Vi har i dag mødtes og afsluttet spørgeskemaundersøgelsen.
Vi har rettet bloggen og tilpasset den til vores case. Derudover har vi aftalt at vi deler yderligere rettelser på bloggen op, med aftaler omkring udseende m.m.
Louise retter case og transaktionsanalysen skal tilføjes.
Henriette retter tema 3 og laver forside til blog aflevering.
Karina retter tema 2
Hani retter tema 1 og tilføjer Loma Feigenberg.
Alle laver selvvalgt litteratur til i morgen.
torsdag den 14. april 2016
mandag den 11. april 2016
D. 11. april 2016 - tema 3 - af Hani, Karina, Louise og Henriette
Vi har i dag haft sygepleje med Annette, og dagens overordnede tema har været kernefagligheden i sygepleje.
Først startede vi med at snakke om sygeplejens historie. Hvordan det for 150 år siden var vågekoner, som arbejdede som frivillige med at passe de svage og syge i samfundet. De første hospitaler i Danmark havde en meget religiøs tilgang. I dag findes der stadig hospicer, som har nonner, der går rundt i uniform. Sygeplejen startede for alvor med Florence Nightingale - også kendt som "damen med lampen". Før 1800-tallet kunne det bedre borgerskab blive behandlet i eget hjem. I dag er sundhedsvæsenet for alle religioner, kulturer og sociale klasser. Omkring 1900-tallet blev der indført undervisning, og de første bøger udkom. Det var Dansk Sygeplejeråd som gjorde, at vi blev statsautoriseret. Først i 2001 bliver uddannelse til den uddannelse, som ser ud, som den vi har i dag - mht. 3,5 års uddannelse, hvor 58 % er teori og 42 % er praktik. Sygeplejen har nogle vigtige virksomhedsområder: at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje. Helhedsperspektivet i sygepleje stiller krav til et perspektiv på menneskets fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige tilstand. Kernefagligheden i sygepleje fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning. Herefter har vi arbejdet med sygeplejen i vores case - arbejdet kan ses under tema 3, sygepleje, lek. 9-12.
Først startede vi med at snakke om sygeplejens historie. Hvordan det for 150 år siden var vågekoner, som arbejdede som frivillige med at passe de svage og syge i samfundet. De første hospitaler i Danmark havde en meget religiøs tilgang. I dag findes der stadig hospicer, som har nonner, der går rundt i uniform. Sygeplejen startede for alvor med Florence Nightingale - også kendt som "damen med lampen". Før 1800-tallet kunne det bedre borgerskab blive behandlet i eget hjem. I dag er sundhedsvæsenet for alle religioner, kulturer og sociale klasser. Omkring 1900-tallet blev der indført undervisning, og de første bøger udkom. Det var Dansk Sygeplejeråd som gjorde, at vi blev statsautoriseret. Først i 2001 bliver uddannelse til den uddannelse, som ser ud, som den vi har i dag - mht. 3,5 års uddannelse, hvor 58 % er teori og 42 % er praktik. Sygeplejen har nogle vigtige virksomhedsområder: at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje. Helhedsperspektivet i sygepleje stiller krav til et perspektiv på menneskets fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige tilstand. Kernefagligheden i sygepleje fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning. Herefter har vi arbejdet med sygeplejen i vores case - arbejdet kan ses under tema 3, sygepleje, lek. 9-12.
onsdag den 6. april 2016
mandag den 4. april 2016
D. 4. april 2016 - tema 3 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi startet med at have sundhedsinformatik. Her snakkede vi om EPJ's opbygning og hvad der er positivt og negativt. Vi herefter gruppearbejde om, hvorfor det er vigtigt at have sundhedsinformatik.
I pausen arbejdede vi videre med vores spørgeskemaundersøgelse og fik skrevet omkring vores resultater.
Vi sluttede dagen af med sygepleje, hvor vi snakkede om sygdom og sundhedsfremme. Antonovsky går meget op i sundhedsfremme, som han mener bliver styrket af OAS - oplevelse af sammenhæng. Han har 3 stressorer - forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis mennesket har disse opstår oplevelsen af sammenhæng. Han forklarer ud fra flodmetaforer, at patienterne selv skal kunne klare sig i floden.
Se vores noter fra i dag under tema 3.
I pausen arbejdede vi videre med vores spørgeskemaundersøgelse og fik skrevet omkring vores resultater.
Vi sluttede dagen af med sygepleje, hvor vi snakkede om sygdom og sundhedsfremme. Antonovsky går meget op i sundhedsfremme, som han mener bliver styrket af OAS - oplevelse af sammenhæng. Han har 3 stressorer - forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis mennesket har disse opstår oplevelsen af sammenhæng. Han forklarer ud fra flodmetaforer, at patienterne selv skal kunne klare sig i floden.
Se vores noter fra i dag under tema 3.
fredag den 1. april 2016
D. 1. april 2016 - tema 3 - af Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft organisation og ledelse, herunder tværfagligt samarbejde.
Vi har snakket om LEON princippet, som beskriver, hvordan man kan behandle patienter så billigt som muligt. Herefter har vi kigget på finansieringen i sundhedsvæsenet, hvor vi har kigget på statens, regionernes og kommunernes ansvar.
Vi er kommet omkring professionernes status og kulturer, som man kan møde på arbejdspladsen. Man kan have forskellige syn på egen profession. Man kan have en tilgang til faget ud fra naturvidenskaben. Man kan også have humanvidenskaben med, men den kan ikke stå alene. Vi har set på Gittell, som har set på, hvilke betingelser der skal til, for at professionerne begynder at arbejde sammen. Dette kaldes for relationel koordinering.
Det tværfaglige samarbejde er under udvikling, og det går både positive og negative veje mht. mål, viden, respekt og kommunikation.
Se noter fra timen under tema 3.
Vi har snakket om LEON princippet, som beskriver, hvordan man kan behandle patienter så billigt som muligt. Herefter har vi kigget på finansieringen i sundhedsvæsenet, hvor vi har kigget på statens, regionernes og kommunernes ansvar.
Vi er kommet omkring professionernes status og kulturer, som man kan møde på arbejdspladsen. Man kan have forskellige syn på egen profession. Man kan have en tilgang til faget ud fra naturvidenskaben. Man kan også have humanvidenskaben med, men den kan ikke stå alene. Vi har set på Gittell, som har set på, hvilke betingelser der skal til, for at professionerne begynder at arbejde sammen. Dette kaldes for relationel koordinering.
Det tværfaglige samarbejde er under udvikling, og det går både positive og negative veje mht. mål, viden, respekt og kommunikation.
Se noter fra timen under tema 3.
torsdag den 31. marts 2016
D. 31. marts 2016 - tema 3 - af Karina og Henriette
I dag har vi haft sociologi. Vi startede med at spille kort, hvor holdene havde forskellige spilleregler. Nogle blev underlagt andres regler og normer.
Herefter havde vi undervisning om det kulturelle interview. Vi snakkede om Iben Jensens FIX-punkter, og hvordan man møder brændpunkter i samtaler.
Det kulturelle interview består af:
1. Patientens kulturelle identitet.
2. Patientens forklaringsmodeller på sygdom.
3. Patientens sociale miljø og funktion.
4. Relationen mellem patient og behandler.
5. Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger.
Vi kiggede på hvilke spørgsmål man kan stille ved det kulturelle interview - hvordan man kan bruge disse spørgsmål til en spørgeteknisk guide.
Vi sluttede af med at kigge på en lille guideline kaldet L.E.A.R.N.
Se noter under tema 3, sociologi.
Herefter havde vi undervisning om det kulturelle interview. Vi snakkede om Iben Jensens FIX-punkter, og hvordan man møder brændpunkter i samtaler.
Det kulturelle interview består af:
1. Patientens kulturelle identitet.
2. Patientens forklaringsmodeller på sygdom.
3. Patientens sociale miljø og funktion.
4. Relationen mellem patient og behandler.
5. Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger.
Vi kiggede på hvilke spørgsmål man kan stille ved det kulturelle interview - hvordan man kan bruge disse spørgsmål til en spørgeteknisk guide.
Vi sluttede af med at kigge på en lille guideline kaldet L.E.A.R.N.
Se noter under tema 3, sociologi.
onsdag den 30. marts 2016
D. 30. marts 2016 - tema 3 - af Hani, Louise, Karina og Henriette
I dag har vi haft sociologi med Susanne. Vi er opstartet tema 3 med en snak om kultur.
Vi har snakket om en statisk og dynamisk tilgang til kultur. Herudover er der desuden forskellige centrale begreber som etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion og socialisering.
Vi har snakket om Habermas og det komplekse samfund. Hvordan systemer og livsverdenen adskiller sig fra hinanden, og hvordan livsverdenen kan blive påvirket af systemet.
Vi har kigget på Leiningers teori. Hun snakker om diversity og universality, samt emic og ethic. Herunder har vi kigget på hendes Sunrice model.
Vi har til sidst kigget på teoretikeren Campinha-Bacote. Hun har lavet en "vulkan" teori om kulturel kompetence, som bruges i sygeplejen. Se noter fra undervisningen under tema 3.
Vi har snakket om en statisk og dynamisk tilgang til kultur. Herudover er der desuden forskellige centrale begreber som etnocentrisk, integration, assimilation, seggretion og socialisering.
Vi har snakket om Habermas og det komplekse samfund. Hvordan systemer og livsverdenen adskiller sig fra hinanden, og hvordan livsverdenen kan blive påvirket af systemet.
Vi har kigget på Leiningers teori. Hun snakker om diversity og universality, samt emic og ethic. Herunder har vi kigget på hendes Sunrice model.
Vi har til sidst kigget på teoretikeren Campinha-Bacote. Hun har lavet en "vulkan" teori om kulturel kompetence, som bruges i sygeplejen. Se noter fra undervisningen under tema 3.
Abonner på:
Opslag (Atom)