet
● Forebygge sygdomme
● Indsats for at mindske sundhedsrisici i samfundet.
Vi har beskæftiget os med de forskellige "styrelser" - fx sundhedsstyrelsen, og vi har kigget på LEON.
Vi har kigget på de nationale mål for danskernes sundhed gennem de næste 10 år:
mål 1. den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
mål 2: flere børn skal trives og have god mental sundhed → flere og flere børn går rundt med en
diagnose
mål 3: flere voksne skal trives og have god mental sundhed
mål 4: flere skal vælge et røgfrit liv
mål 5: færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
mål 6: færre børn skal være overvægtige
mål 7: flere skal bevæge sig i dagligdagen
Vi har kigget på, hvad statens, regionernes og kommunernes opgave er individuelt og i forhold til hinanden.
________
I folkesundhed, kiggede vi på MTV - medicinsk teknologisk vurdering.
Vi kiggede på dens 4 hovedområder - teknologi, organisation, patient og økonomi.
Vi lavede vores egen i forhold til vores case med apoplexia cerebri. Se tema 1 for vores MTV.
________
I organisation og ledelse skal vi se og forstå hvordan praksis omkring patienten formes af formelle og uformelle beslutninger.
Vi har kigget på mødet mellem patienter og den sundhedsprofessionelle indrammes af
1. en række formelle målsætninger
2. Love der former arbejdsdelingen
3. En lang række af styringsidéer, der har vundet almen accept, men som kan være
med til at forme normer og kultur.
De tre tilsammen udgør den daglige praksis .
Vi har kigget på, at for at forstå forskelle i praksis opstilles der fire forskellige teoretiske modeller for samspillet mellem patienter og de sundhedsprofessionelle.
1. Den paternalistiske model
2. Partnerskabsmodellen
3. Forbrugermodellen
4. Den autonome model
Vi har beskæftiget os med de forskellige mål i sundhedspolitikken
Mål i sundhedspolitikken
● Indretning af sundhedsvæsenet
● Forebygge sygdomme
● Indsats for at mindske sundhedsrisici i samfundet.
Vi har beskæftiget os med de forskellige "styrelser" - fx sundhedsstyrelsen, og vi har kigget på LEON.
Vi har kigget på de nationale mål for danskernes sundhed gennem de næste 10 år:
mål 1. den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
mål 2: flere børn skal trives og have god mental sundhed → flere og flere børn går rundt med en
diagnose
mål 3: flere voksne skal trives og have god mental sundhed
mål 4: flere skal vælge et røgfrit liv
mål 5: færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
mål 6: færre børn skal være overvægtige
mål 7: flere skal bevæge sig i dagligdagen
Vi har kigget på, hvad statens, regionernes og kommunernes opgave er individuelt og i forhold til hinanden.
________
I folkesundhed, kiggede vi på MTV - medicinsk teknologisk vurdering.
Vi kiggede på dens 4 hovedområder - teknologi, organisation, patient og økonomi.
Vi lavede vores egen i forhold til vores case med apoplexia cerebri. Se tema 1 for vores MTV.
onsdag den 17. februar 2016
D. 17. februar 2016 - tema 1, folkesundhed - af Hani, Louise og Henriette
Vi har i dag haft folkesundhed, hvor vi har haft intro til epidemiologi og spørgeskemaundersøgelser.
Vi har haft om begreber og definitioner omkring epidemiologi. Vi har diskuteret forskellige metoder til at opbygge en spørgeskemaundersøgelse (observationsstudie/analytiskstudie). Herunder kohortestudie, case-control studie, randomiseret kontrolleret studie og tværsnitsstudie. Vi har snakket om hypoteser, populationer, respondanter, målgrupper og stikprøver. Vi har snakket om, hvad man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til i forskning, hvordan man sikre at sin undersøgelse giver et validt resultat og hvorfor vi i det hele taget laver en undersøgelse.
Inden vi laver undersøgelsen er der 3 punkter, som skal laves:
1. Præcis problemstilling
2. Baggrundsspørgsmål
3. Hovedspørgsmål
Desuden skal der være en række baggrundsvariabler, der belyser vores respondanter - fx køn, alder, bopæl, uddannelse, erhverv m.m.
Vi har indset, at det er umuligt at nå en besvarelse på 100 %, men at vi er interesseret i at få en besvarelse på minimum 50% for at sikre et valid undersøgelse/resultat.
Vi er kommet frem til, at vi vil basere vores spørgeskemaundersøgelse/ case på den population/ del af klassen, som har været på de medicinske afdelinger, fordi vores case/patient selv er indlagt på en medicinsk afdeling. Vores erfaringer med patienter med apoplexia cerebri (med følger som afasi/dysfagi/hemiparese), er at vi også møder dem i vores praktik på netop de medicinske afdelinger/ akutpladserne. Vi vil desuden bestræbe os på, at lave den elektronisk over internettet.
Vi har haft om begreber og definitioner omkring epidemiologi. Vi har diskuteret forskellige metoder til at opbygge en spørgeskemaundersøgelse (observationsstudie/analytiskstudie). Herunder kohortestudie, case-control studie, randomiseret kontrolleret studie og tværsnitsstudie. Vi har snakket om hypoteser, populationer, respondanter, målgrupper og stikprøver. Vi har snakket om, hvad man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til i forskning, hvordan man sikre at sin undersøgelse giver et validt resultat og hvorfor vi i det hele taget laver en undersøgelse.
Inden vi laver undersøgelsen er der 3 punkter, som skal laves:
1. Præcis problemstilling
2. Baggrundsspørgsmål
3. Hovedspørgsmål
Desuden skal der være en række baggrundsvariabler, der belyser vores respondanter - fx køn, alder, bopæl, uddannelse, erhverv m.m.
Vi har indset, at det er umuligt at nå en besvarelse på 100 %, men at vi er interesseret i at få en besvarelse på minimum 50% for at sikre et valid undersøgelse/resultat.
Vi er kommet frem til, at vi vil basere vores spørgeskemaundersøgelse/ case på den population/ del af klassen, som har været på de medicinske afdelinger, fordi vores case/patient selv er indlagt på en medicinsk afdeling. Vores erfaringer med patienter med apoplexia cerebri (med følger som afasi/dysfagi/hemiparese), er at vi også møder dem i vores praktik på netop de medicinske afdelinger/ akutpladserne. Vi vil desuden bestræbe os på, at lave den elektronisk over internettet.
tirsdag den 16. februar 2016
D. 16. februar - tema 1, folkesundhed - af Karina, Louise, Hani og Henriette
I dag har vi beskæftiget os med begrebet folkesundhed. Vi har kigget på begreberne sickness, disease og illness, samt diagnosesystemet ICD-10, som lægerne benytter.
Desuden har vi snakket om sundhed som begreb, og hvad forskellige definitioner herpå er,
Vi har set, hvordan sundheden har udviklet sig gennem de sidste århundrede, samt hvilke konferencer, der er kommet til, for at man kan sikre, at lande holder fokus på sundhed. Vi har set på folkesundhed idag samt hvordan generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed.
Vi har snakket om de 8 folkesygdomme, samt definitionen på middellevetid.
Vi har desuden kigget på hvad Statens Institut for Folkesundhed, WHO og Healthy City gør, for at bevare og fremme sundhed.
Desuden har vi snakket om sundhed som begreb, og hvad forskellige definitioner herpå er,
Vi har set, hvordan sundheden har udviklet sig gennem de sidste århundrede, samt hvilke konferencer, der er kommet til, for at man kan sikre, at lande holder fokus på sundhed. Vi har set på folkesundhed idag samt hvordan generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed.
Vi har snakket om de 8 folkesygdomme, samt definitionen på middellevetid.
Vi har desuden kigget på hvad Statens Institut for Folkesundhed, WHO og Healthy City gør, for at bevare og fremme sundhed.
torsdag den 11. februar 2016
D. 11. februar - tema 1 - af Hani, Karina, Louise og Henriette
I dag har vi i patofysiologi beskæftiget os med kroniske sygdomme og forløbsprogrammer til patienter med apoplexia cerbri. Vi har haft et indblik i, hvad vores patient gennemgår og oplever ved at have en kronisk sygdom, og hvad det har af konsekvenser/ betyder for samfundet især økonomisk at så mange rammes af denne folkesygdom (se under tema 1 for tanker).
Vi har opsat et forløbsprogram, hvor der er 4 faser.
1. fase er præhospital og behandling.
2. fase er rehabilitering under indlæggelse.
3. fase er rehabilitering efter udskrivelse.
4. fase er en stabil vedligeholdende fase.
(se tema 1 for beskrivelse af de forskellige faser/ forløbsprogrammet)
Vi har snakket om i gruppen, at vores patient, når vi møder hende, er i fase 2, da man forsøger rehabilitering under indlæggelse. Man planlægger imidlertid, hvad der skal ske med hende, når hun kommer hjem, og derfor tænker man hele tiden frem på de næste faser, med hvad der skal ske med patienten.
Vi er blevet mere bevidste om, hvornår det bliver primærsektoren, som tager over i rehabiliterings forløbet, og at det at leve med en kronisk sygdom ikke altid ender i fuld rehabilitering for patienten. De skal lære at leve med deres kroniske sygdom på bedst mulig vis - både fysisk, psykisk og socialt.
Vi har opsat et forløbsprogram, hvor der er 4 faser.
1. fase er præhospital og behandling.
2. fase er rehabilitering under indlæggelse.
3. fase er rehabilitering efter udskrivelse.
4. fase er en stabil vedligeholdende fase.
(se tema 1 for beskrivelse af de forskellige faser/ forløbsprogrammet)
Vi har snakket om i gruppen, at vores patient, når vi møder hende, er i fase 2, da man forsøger rehabilitering under indlæggelse. Man planlægger imidlertid, hvad der skal ske med hende, når hun kommer hjem, og derfor tænker man hele tiden frem på de næste faser, med hvad der skal ske med patienten.
Vi er blevet mere bevidste om, hvornår det bliver primærsektoren, som tager over i rehabiliterings forløbet, og at det at leve med en kronisk sygdom ikke altid ender i fuld rehabilitering for patienten. De skal lære at leve med deres kroniske sygdom på bedst mulig vis - både fysisk, psykisk og socialt.
onsdag den 10. februar 2016
D. 10. februar 2016 - tema 1 - af gruppen
Vi er i dag blevet introduceret til faget Sociologi, herunder andre fag beskæftiger sig med menneskesyn som social- og sundhedsantropologi og psykologi. Vi har beskæftiget os med forskellige begreber, som vi har koblet på vores patient. Fx mikro-, makro- og mesosociologi - aktør og struktur - disease, illness og sickness.
Forklaring på begreber og koblingen findes under Tema 1.
Forklaring på begreber og koblingen findes under Tema 1.
D. 9. februar 2016 - Case bearbejdelse - af gruppen
Vi har i dag været til vores første vejledning, hvor vi havde mange undrende spørgsmål, da vi stadig var i tvivl om, hvad modul 5 skulle bringe os af viden (se Vejledning og refleksion).
Vi har efter vejledningen arbejdet videre med vores case. Vi har besluttet at opstille den ud fra modellen "Asses-man" (se evt. Case).
Vi er efter vejledning blevet mere afklarede med, hvordan vi vil opbygge vores blog med bl.a. billeder og evt. musik og videoer.
Vi har efter vejledningen arbejdet videre med vores case. Vi har besluttet at opstille den ud fra modellen "Asses-man" (se evt. Case).
Vi er efter vejledning blevet mere afklarede med, hvordan vi vil opbygge vores blog med bl.a. billeder og evt. musik og videoer.
D. 8. februar 2016 - Valg af case - fra gruppen
Mød os :)
Vi har i dag påbegyndt vores blog og har fået lavet vores samarbejds- og forventningsaftale. Vi har diskuteret og udvalgt en case ud fra en af vores seminar, som vi vil bruge igennem de forskellige temaer (se evt. under siden Case). Vi er begyndt at undersøge og diskutere, hvordan vores blog skal opbygges og udformes, og hvad vi ønsker, at den skal indholde. Vi glæder os til at se, hvordan den bliver udformet.
Vi har i dag påbegyndt vores blog og har fået lavet vores samarbejds- og forventningsaftale. Vi har diskuteret og udvalgt en case ud fra en af vores seminar, som vi vil bruge igennem de forskellige temaer (se evt. under siden Case). Vi er begyndt at undersøge og diskutere, hvordan vores blog skal opbygges og udformes, og hvad vi ønsker, at den skal indholde. Vi glæder os til at se, hvordan den bliver udformet.
Abonner på:
Opslag (Atom)